Kina top
Af
Lasse Karner

Større politisk risiko for udenlandske virksomheder i Kina

Kina er kommet hurtigere ud af coronakrisen end andre større økonomier og er den globale vækstmotor. Men for mange udenlandske selskaber er vejen til kommerciel succes på det kinesiske marked blevet en balanceakt, hvor Kina og Vesten stiller modsatrettede krav.

Global

Den svenske tøjgigant H&M har ikke haft et nemt år i Kina. Mærket, der ellers plejer at være blandt de foretrukne hos den kinesiske middelklasse, er faldet i forbrugernes unåde. Hele 23 procent dykkede salget i andet kvartal. Situationen i Kina er kompleks, lød det fra selskabets administrerende direktør, Helena Helmersson, da de skuffende salgstal blev præsenteret.

Løsningen på H&Ms kinesiske nedtur er muligvis kompleks, men årsagen ligger lige for. I foråret blev den svenske virksomhed viklet ind i et storpolitisk anliggende med udgangspunkt i den kinesiske Xinjiang-provins, hvor store dele af Kinas omfattende bomuldsproduktion finder sted. Xinjiang er derudover hjemsted for millioner af kinesiske muslimer. For at øge kontrollen med den muslimske lokalbefolkning har den kinesiske regering sendt hundredtusindvis af dem i interneringslejre i en politisk kampagne, der ifølge rettighedsorganisationer og medieafsløringer også inkluderer tvangsarbejde. Både USA, Storbritannien, Canada og EU har indført sanktioner over for Kina efter beskyldninger om krænkelser af menneskerettigheder. På den baggrund har flere internationale selskaber i tekstilbranchen fravalgt bomuld fra regionen. Det gælder også for H&M.

"Xinjiang er rig på olie og står for 80 procent af Kinas bomuld. Det er en strategisk vigtig del af landet"
James McGregor, leder af kinaafdelingen for konsulentfirmaet APCO

Kina har svaret igen med sanktioner den anden vej – og med tiltag rettet mod udenlandske kommercielle interesser. Kommunistpartiet under ledelse af Xi Jinping, tøver ikke længere med at slå ned på udenlandske selskaber, hvis de befinder sig i Kina og ikke føjer partiets linje, lyder det fra James McGregor, der leder kinaafdelingen for konsulentfirmaet APCO og er forfatter til bogen No Ancient Wisdom, No Followers, The Challenges of Chinese Authoritarian Capitalism.

- Kina ser det som en eksistentiel trussel imod en vigtig del af den kinesiske økonomi. Xinjiang er rig på olie og står for 80 procent af Kinas bomuld. Det er en strategisk vigtig del af landet, og den kinesiske ledelse vil ikke tolerere, at andre lande blander sig. Så Kinas strategi er at slå igen og at slå hårdt, siger han.

H&M
I Kina blev fordømmelsen af den svenske tøjkæde H&M i starten ført an af kommunistpartiets ungdomsafdeling og bredte sig efterfølgende til kendisser og andre med stor indflydelse på online platforme.

Som en lus mellem to negle

Konsekvenserne blev tydelige for H&M kort tid efter, at sanktioner blev indført. Protester og krav om boykot begyndte først at brede sig på sociale medier. Fordømmelsen af tøjkæden blev i starten ført an af kommunistpartiets ungdomsafdeling og bredte sig siden til kendisser og andre med mange følgere og stor indflydelse på online platforme. Nogle af Kinas største tech-selskaber sluttede sig efterfølgende til og fjernede H&M fra deres services. Pludselig forsvandt tøjkædens online tilstedeværelse i landet. Det var ikke muligt at bestille en taxa til en H&M-butik på Kinas største kørselsapp, mens H&M ikke gav noget søgeresultat på kortfunktionen hos den kinesiske udgave af Google Maps.

Det er set før, at den kinesiske ledelse tillader eller ligefrem opfordrer til forbrugerboykots mod udenlandske virksomheder for at understrege en politisk pointe. Det er blandt andet gået ud over japanske produkter i forbindelse med territoriale stridigheder mellem de to nabolande. Men hetzen mod en række vestlige brands var denne gang ud over det sædvanlige, vurderer James McGregor, der spår, at der vil komme flere lignende sager i fremtiden.

Det stiller udenlandske selskaber i Kina i en svær situation, forklarer Jörg Wuttke, formand for Det Europæiske Handelskammer i Kina, der tæller 1.700 europæiske selskaber.

