Vaccine
Af
Charlotte Holst (tekst) og Thomas Jensen (foto)

Vaccine på 12 måneder: “Aldrig i min vildeste fantasi havde jeg troet, det kunne lade sig gøre”

I Mærsk Tårnet i København har forskere det seneste år oplevet heftige op- og nedture i kampen for at udvikle en vaccine mod COVID-19. Den teknologi, de bruger, kan vise sig at blive et af de bedste værn. Ikke blot mod coronavirus, men også mod fremtidens epidemier.

Global

Da corona tog os alle i et jerngreb i begyndelsen af året, trak forskere fra hele verden i kitlerne og indledte et kapløb. Således blev der også speedet op i Københavns Universitets topmoderne forskningstårn Mærsk Tårnet, hvor man på institut for immunologi og mikrobiologi rykkede hurtigt med en ansøgning til EU, og i øvrigt droppede det der med hjemmearbejde, da landet lukkede i marts.

- Da KU lukkede ned, var vi nogle der blev, som ph.d.-studerende Louise Goksøyr siger. 

Hun er med på det europæiske forskerhold der, i regi af virksomheden AdaptVac, knokler for at udvikle den mest effektive og langtidsbeskyttende vaccine mod COVID-19. Ud af omkring 100 ansøgere var deres projekt det ene af to, der fik tildelt EU-midler.

Sammen med lektor og leder af AdaptVac, Adam Sander, har Louise Goksøyr oplevet et år med uhørt hurtig fremdrift mod det gyldne mål: at teste en vaccine i mennesker.

- Ikke i min vildeste fantasi ville jeg have troet på, at en af de vacciner, jeg arbejder med ville komme i nærheden af et menneske, siger hun.

Tempo har været et altoverskyggende kriterium for at få funding, og der skulle derfor lægges et højt ambitionsniveau og en pæn portion optimisme i ansøgningen.

- Planen i vores lød: Vi har INTET nu. Men om 12 måneder har vi fundet et design til vaccinen, lavet prove of concept på, at den virker i mus. Lavet samtlige af de processer, der skal til for at kunne opskalere vaccinen, så den kan laves i millioner. Vi har undersøgt, om den er farlig i dyr, fået en fabrik til at fremstille den under det, der hedder GMP (Good Manufacturing Practices) og igangsat et klinisk studie på mennesker for at vise, at vaccinen er sikker og rejser et immunrespons. På 12 måneder.

- Det lyder helt vanvittigt, når du siger det, siger Louise Goksøyr.

- Hvis en studerende havde skrevet det som oplæg til en opgave, ville man sige: Du er dumpet, for det kan simpelthen ikke lade sig gøre, siger Adam Sander.

Louise Goksøyr
Louise Goksøyr er ph.d.-studerende og er en del af det forskerhold på Københavns Universitet, der arbejder på en corona-vaccine.

Kraftig antistofrespons

Nu hører vi om vaccinerne dagligt. Briterne er de første i Europa, der bliver injiceret med et produkt udviklet af Pfizer og BioNTech. Nogle er skeptiske og nervøse, fordi det er gået så stærkt. Men at det skulle være særligt risikabelt at lade sig vaccinere med en coronavaccine, mener Adam Sander ikke.

- Ingen led er sprunget over. Men fordi der er smidt så ekstremt mange penge efter at komme med noget, der bare til en vis grad kan inddæmme den her virus, har man kunnet skrue tempoet massivt op.

Projektet under AdaptVac, der tæller flere virksomheder og universiteter, fik 20 millioner kroner fra EU-kassen til at udvikle deres teknologi. En teknologi, der har vist overvældende gode takter i de prækliniske forsøg – altså der hvor forskerne tester på mus og aber.

- Vores teknologi giver i mus et antistofrespons der er kraftigere end det, der indtil videre er publiceret. Det inkluderer altså vacciner fra de firmaer, vi hører om i TV-avisen hver aften: AstraZeneca, Moderna, Pfizer, BioNTek. På vores prækliniske forsøg ligger vi langt højere i forhold til styrken af immunresponset, siger Adam Sander.

