Rent vand
Af
Charlotte Holst

Teknologi og omtanke skal redde os fra vand-krise

Svindende grundvand, lunefulde regnmængder og langstrakt tørke. Vandressourcerne er under voldsomt pres i en verden, hvor befolkningstallet vokser støt. Teknologiske løsninger og et mere nøjsomt forbrug skal sikre, at vi også har vand i fremtiden.

FNs 17 verdensmål
Global
Klima og Miljø

sdg

Verdensmål 6: Rent vand og sanitet

Vi skal sikre, at alle har adgang til vand og sanitet, og at dette forvaltes bæredygtigt.

Serie: Nordea Invest Magasinet sætter fokus på FN’s verdensmål og fortæller i en række artikler om hvert af de 17 mål.

sdg

Hver mandag klokken 14 udsender bystyret i Cape Town en officiel status på vandforbruget i millionbyen og indholdet i dammene. Befolkningen følger opmærksomt med. Oplevelserne fra den langstrakte tørke fra 2015 til 2018, som sendte vandressourcerne helt i bund, og hvor Day Zero var skræmmende nær, sidder stadig i indbyggerne.

- Borgerne er fortsat meget opmærksomme. Selv om der er gået noget tid, og tørken er overstået for denne gang, er fokus på vandforbrug intakt. Folk viser, de har lært noget af krisen, siger Dr. Kevin Winter.

Han er forsker og leder ved Future Water Institute ved Cape Town-universitet og sad med i den komité, der udarbejdede en strategi for at skabe opmærksomhed hos befolkningen omkring de svindende vandmængder. 

Der blev indført skrappe restriktioner og bøder ved overtrædelser, og en større informationskampagne blev rullet ud for at ændre befolkningens adfærd. Genbrug og sparsommelighed kendetegner nu borgernes omgang med vand. De har lært at betragte vand som en knap ressource og som noget, man ikke kan tage for givet.

Vandposter
Der blev indført skrappe vand-restriktioner under tørken i Cape Town. (Foto: Mammut Media)

- Alarmniveauet i Cape Town ligger stadig på tre ud af fem. Men fortsætter det med at regne, bør vi kunne nedgradere til niveau to i oktober. Det regner lige nu, Kevin Winter.

Det kan dog være en stakket frist. I Sydafrika vil man fortsat – som mange steder i verden ­– være påvirket af de svindende mængder ferskvand. 

Vand-tog med millioner af liter

En helt ny analyse fra World Resources Institute (WRI) konkluderer, at 17 lande, som tilsammen huser en fjerdedel af verdens befolkning, står over for ekstremt høje niveauer af ’vandstress’. Cape Town er ét ramt område. Chennai – en af Indiens megabyer med 10 millioner indbyggere ­– et andet. Her er vandreservoirerne næsten tømt, og siden juli har man dagligt fragtet millioner af liter vand ind med tog fra en dam 360 kilometer væk. 

Situationen i Chennai er et billede på de ekstreme vejrforhold, klimaforandringerne bringer med sig. I 2015 blev borgerne i byen ramt af ødelæggende oversvømmelser, hvor hundreder mistede livet og endnu flere fortrængt fra deres hjem. I dag er de fire store vandreservoirer i megabyen i det sydlige Indien stort set udtørret. Uforudsigelige regnmønstre, en svigtende monsun, heftig befolkningstilvækst (fra 500.000 indbyggere til 10 millioner på et århundrede) og dårlig forvaltning og vedligehold af vandforsyningerne er årsager til, at Chennai nu er ramt af den alvorligste vandkrise i 30 år. 

Landbrug tærer på grundvandet

Oppumpning af grundvand til landbrugsformål er en væsentlig årsag til, at grundvandsmagasinerne skrumper. Et eksempel er Indien, hvor næsten 90 procent af grundvandet bruges til kunstvanding i landbruget. Grundvandsniveauer er også følsomme over for tørke og regnmængder.

Kilde: NASA

Også i flere andre lande – med Mellemøsten og det nordlige Afrika som de hårdest ramte områder – er man tæt på at udtømme kilder med vedvarende ferskvand. NASA har konkluderet, at 21 af de 37 største grundvandsmagasiner i verden er under udtømning.

