Af:
Sanne Opstrup Wedel

Tøjet længe leve: Ny opfindelse forvandler gammelt tøj til nyt

Hvert år går 50.000 ton tekstiler op i røg i Danmark, men fra 2022 bliver det forbudt. I stedet skal tøjaffaldet blive til nyt tøj igen, og det har startuppen Textile Change løsningen på.

tøj hero

Det kan virke overvældende at sidde med en ny teknologi mellem hænderne, der kan være med til at løse et af de største bæredygtighedsproblemer i verdens tekstilproduktion.

Men det er ikke desto mindre, hvad Textile Change gør.

Den danske startup har nemlig opfundet en metode, som kan skille materialerne i tøj ad, så de 90 pct. bomuld og 10 pct. polyester, der står på mærket i nakken af din t-shirt, kan pilles fra hinanden – lidt ligesom hvis man kunne hive kanel, sødmælk og smør ud af en færdigbagt kanelsnurre og bruge det til at bage nye kanelsnurrer – igen og igen.

- En af grundene til, at genanvendelse af tekstiler er svært, er, at tekstiler er blandet af forskellige materialer som f.eks. bomuld og polyester. For at kunne genanvende tøjet, skal materialerne skilles ad, og det er det, vi har et bud på, hvordan man kan gøre, fortæller Ditte Højland, som sammen med studiekammeraterne Simon Rossen og Emma Hostrup har startet virksomheden, der i dag har seks ansatte.

Massive udfordringer i industrien

Opfindelsen giver mulighed for, at det tekstilaffald, der ellers skulle brændes, kan blive renset og gjort til nye råvarer i stedet for at blive brændt af. Men inden Ditte Højland kom så langt, var hun begyndt at læse til designteknolog, fordi hun altid har været meget kreativ og vidste, at hun gerne ville ned ad mode- og designvejen. Men da hun på skolen blev klar over, hvor store problemer der er med bæredygtighed i tekstilindustrien, slog det hende i første omgang helt ud.

- Jeg lå nogle uger i sommerferien på en madras i mine forældres have og stirrede op i himlen, fordi jeg ikke vidste, hvad jeg skulle gøre. Jeg havde som alle andre set billeder af bare ben i farvekar, men at det var så massivt og på så mange forskellige planer, det kunne jeg ikke rumme, fortæller hun og tilføjer:

- Jeg nåede frem til, at jeg ikke kunne have den her viden og gå videre ad samme vej.

Tekstiler
Allerede i 2022 bliver det forbudt at afbrænde tekstiler i Danmark.

Dyb teknisk forståelse af bæredygtighed

I stedet søgte hun ind på diplomingeniøruddannelsen i bioteknologi for at få en grundlæggende kemi- og miljøforståelse, der kunne bringe hende dybere ned i hele det komplekse samspil af faktorer, der præger tekstilindustrien og dens udfordringer.

- Jeg var totalt overvældet, men havde ikke redskaberne til at opnå den tekniske forståelse af hele spørgsmålet om bæredygtighed i tekstiler, forklarer Ditte Højland.

Og dén dybe forståelse er der ifølge den unge iværksætter brug for i dag, hvor man som virksomhed ikke længere kan nøjes med at have en holdning til bæredygtighed og slippe af sted med at skøjte lidt på overfladen i sit CSR-arbejde.

- Har man i mange år siddet som indkøber i en tekstilvirksomhed, er man blevet målt på kvaliteten af tøjet, på om leverandørerne overholder deres aftaler – og måske på de sociale forhold på fabrikken. Men i dag skal man nærmest være kemier for at forstå konsekvenserne af de indkøbsmæssige beslutninger. Når virksomheder taler bæredygtighed, er det ofte ud fra ønskerne om, hvad de gerne vil – men den dybe tekniske forståelse af, hvad de rent faktisk gør, den mangler ofte, siger hun.