Den øgede politisering af erhvervslivet gør, at flere europæiske virksomheder bliver fanget som en lus mellem to negle. På den ene side kræver den offentlige mening i Europa, at virksomhederne viser klare og gennemsigtige principper for samfundsansvar. På den anden side udsættes de potentielt for tilbageslag i Kina. Ved at demonstrere at de handler ansvarligt, og at deres forsyningskæder er uanfægtelige, risikerer de at blive opfattet som antikinesiske, siger han.

"Den øgede politisering af erhvervslivet gør, at flere europæiske virksomheder bliver fanget som en lus mellem to negle"
Jörg Wuttke, formand for Det Europæiske Handelskammer i Kina

Vil fokusere på det hjemlige forbrug

Dilemmaet blev understreget, da den kinesiske folkekongres for nylig vedtog en lov, der gør det nemmere for Kina at svare igen på udenlandske sanktioner. Den kan blandt andet anvendes mod udenlandske virksomheder i Kina, hvis de efterlever amerikanske eller europæiske sanktioner mod kinesiske interesser. De risikerer dermed at havne i en situation, hvor de er tvunget til at vælge mellem at bryde Kinas eller deres hjemlands lovgivning. Lige nu er Xinjiang i fokus, men reelt er det blot et hjørne af en tiltagende konfrontation, der har Kina på den ene side og USA og en række demokratiske lande på den anden.

James McGregor peger på, at kommunistpartiet er i færd med at reevaluere Kinas økonomi og internationale rolle. Begrebet dobbelt cirkulation er centralt i den proces. Det dækker over en økonomisk politik, hvor Kina fremadrettet overvejende vil fokusere på det hjemlige forbrug – den interne cirkulation – understøttet af de internationale markeder – den eksterne cirkulation. Det skal samtidig skærme Kina fra trusler udefra.

- Kina meldte sig ind i alle de multilaterale fora og inviterede en masse udenlandske selskaber indenfor. Nu ser de sådan på det, at de står over for et internationalt fjendtligt miljø. Derfor ønsker partiet at mindske risici ved at lade økonomien blive drevet af egen vækst og teknologi og hjemligt forbrug. Målet er at gøre Kina mindre afhængig af verden, siger han.

Det betyder ikke, at Kina fremover vil afvise udenlandske selskaber. Det er fortsat kinesisk politik at tiltrække teknologi og investeringer, men kravet om at indordne sig kommunistpartiets politiske linje bliver skærpet. Partiet vil også forsøge at få udenlandske selskaber i landet til at lægge pres på deres hjemlige regeringer for at få dem til at dæmpe eventuel kritik.

hm2
H&M, blandt de foretrukne tøjbrands hos den kinesiske middelklasse, er faldet i forbrugernes unåde.

Men selv om risikoen for at løbe ind i politisk betonede vanskeligheder er tiltagende, er de fleste europæiske virksomheder ikke ved at forlade landet. Tværtimod. Hverken handelskrig, faldende kinesisk vækst eller andre bekymringer lader til for alvor at ryste erhvervslivets tro på de kinesiske forretningsmuligheder. Kina er kommet hurtigere ud af coronapandemien end de fleste andre lande, hvilket er en vigtig del af forklaringen.

I juni offentliggjorde Det Europæiske Handelskammer sin årlige medlemsundersøgelse. Her fremgik det, at næsten 60 procent af de europæiske virksomheder planlægger at udvide deres Kina-aktiviteter i 2021 mod 51 procent sidste år. Over to tredjedele af respondenterne svarede, at de er optimistiske med hensyn til forretningsudsigterne i deres sektor over de næste to år. En stigning på tyve procentpoint fra året før. Til gengæld har rekord få europæiske selskaber planer om at flytte investeringer ud af Kina. I stedet forsøger mange at adskille deres aktiviteter i landet fra resten af verden og at etablere to parallelle systemer – et inden for og et uden for Kina.

- Nogle selskaber forsøger at flytte deres forsyningskæder ind i Kina, fordi deres kunder er i Kina. Men mange forsøger samtidig at oprette nye forsyningskæder uden for Kina for at minimere deres risici. Alle tarifferne og sanktionerne har fået mange selskaber til at vågne op og indse, hvor sårbare de er på grund af deres afhængighed af Kina, lyder det fra James McGregor.

Magasinet har sin egen app – hent den her!

MyInvest er udviklet af Nordea Invest og indeholder alt indhold fra Nordea Invest Magasinet samt mulighed for at følge dine favorit Nordea Invest fonde.

Download nu og bliv automatisk opdateret hver gang der kommer nyt