Af:
Thomas Bjerg

Start-up med en mission: Vil afhjælpe høretab hos Indiens middelklasse

En ny dansk virksomhed, Audientes, vil sælge billige høreapparater i bl.a. Indien, Rusland og Kina. Missionen om at afhjælpe høretab gør det nemt at træffe beslutninger, mener direktøren, der har svært ved at få armene ned. Indien og lande i Østasien har flest hørehæmmede, og apparaters pris er en af flere barrierer, viser rapporter fra WHO.

Audientes topfoto

Millioner af indere har invaliderende høretab, men høreapparater er for dyre for dem. Det vil en ny dansk høreapparatsvirksomhed, Audientes, gøre noget ved. Og missionen om at afhjælpe høretab hos andre end rige vesterlændinge appellerer til investorer. I september rejste Audientes 40 millioner kroner på First Growth Market-børsen i en introduktion, der blev overtegnet med 89 procent.

- Vi kan måske hjælpe ufattelig mange mennesker, og det hjalp os ved børsintroduktionen. Det betød også noget, at få danske virksomheder vil ind på markeder længere væk fra Europa og USA, ligesom tidligere statsminister Lars Løkkes fremstød med grønne løsninger og innovation til Indien spillede ind, siger Steen Thygesen, administrerende direktør for Audientes, der blev stiftet af den dansk-iranske elektronikingeniør Hossein Jelveh i 2014.

Audientes forventer at gå ind i Indien som det første marked i 2021, og firmaet arbejder på at få godkendt høreapparatet hos de amerikanske sundhedsmyndigheder (FDA) og under EU’s forordninger for medicinsk udstyr.

- Mange lande i Asien læner sig op ad FDA, og vi tror på godkendelsen. Heldigvis har Danmark et godt ry på verdensmarkedet, siger Steen Thygesen og henviser til virksomheder som Widex, Demant og GN Hearing.

Høreapparat
Høreapparatet fra Audientes er blandt andet billigt, fordi det bliver produceret af standarddele, som ikke er miniaturiserede. Foto: Audientes

Standarddele og indbygget høretest sænker prisen

Høreapparatet vil koste cirka 250 dollars eller godt 1.500 kroner. Det er langt mindre end almindelige høreapparater, der typisk koster 30-60.000 kroner inklusiv tilpasning. Derfor er de for dyre for mange mennesker i lande som Indien, men også Kina, Rusland og USA, som Audientes på sigt vil gå ind i.

Den lave pris skyldes især to forhold. For det første, at høreapparatet produceres ud fra standardelementer, altså ikke miniaturedele, og for det andet, at det rummer en funktion, der gør tilpasning hos en audiolog overflødig.

- Apparatet har en funktion, hvor du selv måler din hørelse og tilpasser apparatet. Det svarer til at indbygge en høreklinik. Og det er især vigtigt i lande med få audiologer.

Ifølge Steen Thygesen findes der kun en audiolog for hver halve million indere, mens tallet i Filippinerne er endnu lavere – en audiolog per en million indbyggere.

Apparatet skal i modsætning til de nyeste premium produkter ikke bæres inde i selve øret. Kontrolenheden bæres over nakken, og den er forbundet med ledninger til almindelige earphones. Man kan styre via en app på en smartphone, men man kan også manuelt betjene apparatet, når man for eksempel laver høretest.

- Vi har ønsket at lave et robust apparat, som samtidig kan repareres. En reparatør kan let udskifte ledninger, gummidutter og batterier. Det giver vores distributører en mulighed for at være i dialog med kunderne.

Nye salgskanaler

Distributionen adskiller sig til dels fra andre producenters. Audientes satser på to kanaler, som firmaet forventer lige meget af.

Den første er den traditionelle. I dag vil en inder med nedsat hørelse typisk kontakte sin læge. Lægen henviser til en audiolog eller øre-næse-hals-specialist, der tester hørelsen og tilpasser apparatet.

