En fair pris for bananen er vejen til bæredygtighed

Verdensmål 10: Reducér ulighed i og mellem lande

Vi skal sikre en forbedring af regulering og overvågning af de finansielle markeder og institutioner.

Serie: Nordea Invest Magasinet sætter fokus på FN’s verdensmål og fortæller i en række artikler om hvert af de 17 mål.

26 personer ejer det samme som de 3,8 milliarder mennesker, der udgør verdens fattigste halvdel*. Det er bare ét eksempel på verdens enorme uligheder, som verdensmål 10 sætter fokus på at reducere. 

Skal man løse den ligning, handler det blandt andet om at sikre bønder og arbejdere i de fattigste lande stabile økonomiske vilkår. Det er missionen for den velkendte Fairtrade-mærkningsordning. 

- At mindske ulighed er selve kernen i Fairtrade. Vi arbejder for at udjævne økonomiske forskelle ved, at bønder får en fair pris for deres varer, så de kan opbygge stærke samfund lokalt, siger Camilla Erika Lerberg, direktør for den danske afdeling af Fairtrade, der er beliggende på Christianshavn.

En pose kaffe eller en klase bananer med det lille blå-grønne etik-stempel på i indkøbskurven er et bidrag til et anstændigt liv for bønder i verdens fattigste lande. Og det er tilsyneladende en sag, der har klangbund hos forbrugerne. I 2018 nåede Fairtrade et historisk højt salg på over en milliard kroner i detailhandlen i Danmark, hvor salget voksede otte procent fra 2017 til 2018. Udviklingen er fortsat – både herhjemme og globalt. 

- Det er jo en gave for os, at forbrugerne er begyndt at interessere sig så meget for, hvor varerne kommer fra, og hvordan de er produceret, og jeg tror ikke, at kravet om gennemsigtighed bliver mindre i fremtiden, siger Camilla Erika Lerberg. 

Avanceløft på 49 procent

Selv om der kan virke uendelig langt fra indkøbsturen i Brugsen til kakao-bondens arbejdsvilkår i Elfenbenskysten, understøtter man verdensmål 10 ved at købe Fairtrade. Et omfattende studie fra 2017, der tager afsæt i mere end 500 uafhængige undersøgelser om Fairtrade, dokumenterer, at den prissikkerhed for varerne – og dermed indkomstsikkerhed – ordningen tilbyder, er til stor gavn for bønderne. Et eksempel er bananmarkedet, hvor Fairtrade – sammenlignet med konventionel handel – ifølge studiet hjælper bønderne med at forbedre deres avance med omkring 49 procent. 

Behovet for et økonomisk løft for de fattigste er enormt. For selv om indkomstmulighederne ifølge FN er stigende, er der skævhed i fordelingen. De rigeste 10 procent tjener op til 40 procent af den samlede globale indkomst. De fattigste 10 procent får del i mellem 2 og 7 procent. 

- Når arbejdere fra bananplantager i Columbia fortæller, hvordan de har knoklet 10-12 timer og alligevel må sende deres børn sultne i seng, giver det mig et billede af, hvem det er, vi kan gøre en forskel for, og hvor stor uligheden er, siger Camilla Erika Lerberg.

Omkring 70 procent af verdens fødevarer bliver høstet og dyrket af småbønder og arbejdere i verdens fattigste lande. En ordentlig indkomst til dem sætter gang i en række positive bæredygtighedseffekter, siger Fairtrade-direktøren.

- Sørger man for, at bønderne får en fair pris for deres bananer, kan de leve et anstændigt liv og sørge for sig selv og deres familier. Det giver selvstændighed og selvværd, og det betyder igen, at man også får overskud til at behandle jorden ordentligt, til at sende sine børn i skole, til at udvikle sine egne kompetencer og så videre. Skridt for skridt opbygger man bæredygtige lokalsamfund, siger hun.

Stærkest sammen

Fairtrade-ordningen er præget af andelstanken: Sammen er vi stærkere. Bønderne går sammen i kooperativer og kan levere større partier råvarer og dermed stå stærkere på markedet over for købmændene. Ud over en fair pris på råvarerne, sikrer Fairtrade også, at bønderne tjener en ekstra sum penge – en bonus. De bestemmer selv, hvad den bruges på. Nogle bygger en skole eller en sundhedsklinik. Andre bruger midlerne på at fremme bedre dyrkningsmetoder eller tilbyde uddannelse. Men initiativerne skal løfte lokalområdet.

Hos Mount Meru Flowers i Tanzania har man etableret vandforsyning med rent drikkevand, skolegang til lokalsamfundets børn og uddannelse til arbejderne. En af arbejderne på blomsterplantagen, Hamida Kilongo, sagde i forbindelse med 1. maj om at være en del af Fairtrade:

- Vi har en fagforening, og lønnen skal sættes efter et særligt minimumskrav, som lige nu er højere end regeringens. Derfor får vi en bedre løn end andre steder. Vi får også en særlig bonus fra Fairtrade, som plantagen bruger på forskellige projekter, såsom skoler og gratis lån til dem, som ikke har råd til at låne i banken på grund af de meget høje renter.

