Står på en alpetop
Af
Jens Møller Madsen

Vi arbejder for klimaet

Bestræbelserne på at bekæmpe klimaændringerne begyndte allerede tilbage på FN-konferencen i Stockholm i 1972 og det blev det første skridt mod en international miljøpolitik. Siden da er der afholdt flere konferencer, og den nok vigtigste blev afholdt i 2015 – COP-21 i Paris.

Aktivt ejerskab
Bæredygtighed
FNs bæredygtighedsmål

Under FN’s klimakonference i Paris i 2015 blev verdenslandene enige om en bindende klimaaftale, som holder den gennemsnitlige temperaturstigning i verden under de 2 grader, som klimaforskningen anbefaler.

Nordea tog sine første skridt mod et bedre klima med oprettelsen af ​​Klima- og Miljøfonden tilbage i 2009. En fond, der ikke opnåede særlig stor opmærksomhed i starten af sin levetid, men i de senere år er blevet meget populær blandt vores investorer. Siden 2009 har Nordea øget sin indsats betydeligt for et bedre miljø. Et af de mange initiativer, der er taget, er aktivt at støtte TCFD, Task Force on Climate Related Financial Disclosures.

Harry Granqvist
Harry Granqvist
Senioranalytiker, Nordeas team for ansvarlige investeringer

Vi har snakket med Harry Granqvist, senioranalytiker i vores team for ansvarlige investeringer, for at blive klogere på emnet.

Hvorfor det er vigtigt for Nordea at støtte TCFD?

- Klimaændringer udgør både risici og muligheder for virksomhederne og investeringerne nu og i fremtiden. Jordens temperatur stiger og måske hurtigere, end vi først troede. Naturkatastrofer forstyrrer og ødelægger økosystemer, menneskers sundhed og forårsager uventede forretnings- og investeringstab, der truer aktiver og vores infrastruktur. Som reaktion arbejder regeringer og den private sektor med en række muligheder for at reducere de globale udledninger af CO2. Dette kan resultere i forstyrrende ændringer på tværs af økonomiske sektorer og regioner på kort sigt. Det er derfor afgørende, at forbedre klimarelaterede standarder, for at skabe en bedre forståelse af disse risici og muligheder på tværs af lande og regioner.

Grafik

Overblik: Nordeas team for ansvarlige investeringer er i dialog med 33 virksomheder for at få dem til at imødekomme anbefalinger fra Initiativet TCFD (Task Force on Climate Related Financial Disclosures). I Juli 2019 udvalgte vi 30 selskaber som var store udledere af drivhusgasser og endnu ikke havde arbejdet med TCFD - og hen ad vejen har vi taget en håndfuld mere med. I dag er resultatet, at 24 ud af 33 virksomheder, vi er i kontakt med, nu er fuldt engageret i TCFD, og vi har løbende drøftelser med resten.

 

Hvad er TCFDs mål?

- The Financial Stability Board oprettede TCFD for at udvikle anbefalinger til mere effektive klimarelaterede oplysninger. Dette var nødvendigt for at fremme mere informerede beslutninger om investering, kredit og forsikring og samtidigt give interessenter mulighed for bedre at forstå den finansielle sektors rolle i CO2-aktiver og det finansielle systems eksponeringer mod klimarelaterede risici.

Hvad er Nordeas rolle i forhold til TCFD?

- Som en finansiel institution, der støtter TCFD, har vi faktisk to roller. Den første er at sikre, at vores egen klimarelaterede rapportering følger TCFD-anbefalingerne, hvilket vi gør gennem vores klimarapporter. Det andet er, at fremme overholdelse af TCFD blandt de virksomheder, vi investerer i over hele verden. I øjeblikket er vi i dialog med 33 virksomheder om at tilpasse sig TCFD-anbefalingerne. Det kan fx være virksomheder, der har store udledninger af drivhusgasser eller er i højrisikosektorer.

Er det en udfordring at få virksomheder forpligtet til TCFD-anbefalingerne?

- I øjeblikket er 24 ud af de 33 virksomheder, vi er i kontakt med, nu fuldt engageret i TCFD, og ​​vi har løbende drøftelser med resten. Vi udvider også antallet af virksomheder, så jeg er sikker på, at mange flere vil forpligte sig, siger Harry Granqvist.

Hvad er drivhusgasser?

Drivhusgasser er gasser i Jordens atmosfære, der fanger varme. De lader sollys passere gennem atmosfæren, men de forhindrer varmen, som sollyset bringer, fra at forlade atmosfæren.

Magasinet har sin egen app – hent den her!

MyInvest er udviklet af Nordea Invest og indeholder alt indhold fra Nordea Invest Magasinet samt mulighed for at følge dine favorit Nordea Invest fonde.

Download nu og bliv automatisk opdateret hver gang der kommer nyt