Et skridt ad gangen

På bioteknologi-studiet mødte Ditte Højland Simon Rossen og Emma Hostrup, som inviterede hende med i et startup-projekt om tekstilindustriens udfordringer, de havde i tankerne – og resten er historie, som man plejer at sige.

- Da de spurgte, syntes jeg næsten, det var for stort et projekt at byde på at løse bæredygtighedsproblemerne i tekstilindustrien, for vi var jo bare tre studerende. Men det kunne også være sjovt, tænkte jeg, så jeg endte med at sige ja, siger Ditte Højland.

Siden foråret 2019 har de tre så udviklet deres virksomhed – først i seks måneders iværksætterpraktik på studiet, hvor de arbejdede på deres eget projekt og udviklede forretningsmodel, prototype etc. Og derefter gennem endeløse timer i laboratoriet med at udvikle metoden, sikkerhedsvurdere den etc.

- Vi har fået lov at samarbejde med nogle af de førende forskere på området og har også fået tilknyttet mentorer fra erhvervslivet. Bl.a. en kemiingeniør og en maskiningeniør, som er vant til at sætte produktioner op i det virkelige liv, siger Ditte Højland, der gennem studiet har læst så mange artikler om tekstilgenanvendelse, at hun føler, hun nærmest har taget en sideløbende uddannelse inden for tekstilinnovation.

Gennembrud med mellemting

Normalt genanvender man tekstilfibre mekanisk ved at kradse tekstilet op og opdele trådene i tøjet, men det forkorter fibrene så meget, at de maksimalt kan genanvendes én gang. Eller også laver man en kemisk genanvendelse, hvor man smelter alt ned på molekyleniveau i en væske, som man kan fikse molekylerne op af og lave nye polymer af (de molekyler, polyester- og bomuldstråden er lavet af).

Gennembruddet for Textile Change er kommet ved, at har udviklet en metode, der kombinerer en mekanisk og en kemisk proces: ved hjælp af en mekanisk findeling og en grøn, kemisk proces kan de løsne de syntetiske fibre (polyester) fra de naturlige (bomuld), filtrere dem fra i væsken og samle dem til fibre og garn igen, uden at polymererne går i stykker.

- Polymererne i de naturlige fibre bliver tilbage i filteret, hvor vi også kan samle dem op og direkte lave dem til nye fibre. Vi laver altså en mellemting, hvor vi kombinerer mekanisk og kemisk teknologi, som tilsammen gør, at der teoretisk set ingen kvalitetsforringelse er af fibrene, så processen kan gentages igen og igen, forklarer Ditte Højland.

God forretning

Lige nu befinder de tre iværksættere sig mellem laboratoriet og markedet. De tester stadig på livet løs for at optimere metoden så meget som muligt, men samtidig er de i gang med at bygge et fysisk demonstrationsanlæg, så de kan vise investorer og interesserede samarbejdspartnere, hvad metoden kan.

- Vores metode fører affaldet tilbage til, hvor det startede, da det blev til tøj første gang. Og de råvarer, der kommer ud af vores proces, sælger vi så videre som små viskose- eller bomuldsklumper til fiberproducenter, som spinder nye fibre. Så på den måde fungerer vores produkt lige som træpulp, som man bruger til at spinde f.eks. viskosefibre fra, siger Ditte Højland, der også lægger vægt på, at ny teknologi skal være en god forretning.

- Der er stor efterspørgsel på genanvendt materiale fra forbrugerne. Og derudover er der taget politisk beslutning om at forbyde afbrænding af tekstilaffald fra 2022 i Danmark og 2025 i hele EU. Så meget tyder på, at det kan blive god forretning, siger hun og tilføjer:

- Vi drømmer om, at vi i begyndelsen af 2023 har bygget det første fuldskalaanlæg. Og inden for de næste tre-fire år satser vi på at opsamle 1/3 af det tekstilaffald, der ville blive brændt af i Danmark, og omsætte det til nye tekstiler, afslutter Ditte Højland.