Han kalder det “en helt uhørt situation i forskningsøjemed” at få lov at teste samme protein i samme virus med flere forskellige teknologier på én gang.

- Det giver mulighed for ret præcist at gå ind og sammenligne, hvad de forskellige teknologier har fået ud af det. Og det er jo ikke to eller tre studier. Vi taler om måske 30 forskellige tilgange, der nu er publiceret, og der kommer hele tiden flere til.

Bag projektet

  • Bag projektet står Konsortiet ‘Prevent-nCov’ som består af: AdaptVac og biotekvirksomheden ExpreS2ion, Institut for Immunologi og Mikrobiologi ved Københavns Universitet og forskere fra tyske og hollandske universiteter.
  • Ud over finansieringen fra EU på omkring 20 millioner danske kroner er arbejdet støttet af Carlsbergfondet og Honores fond.
  • Der er indgået aftale med biotekselskabet Bavarian Nordic, som skal stå for de sidste testfaser og markedsføring af vaccinen, såfremt virksomheden kan rejse midlerne til det.

Kunstig kopi af virus

AdaptVacs teknologi udnytter immunsystemets eminente evne til at genkende virusstrukturer, som det reagerer kraftigt på, da det genkendes som noget ’farligt’.

- Vores lille trick er, at vi tager et protein fra en given organisme – i dette tilfælde coronavirussen – og får det til at antage form af et virus, som vores immunsystem er designet til at reagere enormt kraftigt imod, forklarer Adam Sander.

Når man fremstiller vacciner, tager man traditionelt set antigenet (en lille del af virus) og sprøjter det ind i en saltvandsopløsning. Men i det her tilfælde klistrer forskerne antigenet på overfladen af de partikler, der ligner virus.

- Man kan sige, at vi skaber en død kunstig kopi af coronavirussen, siger Adam Sander, der ikke er i tvivl om vaccinens effekt.

- På baggrund af de test, vi har lavet i aber, er jeg ikke et sekund i tvivl om, at vores vaccine kommer til at virke skidegodt. Men som forsker er jeg nødt til at sige: Vi må vente og se. For vi har ikke data endnu.

Adam Sander
Adam Sander er lektor på Institut for Immunologi og Mikrobiologi ved Københavns Universitet og leder af virksomheden AdaptVac, der er med i det konsortie, som arbejder på en coronavaccine. Til daglig arbejder han i forskningstårnet Mærsk Tårn.

Aner intet om langtidseffekten

Det er de såkaldt RNA-baserede vacciner, der tager kortest tid at lave, og det er dem, vi ser komme ud til befolkningerne nu. Spørgsmålet er bare, hvor langtidsholdbare de er, siger Adam Sander.

- Jeg tror desværre, de meget høje effektivitetsgrader, vi får beskrevet fra BioNTeck, Moderna, AstraZeneca og så videre, kommer til at dale kraftigt efter nogle måneder. Det er min personlige skeptiske holdning. Og jeg siger holdning, for vi er nødt til at se data. 

Adam Sander peger på, at det ikke i nyere tid er lykkedes at udvikle så langtidsholdbare vacciner som dem, vi er vaccineret med som børn.

- Særligt her i COVID-19 sammenhæng er der nogle teknologier i spil, vi ikke aner noget om langtidseffekten af. Så vi skal forvente at se vacciner, der ser rigtig gode ud, når man måler lige efter vaccinationen, men som måske ikke virker i mere end nogle få måneder frem.

AdaptVacs målsætning har aldrig været at komme først. Det har været at udvikle en vaccine, der giver langvarig beskyttelse, kan produceres i stor skala og virker godt på ældre mennesker, hvis immunrespons er svagere.

Svært at forudse vinder af vaccine-ræs

Investér i stedet i medicinalbranchen som helhed, råder seniorstrateg fra Nordea Invest.

- Det er fristende at spekulere i, hvilken medicinalvirksomhed, der vinder ræset om at levere vaccine til en coronaramt verden. Men det er et vanskeligt område at forudsige, siger Simon Kristiansen, seniorstrateg i Nordea Invest.

