Det er beslutninger, der træffes af topchefer i verdens virksomheder, som i høj grad kan sende verden på den rette grønne kurs. Både lederne selv og eksperter peger på, at samfundsansvar i stigende grad flytter ind på direktionsgangene.
Vi skal alle være med til at stabilisere klimaet, men der hviler et lidt tungere ansvar på virksomhedslederne, mener eksempelvis Kaj Török, bæredygtighedschef hos den svenske restaurantkæde Max Burger, der er gået foran med klimavenlig mad og træplantning for at bidrage til at suge CO2 ud af atmosfæren.
- Hvis jeg skal pege på nogle, der især bør gå forrest, vil jeg pege på mig selv. Jeg vil pege på virksomhederne og de, som leder dem. Det forekommer mig nemlig, at politikerne har mistet lederskab, og de globale selskaber får stadig mere magt. Dem med magten skal også tage ansvar for samfundet, siger han.
Rollemodeller afgørende
Mange gør det da også allerede i høj grad. Topchefen for Grundfos, Mads Nipper har – i samarbejde med Anders Fæste, partner og managing director i Boston Consulting Group – foreslået, at man skriver retten til bæredygtighed ind i selveste Grundloven. Her er der altså i den grad tale om, at man som leder af en virksomhed, bevæger sig ind på politikernes enemærker og forsøger at skabe samfundsændringer.
I oplægget til Grøn Grundlov skriver Nipper og Fæste: “At sikre fornuftig brug af vores natur og ressourcer er en fælles pligt, derunder en pligt for staten, på samme måde som pligten til at sikre frie demokratiske valg og uafhængige domstole.”
Den offensive tilgang fra erhvervsledere, der ytrer sig om klima og miljø, er afgørende som katalysator for den grønne omstilling, siger professor i ledelse, Steen Hildebrandt.
- Det er meget vigtigt, for det har en voldsom effekt på virksomheder, der måske er mindre fremsynede. Alle lægger mærke til, hvad Ørsteds eller Grundfos’ direktør siger, og de lytter til det. Derfor er det helt afgørende med disse rollemodeller, siger Steen Hildebrandt, der siden 1980’erne har beskæftiget sig med bæredygtighed.
Virksomhedslederes trang til at løfte et samfundsansvar på klimaområdet hænger naturligvis sammen med, at man på lang sigt gerne vil varetage virksomhedens økonomiske interesser, fastslår professor Steen Hildebrandt.
- Flere ledere indser, at naturen og klimaet er en ny og væsentlig interessent, og at der er grænser for, hvad politikerne kan og vil regulere. Derfor må virksomhederne nu selv tage et medansvar for den natur, man er 100 procent afhængig af, siger han.
’Økosystemet’ presser på
Managing Director og Partner i Boston Consulting Group, Esben Hegnsholt, der arbejder specifikt med drivhusgasreduktion, siger, at klima og grøn omstilling rangerer meget højt på dagsordenen hos CEO’er. For dem er kernespørgsmålet: Hvordan leverer vi Paris-aftalen og skaber værdi for kunder, ejere, aktionærer og andre interessenter samtidig? Presset fra kunderne om at kunne levere produkter, der er produceret klimavenligt, er også øget markant.
- Det er en helt klar overbevisning fra leadership-teamet, at kundernes præferencer ændrer sig. Hvis du ser på store forbrugervirksomheder som Carlsberg og Nestlé, så vil de være foran på det grønne område, fordi deres kunder efterspørger klimavenlige produkter, siger Esben Hegnsholt.
Samtidig er der det, Esben Hegnsholt kalder “hele økoystemet”, der presser på:
- Signalerne fra kunder, leverandører, medarbejdere og aktionærer er meget stærke. De har det her højt på agendaen. Hele værdikæden er altså med til at skubbe til de grønne beslutninger, der træffes på direktionsgangene, siger han.
En anden faktor er resiliens: altså hvor modstandsdygtig er virksomheden over for klimaforandringer?
- Risikobilledet ændrer sig jo i takt med den globale opvarmning, og det kan være, at virksomhederne har aktiver og investeringer, som er i farezonen for at blive værdiløse, hvis omstillingen sker hurtigere end man har regnet med. Også investorerne presser på, hvis de kan se, at deres investeringer er i fare, siger Esben Hegnsholt.
Få reelle emissionsreduktioner
Én ting er dog at komme med alle de rigtige grønne betragtninger, noget andet er at handle ud fra dem.
- Effekten kommer jo først, når man også handler. Når man tør træffe andre valg på virksomhedens og kundernes vegne, også selv om det gør ondt. Bliver man ved med at låse sig inde til emissioner, kan det være svært at tage de flotte ord alvorligt. Hvis eksempelvis en stor transportvirksomhed siger, at man gør en masse på det grønne område, men fortsat køber fossilt baserede aktiver i – og dermed låser sig fast på – emissioner, så kan man jo godt sætte spørgsmålstegn ved styrken af det, siger Esben Hegnsholt.
Han refererer til en rapport fra World Economic Forum lavet i samarbejde med BCG. I rapporten, hvor 7.000 virksomheder – som alle har tilsluttet sig en global ’reduktionsklub’ – indgår, har man blandt andet undersøgt virksomhedernes klimaindsats. Kun 13 procent har bevist reelle emissionsreduktioner.
- Det er overraskende på den negative side, og når man ser på, hvor mange emissioner, der er låst inde globalt, så er vi ikke i nærheden af at nå Paris-målene, siger Esben Hegnsholt.
"Flere ledere indser, at naturen og klimaet er en ny og væsentlig interessent, og at der er grænser for, hvad politikerne kan og vil regulere"
Omvendt dagsorden på få år
De stadig tydeligere tegn på klimaforandringerne, som alle efterhånden mærker og kan se, og presset fra hele værdikæden, kan dog være med til at skubbe på, så topchefer træffer de beslutninger, der skal til, for at bringe verden på grøn kurs. I hvert fald er der sket en markant forandring i tilgange til natur og miljø på direktionsgangene på blot 50 år, siger Steen Hildebrandt.
Dengang var holdningen, at man dybest set ikke behøvede at tænke over sit ressourceforbrug. Naturen klagede ikke, og der var masser at bruge løs af.
- Der er da vand og jord nok, hvad er problemet? Der sker da ikke noget ved, at vi hælder lidt olie ud ved Cheminova og Vestkysten og så videre. Sådan var tænkningen faktisk for blot 50 år siden. Den forståelse er ændret totalt. I dag er det den helt omvendte dagsorden, og det påfører virksomhederne et helt nyt ansvar, siger han.
Bæredygtighedschefen hos Max, Kaj Török, er helt enig i, at virksomhederne skal løfte et ansvar. Han kalder dog også lederskab en ‘vedvarende ressource’, som alle kan gå ind og påtage sig:
- Lederskab er i dag ikke begrænset til den traditionelle boss eller CEO. Alle kan være ledere. Alle kan gå forrest og tage lederskab. Vi har et fantastisk eksempel her i Sverige, hvor en lille pige med asberger har gjort det på klimaområdet. Hun siger alt det, der bør siges.
Omtale af lande, selskaber og/eller fonde i denne artikel skal ikke anses som en købsanbefaling fra Nordea Invest. Tal altid med din investeringsrådgiver, før du investerer.