Ligestilling er en anden effekt af Fairtrade. Camilla Erika Lerberg fortæller om Awa Traoré Bamba – en kvinde fra kooperativet CAYAT Cocoa i Elfenbenskysten. 

- Hun startede som receptionist og arbejdede sig på to år op til at blive direktør for over 3000 medlemmer af kooperativet, blandt andet takket være en lederuddannelse vi har. Hun er en fantastisk sej og inspirerende kvinde. Disse mennesker har masser af viljestyrke og mod, og hun er et eksempel på, hvor hurtigt det kan gå, når man tilbyder muligheder.

Klima et hovedtema

En anden bæredygtighedseffekt af Fairtrade er fokus på klima. Bønderne bliver uddannet i, hvordan de fortsat kan dyrke deres afgrøder trods ændrede vejrforhold og få det samme udbytte uden brug af giftige kemikalier. Fokus på klima har altid været en del af Fairtrade, og uddannelse af bønder inden for området er endnu et eksempel på, hvordan en ordentlig indtægt sikrer, at andre verdensmål nås, siger Camilla Erika Lerberg. 

- Det hele hænger jo sammen. Hvis bønderne ikke har kompetencerne til at producere bæredygtigt, får vi heller ikke gjort noget ved klimaforandringerne. For at opnå den viden skal de have overskud, og det får de, når de har et ordentligt økonomisk fundament at stå på, siger hun. 

Ubrugt bonus er dumpe-årsag

Fairtrade sælger ikke blot bananer, kaffe og andre produkter. Man sælger også etik. Derfor er det afgørende at have styr på alle led i kæden: Såning, høst, forarbejdning, transport – alt skal leve op til sociale og miljømæssige standarder. Samtidig skal der være et skarpt øje på, at pengene ryger i de rigtige lommer, og Fairtrade har et omfattende kontrolsystem – udført af det tyske selskab FLOCERT. Lever man ikke op til kravene, ryger man i yderste konsekvens ud, og det sker, at man må ekskludere kooperativer.

En af de hyppigste årsager er ifølge produktchef hos Fairtrade, Andreas Hansen, at pengene ikke kommer videre til bønderne. Traderen køber råvaren af kooperativet og betaler hele beløbet her. De penge skal videregives til bønderne. Bliver de ikke det, ekskluderes man. En anden dumpe-årsag kan være manglende brug af den bonus, der skal ud og gøre gavn i lokalsamfundet.

- Det sker, at den bonus, der er betalt til kooperativet fra traderen, som har købt råvaren, aldrig er blevet brugt, men ender på en bankkonto, siger Andreas Hansen. 

Kontrol er essentielt for troværdigheden, men Fairtrade er også oppe imod vanskelig odds, siger Camilla Erika Lerberg. 

- Vi arbejder med mange producenter i lande med krig og ekstrem fattigdom. At have 100 procent styr på hver en afkrog er umuligt. Vi siger ikke, vi er perfekte, men vi arbejder hele tiden på at gøre det så godt som muligt, siger hun.

Hvad rager de varme lande mig?

Fairtrade er afhængig af positiv omtale og af, at forbrugerne bliver ved med at synes, det er er en vigtig sag. Og selv om bæredygtighed generelt har stærk medvind, er der også mange, der kæmper om forbrugernes gunst, siger Camilla Erika Lerberg.

- Vi er glade for trends og udvikling inden for etisk forbrugeradfærd, men vi kan da også mærke, at det kan være svært at trænge igennem. Rigtig mange taler om bæredygtighed og har programmer og strategier, men kommunikationsrummet er trængt, og vores sag er måske ikke lige så enkel som andre, siger hun og peger på, at bønder og arbejdere mere end 8.000 km væk aldrig har været den store sællert.

- Hvad rager det mig, hvad der sker så langt væk ikke? Her er det lettere at overskue, at købe miljømærkede produkter til sine børn. De store sammenhænge kan være svære at sælge, siger hun. 

Men tunge agendaer som at skabe lighed i verden ved at løfte arbejdsvilkårene for de fattigste, skal have plads, hvis vi skal gøre os håb om forandring og om at nå verdensmålene, mener Camilla Erika Lerberg.

- Vi skal forholde os til, hvad der foregår på den anden side af jorden og se på den store sammenhæng. For vi er alle en del af den samme fødekæde, siger hun. 

*Eksemplet er hentet fra en 2019-rapport fra udviklingsorganisationen Oxfams.

**Det nyeste studie om Fairtrades effekt – ’The impact of Fairtrade: A review of research evidence 2009-2015’ – udkom i efteråret 2017. Det er udarbejdet af Overseas Development Institute (ODI) og er et omfattende litteraturstudie af Fairtrade gennem en syvårig periode.

Årsrapport 2018, Fairtrade Danmark

Omtale af lande, selskaber og/eller fonde i denne artikel skal ikke anses som en købsanbefaling fra Nordea Invest. Tal altid med din investeringsrådgiver, før du investerer.