Tag nu for eksempel canadiske Moderna, som er med i førefeltet om at komme først med vaccinen. De er steget voldsomt i takt med medieeksponeringen, men det så helt modsat ud for virksomhedens aktiekurs sidste år, hvor den faldt 32%.

- Det kan være svært at gennemskue det komplekse biotek-område. Det er derfor en sikrere strategi som investor at investere i pharmaområdet og medicinalsektoren som helhed, for der er nogle langsigtede trends, som er værd at gå efter: Det at befolkningerne bliver ældre, og at flere og flere får adgang til lægehjælp. Det giver større efterspørgsel på medicinalprodukter, siger Simon Kristiansen, seniorstrateg i Nordea.
 

Lige ud i lokummet

De to forskere husker tilbage på dette år som kaos de første uger og herefter en række af op- og nedture, hvor de jævnligt er blevet overrasket af alt muligt, de ikke havde taget højde for.

- Så er det noget med et stof, man ikke må have i produktion til mennesker, så er der en bobbel i vaccinen eller noget helt tredje, siger Louise Goksøyr.

Da holdet for tre uger siden stod med den endelige vaccine, produceret og klargjort på en fabrik, skulle de sikre sig, at den levede op til de specifikationer, der er beskrevet for den.

- Én af dem er, at den ikke må indeholde synlige partikler. Det skal ligne en klar opløsning. Da vi tøede vores vaccine op fra fabrikken og sad 40 mennesker på et Teams-møde, så får vi at vide af ham, der står fysisk med den i hånden, at han kan se 1.000 partikler. For os 40 mennesker der sad og kiggede, betød det, at alt det arbejde, vi havde lavet indtil nu, det kunne vi skylle lige ud i lokummet, fortæller Adam Sander.

Heldigvis gik det ikke så galt. For efter noget tid var væsken klar.

- Det viste sig at være et fænomen, der opstår, når man optør is. De gasser, der er i opløsningen, laver små luftpartikler, som så damper af i løbet af nogle minutter, siger Adam Sander.

Målet for forskerne

  • At danne en kunstig viruspartikel hvis mønster ligner SARS-CoV-2 proteinerne på overfladen, og som af immunsystemet genkendes som et meget farligt virus og derfor udløser hurtigt og stærkt respons.
  • De prækliniske forsøg, hvor man har testet vaccinen i mus og aber, har vist en meget stærk immunrespons.
  • Næste skridt, som tages først i det nye år, er at teste immunrespons og bivirkninger på en gruppe af cirka 30 raske mænd, der har meldt sig frivilligt.

Store fremtidsperspektiver

Nu venter forskerholdet på, om Bavarian Nordic, som har købt de kommercielle rettigheder til vaccinen, rejser de mellem 1,5 og 3 milliarder, det koster at lave de endelige tests. Foreløbig er der midler til, at 60 raske mænd, som har meldt sig frivilligt, får en injektion i det nye år, som led i et såkaldt fase 1/2a forsøg. Derfor vil forskerholdet – selv hvis de ikke skulle nå så langt som til at kunne teste i 30.000 mennesker i et fase 3 forsøg – stadig have mulighed for at dokumentere, hvor mange antistoffer vaccinen laver i mennesker.

- Det kan vi så sammenligne med andre vacciner verden over. Hvis vores vaccine, ifølge forventningen, viser sig at lave meget kraftige antistof-responser, så har teknologien bevist sit værd. At vi så ikke når at markedsføre vores vaccine i corona-sammenhæng, det er så én ting. Men lur mig om der ikke vil være mange andre vacciner, der vil stå i kø til at blive udviklet på den her teknologi i fremtiden, siger Adam Sander. 

Magasinet har sin egen app – hent den her!

MyInvest er udviklet af Nordea Invest og indeholder alt indhold fra Nordea Invest Magasinet samt mulighed for at følge dine favorit Nordea Invest fonde.

Download nu og bliv automatisk opdateret hver gang der kommer nyt