Tørke og ørkendannelse forværrer tendensen, og FN regner med, at hver fjerde er påvirket af tilbagevendende vandmangel i 2050. Befolkningsudviklingen, hvor flere mennesker kræver flere fødevarer, og klimaforandringer med uforudsigelige regnmønstre vil ikke gøre problemet mindre. 

Californien og Saudi Arabien

Californien er også et eksempel på et område, der tørster efter vand. Fra 2007 til 2015 mistede det sydvestlige Californien fire gigatons ferskvand hvert år. Ét gigaton vand fylder 400.000 olympiske svømmebassiner. Også i Saudi Arabien sluger landbrugspres ferskvandet. Fra 2002 til 2016 mistede regionen 6,1 gigaton af det lagrede grundvand årligt.

Kilde: NASA 

Svært at vurdere vandbehov

Men hvad stiller man op mod befolkningstilvækst og svindende vandressourcer? World Resources Institute (WRI) peger i en analyse af ’vandstress’ på tre hovedindsatser. Den ene handler om at skærpe effektiviteten i landbruget: “Verden har brug for, at hver en dråbe indgår i fødevaresystemerne. Bønder skal bruge frø, der kræver mindre vand, og de skal forbedre deres overrislingsteknikker ved at bruge præcisionsvanding frem for at overvande deres marker,” lyder det.

Budskabet om at administrere vandet med større nænsomhed taler direkte ind i en løsning, som den danske forsknings- og rådgivningsorganisation DHI GRAS – under DHI Group – har udviklet. Her har man ved at kombinere satellitdata og meteorologiske data skabt en model, der præcist kan måle, hvor meget vand afgrøder afgiver i fordampning og dermed også, hvor meget vand, de har behov for. Det er nemlig en vanskelig øvelse for landmænd at vurdere det, fortæller Torsten Bondo, der er Business Development Manager i den afdeling, der arbejder med satellitdata. 

- Hele den her vandcyklus på markerne er svær at måle for en landmand generelt, også her i Vesteuropa. Man arbejder ofte lidt ud fra ‘et slag på tasken.’ De her analyser og eksakte værdier kan fortælle præcis hvor meget vand, der er brug for, og kan dermed forhindre overvanding, siger han.

Torsten Bondo
Torsten Bondo, Business Development Manager hos DHI GRAS – her i Uganda, hvor man tester en ny, teknologisk vandløsning.

20-30 procent vandbesparelse

Termiske data viser, hvor meget varmestråling, der afgives. Optiske data, hvordan sollyset reflekteres. Ved brug af kunstig intelligens kan man koble de to datasystemer og dermed måle nøjagtigt hvad bomuld, avocado, vin og alle mulige andre afgrøder har brug for. Modellen kan bruges i landbrug overalt, siger Torsten Bondo.

- Den er skalérbar og kan bruges i hele verden på alle afgrøder, som er vandintensive. Så der er et kæmpe potentiale, fortæller han.

Ifølge Torsten Bondo vil man kunne spare ’betragtelige mængder vand’. Han er forsigtig med at sætte procenter på, men mellem 20 og 30 procent er ikke urealistisk.  

- Det er dog meget afhængigt af lokale forhold og af hvilke afgrøder og hvilken mark, der er tale om, siger han. 

I dag bruges 70 procent af verdens ferskvand til at vande marker. 

Illegale borehuller

Den teknologiske løsning fra DHI GRAS er blevet bemærket internationalt. Virksomheden modtog i december 2018 et legat fra Microsoft og National Geographic til at videreudvikle den. Legatet gives som et led i Microsofts ‘AI for Earth-program,’ (AI: Artificial Intelligence), der støtter bæredygtige projekter, hvor brug af kunstig intelligens er centralt.

Lige nu tester man modellen på et landbrugsområde i Uganda, hvor 2.000 bønder dyrker afgrøder.

- Vi tester i et svært miljø, som er stærkt påvirket af klimaforandringerne med kortere og mere intense nedbørsperioder, fortæller Torsten Bondo.

