- Mange taler om en klimakrise, en biodiversitetskrise og en plastikkrise. Det handler alt sammen om, at vores forbrug er kommet ud af kontrol, siger Henrik Beha Pedersen, der som miljøbiologi grundlagde ngo’en Plastic Change tilbage i 2009.
Han står på scenen i Islands Brygges kulturhus torsdag eftermiddag, hvor et nyt opsigtsvækkende samarbejde mellem virksomheden ReSea Project og ngo’en Plastic Change præsenteres for en sal fuld af virksomhedsledere der gerne vil gøre en forskel for miljøet.
Plastic Change arbejder i dag med at påvirke politikere over hele verden og herhjemme til at lovgive sig til en verden, hvor vi ikke producerer og smider plastik væk, som vi gør i dag. Og samarbejdet ReSea Project består helt konkret i, at når Plastic Change får kontakt til organisationer, der gerne vil gøre en forskel nu i forhold til at samle plastik op fra havet, så henviser de til ReSea Project, fordi virksomheden har dokumenteret sin metode til løsningen af opgaven grundigt.
Læs også: Industrien er med: Kampen mod plastik går ind i ny fase
Henrik Beha Pedersen
Miljøbiolog og stifter af miljøorganisationen Plastic Change. (Foto: Chris Jordan)
Truslen fra plastik vokser
Men selvom ministre i både ind- og udland lytter til nødråbet fra ngo’er som Plastic Change, så stiger verdens forbrug af plastik fortsat. Ikke mindst under corona-pandemien.
- Over de næste 20 år vil mængden af plastik i verdenshavene tredobles, viser en ny rapport fra PEW Charitable TRUST og Systemiq fra juli 2020. Og omkring et årti senere, kan vi risikere, at vægten af plastik vil overstige vægten af fisk i havet, fortæller Henrik Beha Pedersen fra scenen.
Og det er her de forsamlede virksomhedsledere og CSR-virksomheden ReSea får en rolle. Ikke fordi oprydning er løsningen, men fordi den kan være med til at sætte fokus på missionen: At sikre havet mod plastik-oversvømning.
Christian Loumann
Direktør i ReSea Project
ReSea Projects direktør, Christian Loumann, fik sin ide til det relativt nye CSR-initiativ da han var på ferie fra sit job i plastikemballage-virksomheden Pack Tech. På Bali blev han og familien mødt af en strand, hvor de simpelthen ikke kunne komme i vandet på grund af plastikskrald.
Det fik ham i gang med at organisere, at lokale fiskere samlede plast op, så den kunne blive genanvendt. Kimen til ReSea Project var dermed lagt, og i dag indsamler virksomheden tonsvis af plastik, som bliver vasket og genanvendt. Virksomheder som sportstøjbrandet Rockay, den australske vinproducent The Hidden Sea og bikini-producenten Copenhagen Cartel er blandt dem, der betaler for arbejdet.
Mundbind og forurening
Corona-pandemien har ifølge World Economic Forum for alvor sat pres på behovet for en bæredygtig affaldshåndterings-strategi, da brugen af engangsplastik i mundbind, handsker og hygiejneprodukter verden over er steget drastisk.
Mængden af plastik, der ender i verdenshavene forventes tredoblet inden 2040, hvis vi fortsætter som nu. Dermed vil 29 millioner ton plastik hvert år ende som unedbrydelige fremmedlegemer med giftige egenskaber i havmiljøet. En forurening, der – trods stor usikkerhed om den faktuelle mængde i havet – estimeres til i 2040, at udgøre omkring 600 millioner ton plastik.
Siden Kina har forbudt import af plastikaffald fra Vesten, er importen fra Europa, Australien og Nordamerika til Indonesien steget. I 2018 fordobledes importen i forhold til året før, så 320.000 ton plastik endte i Indonesien, som i forvejen er blandt verdens tre dårligste nationer til at håndtere affald. Verdensbanken estimerer, at en femtedel af landets plastik ender i floder og kystområder. Forskere har desuden påvist, at gifte fra plastik er i gang med at forurene de lokale indoneseres madvarer.
Kilder: World Economic Forum og National Geographic
Markedet støtter miljøet
Katrine Lee Larsen der er grundlægger af Copenhagen Cartel har i forvejen bæredygtighed som en del af sit virksomheds-brand. Hun indsamler fiskenet og udvinder fibrene til brug i nylon-bikinier:
- Jeg kunne se en ide i, at vi samarbejder med ReSea og giver vores community endnu mere plastikoprydning for pengene,” udtaler hun:
- Vi ser de unge i den meget miljøbevidste generation Z tage deres mødre med på shopping hos os nu. Så jeg er sikker på, at trenden kun lige er begyndt.
En Yougov-undersøgelse fra 2019 viser at tre ud af fire danskere mener, at FN’s verdensmål skal nås med hjælp fra virksomhederne, og 7 ud af 10 siger, at virksomheders ansvarlighed helt konkret spiller ind på deres valg af produkter og serviceydelser.
Peter Juul Regnersgaard
Stifter af True Gum
Alle skal med på grøn bølge
Iværksætter Peter Juul Regnersgaard fra True Gum er også med til lanceringen af samarbejdet mellem ReSea Project og Plastic Change. Han laver tyggegummi uden plastik, hvilket ellers er en kerne i de fleste andre tyggegummimærker, og nu er han interesseret i at samarbejde med ReSea om også at give sine kunder mulighed for at samle plastik op, hver gang de køber hans tyggegummi:
- Jeg mener, at vi, der har ressource skal gøre en forskel for miljøet. Og jeg tror på, at hvis vi er mange nok, der går sammen om at støtte op om det her arbejde med oprydning og genanvendelse, så kommer der flere med. Og så kan det rykke noget på den lange bane.
Louise Lerche-Gredal
Direktør i Plastic Change
Det samme håb deler Peter Blach fra Ocean Plastic Forum, et netværk, der samler viden og teknologi med fokus på at bremse forureningen af havene:
- Jeg synes samarbejdet mellem ReSea og Plastic Change er et fantastisk initiativ. Og jeg håber, at et partnerskab som det her mellem en ngo og en profitdrevet virksomhed kan forstærke, at private og offentlige fonde og finansieringsinstitutioner får øjnene op for, at der er tale om et vækstmarked med behov for medfinansiering til at investere i videreudvikling af for eksempel maskiner til plastik indsamling, rensning og sortering, hvor det i dag primært sker manuelt i udviklingslandene, udtaler han efter præsentationen af det nye samarbejde:
- Det kunne være interessant at få indsamling og forarbejdning af marint plast til at fremstå internationalt som en dansk spidskompetence.
På scenen i kulturhuset med udsigt til Københavns kanaler understreger direktør i Plastic Change, Louise Lerche-Gredal, situationens alvor:
- Vi bliver nødt til at være mere ambitiøse. Selv hvis vi når i mål med samtlige politiske hensigtserklæringer og mål, der er fastlagt nu, så vil vi kun opnå en reduktion af plastik i havet med syv procent. Vi skal altså gøre meget mere for at reducere vores stigende produktion og forbrug af plastik og i sidste ende vores forureningsudfordring.
Omtale af lande, selskaber og/eller fonde i denne artikel skal ikke anses som en købsanbefaling fra Nordea Invest. Tal altid med din investeringsrådgiver, før du investerer.
