Af:
Charlotte Holst, journalist

Intelligent hygiejnebind kan sende verdens piger i skole

Kvalitetsuddannelse og lige adgang til uddannelse er et af FN’s 17 verdensmål. I tredjeverdenslande er der millioner af piger, der ikke får en ordentlig skolegang – blot fordi de ikke har adgang til hygiejnebind. Med et selvsteriliserende, genanvendeligt bind kan den danske virksomhed Real Relief sikre, at flere piger uddannes. Det er dog ikke så simpelt, som det lyder. Vi har talt med direktør Trine Sig, der kæmper mod et sejlivet tabu.

Verdensmål 4 - Kvalitetsuddannelse

sdg

Verdensmål 4: Kvalitetsuddannelse

Vi skal sikre alle lige adgang til kvalitetsuddannelse og fremme alles muligheder for livslang læring

Serie: Nordea Invest Magasinet sætter fokus på FN’s verdensmål og fortæller i en række artikler om hvert af de 17 mål.

sdg

 

Trine Sig

Trine Sig

Administrerende direktør, Real Relief.

Mange piger på kloden er så fattige, at de ikke har adgang til hygiejnebind, og det rammer deres skolegang, fordi de bliver hjemme, når de menstruerer.

- Det er jo helt grotesk, at 130 millioner piger ikke kommer i skole – og en del af dem simpelthen fordi de ikke har råd til at købe hygiejnebind, siger administrerende direktør i virksomheden Real Relief, Trine Sig.

Real Relief arbejder med hjælpeprodukter til tredjeverdenslande og har primært beskæftiget sig med malariabekæmpelse. Men den Kolding-baserede virksomhed har også skabt det genanvendelige hygiejnebind: Safepad. Med sin antimikrobielle teknologi er bindet selvsteriliserende. Det kan altså vaskes og genanvendes gennem flere år.

- Det er et intelligent bind med en teknologi, der slår bakterierne ihjel. Det kan holde i årevis afhængigt af, hvordan det vaskes, og hvordan stoffet behandles. Teknologien rinder ikke ud. Den overlever stoffets levetid, siger Trine Sig.

Styrkes på flere måder

Real Relief samarbejder med flere organisationer for at få deres intelligente hygiejnebind ud til slutbrugerne – piger i udviklingslande. En af dem er Plan Danmark, ligesom virksomheden har indgået en aftale med Unicef.

- Vi har lige leveret 7.500 pakker med hygiejnebind til et katastrofeområde i Nigeria. Samtidig kører vi lige nu flere projekter i Indien, fortæller Trine Sig.

Safepad1
Piger fra Bondo i Kenya, hvor Real Relief kører projekter sammen med PLAN, viser deres Safepads. (Foto: PLAN)

I Indien har kun 12 procent af menstruerende kvinder adgang til hygiejnebind. De projekter, Real Relief kører med lokale organisationer i landet, har fokus på kapacitetsopbygning og ikke direkte salg og distribution af produktet. Stoffet til hygiejnebindene sælges til småproduktioner i de indiske lokalsamfund, hvor kvinder klipper, syr, pakker, markedsfører og sælger Safepads lokalt.

- Her er fordelen ikke kun, at piger får adgang til vores hygiejnebind og kommer i skole, men at vi også får skabt aktivitet lokalt og inddrager kvinder. Så her er vi involveret på flere planer, siger Trine Sig.

“Mændene i blå jakkesæt”

Fordelen ved at opbygge mikrovirksomhed er også, at man kan komme udenom at skulle have ‘mændene i de blå jakkesæt’, som Trine Sig kalder potentielle donorer, til at investere direkte i menstruationsbind. Det vil de nemlig ikke. Faktisk vil de slet ikke tale om det. Menstruation er så tabubelagt mange steder i den tredje verden, at det er som at slå i en tung dyne af skam og fortielse, hver gang man har et møde med en potentiel investor.

- Jeg har haft tusind møder med mænd i blå jakkesæt, og når jeg nævner menstruationsbind, bliver blikket sådan helt fjernt og signalerer: Jeg hører ikke efter mere. Jeg ved ikke, om det er fordi, de synes, det er ulækkert. Men jeg havde ikke forestillet mig, at det skulle blive så svært at råbe investorer op, blot fordi det handler om menstruation. For vi synes jo virkelig, vi har løsningen på det her problem med piger og manglende skolegang, siger hun.

Innovation er ikke nok

Tabuet betyder, at Real Reliefs hovedudfordring med at bryde igennem til markedet ikke er at skabe innovation – den del er der styr på. Det er at nå frem til en målgruppe, der er så omgærdet af skam og fortielse, at man altså end ikke må tale om det, produktet kan.

- Tag et land som Nepal. Her gør man eksempelvis brug af menstruations-hytter, hvor pigen så må sidde de dage, hun menstruerer. Selv om vi med det her produkt taler lige ind i verdensmålene både i forhold til uddannelse og ligestilling, så kan eller vil dem, der sidder på pengekasserne, ikke se, at menstruationsbind er en del af den pakke. Så det at bringe innovation ind er slet ikke nok i et verdenssamfund i dag, siger Trine Sig.

Uddannelse = solide samfund

‘Omvejene’ i form af kapacitetsopbygning og samarbejde med lokale og internationale organisationer er derfor oplagte at tage, når man skal nå ud til pigerne. Og det er jo det, det handler om i sidste ende, som Trine Sig påpeger.

- Jeg lever fint med hvilken som helst model. Det har vist sig at være meget svært for os som virksomhed at nå direkte ud til den enkelte pige, så samarbejde er vejen frem, og eksempelvis aftalen med Unicef giver os rigtig meget volumen.  

Især i lande som Indien, Bangladesh, Myanmar og Kenya, som er det største marked, har man taget godt imod det intelligente bind. Det er veldokumenteret, at uddannelse bidrager til solide samfund. En sidegevinst er, at uddannede kvinder får færre børn. Derfor kan uddannelse bidrage til at løse en af verdens allerstørste udfordringer: overbefolkning.

- Piger, som gennemfører en uddannelse, får færre børn, bedre job og tjener flere penge til gavn for hele samfundet og for BNP i det land, hvor de er borgere. De bliver et aktiv frem for en byrde, siger Trine Sig.

 

Omtale af lande, selskaber og/eller fonde i denne artikel skal ikke anses som en købsanbefaling fra Nordea Invest. Tal altid med din investeringsrådgiver, før du investerer.