Uganda
Presset på vandressourcerne kan også mærkes i Mubuku, Kasese District i det vestlige Uganda, hvor DHI GRAS’ teknologiske løsning bliver testet på et stort landområde. (Foto: Torsten Bondo)

De stadig vanskeligere forhold for bønderne har betydet, at nogle etablerer illegale borehuller og dæmninger langs floderne for at sikre sig vand, og så er der pludselig ikke adgang til vand længere nede af floden.

- Der er pres på ferskvand overalt i verden, og derfor er der behov for løsninger, der kan skabe et præcist billede af det reelle vandingsbehov, siger Torsten Bondo. 

Det vil dog tage tid, før en afrikansk bonde står og ser på fordampningskort fra satellitter, erkender han.

- Der er helt klart en udfordring i at udvikle løsninger, som er til at gå til, og som bønderne også stoler på. Der har vi en formidlings- og uddannelsesopgave. Og så skal vi også have de store landbrugsproducenter i tale, så deres kunder kan få glæde af det. Nu tester vi i Uganda, og skal gennemføre nogle andre, lettere cases, så det kan rulles ud. Men det ser lovende ud, siger han.

Vandsystem
Området består af mange mindre landbrug, som får vand fra en nærliggende flod. Det fordeles via et vandingssystem med kanaler og mekaniske sluser. Vandingsområdet styres af staten. (Foto: Torsten Bondo)

Beskidt vand renses naturligt

En anden indsats, WRI peger på, er, at man skal stoppe med at betragte spildevand som spild. Hvis man kan behandle og genbruge det, kan man skabe en ’ny’ vandkilde, hedder det. Også Dr. Kevin Winter fra universitetet i Cape Town peger på genanvendelse som væsentligt i bestræbelserne på at sikre verden nok vand. I Franschoek øst for Cape Town ved naturreservatet Haweqwa ligger forskningscentret The Water Hub. Her arbejder man blandt andet med at rense forurenet vand, der strømmer ned af bjerget fra townshippen Langrug to kilometer oppe. Vandet får ikke lov at forgå, men renses ved hjælp af naturens egne processer og bruges igen. 

- Vi tager det forurenede vand og bruger naturbaserede processer til at rense det, så det kan bruges til agrikulturelle formål. Det kan sagtens bruges til eksempelvis at dyrke højkvalitetsgrøntsager, siger Kevin Winter. 

Det er eksempelvis små sten og planter, man anvender til at rense og bevare vandet, så man undgår kemikalier. Der foregår masser af forskning og forsøg med at rense, bevare og genbruge vand på The Water Hub.

- Vi opbygger viden i stor skala og har fokus på, at det bliver overført og eksporteret til resten af verden, siger Kevin Winter.

Genanvendelse og nøjsomhed

Det er dog ikke udelukkende teknologien, men også borgere, virksomheder og institutioner – alle brugere af vand – som skal bidrage med en ændret tilgang. Hvor omtanke, omhyggelighed og sparsommelighed er normalen, så vand bliver behandlet som den knappe ressource, det er mange steder på kloden.

Kevin Winter, der i mange år har arbejdet professionelt med vandressourcer, har gennem lang tid selv haft fokus på at opsamle regnvand, genanvende og spare på vandet i sit eget hjem. Da tørken ramte, blev den praksis pludselig meget virkelig og skræmmende relevant.

- Det var tæt på Day Zero og også tæt på, at offentlige institutioner blev lukket ned, heriblandt min egen arbejdsplads, universitetet i Cape Town. Jeg har gennem mange år sparet på vandet, men tørken greb ind i hverdagen og understregede yderligere, hvor vigtigt det er, siger han. 

 

Omtale af lande, selskaber og/eller fonde i denne artikel skal ikke anses som en købsanbefaling fra Nordea Invest. Tal altid med din investeringsrådgiver, før du investerer.

17 mål - 17 historier
Dyk ned i verdensmålene - ét for ét
fn

Magasinet har sin egen app – hent den her!

MyInvest er udviklet af Nordea Invest og indeholder alt indhold fra Nordea Invest Magasinet samt mulighed for at følge dine favorit Nordea Invest fonde.

Download nu og bliv automatisk opdateret hver gang der kommer nyt