- Vi skal være til stede hos læger og øre-næse-hals-specialister, og vi er i dialog med høreapparatsbutikkerne, der typisk må afvise kunder, der ikke har råd. De vil gerne kunne hjælpe flere, siger Steen Thygesen.

Desuden vil Audientes sælge via sin webshop og i håndkøb hos apoteker, optikere og elektronikforretninger. Igen skal en godkendelse hos FDA bane vejen.

- Vi har talt med den type forretninger i Indien. På sigt vil vi også gerne ind på det amerikanske marked, der undergår deregulering. Både i USA og Indien er der et meget stort spænd mellem rige, der har råd, og mange, der ikke har.

Målgruppen bliver især personer med mild, moderat og alvorlig, men ikke dybtgående høretab. Årsagen kan ofte skyldes alder, men også ens arbejde, f.eks. som soldat. 

graf
Fremskrevet antal mennesker med høretab i forskellige verdensdele frem til 2050. Kilde: Grafik fra World Health Organization (WHO)

Flere hundrede millioner har brug for høreapparater

Apparaterne får Audientes fremstillet hos en contract manufacturer i Kina, som producerer høretelefoner for andre virksomheder. Det betyder, at Audientes let kan skalere op.

- Fabrikken laver flere millioner produkter pr. år for andre, og vi kan måske starte med et par tusinde apparater pr. måned, siger Steen Thygesen, der peger på et enormt behov for billige høreapparater.

Han oplyser, at der i alt blev solgt 16 millioner høreapparater sidste år, og han anslår, at antallet af apparater i brug er 50 millioner. Men WHO skønnede i 2018, at 466 millioner mennesker har invaliderende høretab.

- Vi kigger på flere hundrede millioner mennesker, der burde have høreapparat. Vi taler ind i flere af FN’s verdensmål, bl.a. om at afskaffe fattigdom ved at opretholde en indtjening og om skabe bedre livskvalitet. WHO har været en stor inspiration for os, siger Steen Thygesen.

Hos verdenssundhedsorganisationen bekræfter Shelly Chadha, der leder området for forebyggelse af døvhed og høretab, at behovet er stort.

- I verden som helhed skønner vi, at kun 17 procent af dem, der ville have glæde af et høreapparat, faktisk bruger et, og det tyder på et stort uopfyldt behov. I dag er seks procent af verdens befolkning påvirket af et invaliderende høretab, og de fleste kunne have glæde af rehabilitering, herunder høreteknologi, siger Shelly Chadra, der understreger, at hun ikke forholder sig til Audientes’ apparater.

"I verden som helhed skønner vi, at kun 17 procent af dem, der ville have glæde af et høreapparat, faktisk bruger et"

Shelly Chadha, Verdenssundhedsorganisationen (WHO)

Ensomhed og arbejdsløshed

WHO betegner høretab som den tredjeoftest udbredte årsag til et liv med handicap, og de negative konsekvenser er alvorlige. Både for den enkelte, familierne og samfundet.

Shelly Chadra henviser til en rapport, der viser, at børn med høretab får forsinket deres sproglige udvikling og får sværere ved at klare sig i skolen. I udviklingslande får døve og hørehæmmede børn sjældent undervisning.

Voksne med høretab er oftere arbejdsløse eller har lavere rangerende jobs. WHO skønner, at høretab hvert år koster 750 milliarder dollars inklusive udgifter til sundhedsvæsen, uddannelsesstøtte, tab af produktivitet og andre samfundsmæssige udgifter, dog fraregnet udgifter til høreapparater. Ældre med høretab føler sig oftere ensomme.

Høretab er desuden ulige fordelt geografisk. WHO’s fremskrivninger viser, at det største antal mennesker med høretab findes i det sydlige og det østlige Asien, hvor Indien og Kina ligger. Det fremgår af nedenstående kort. Netop de to markeder vil Audientes satse på.

Audientes
Med indbygget høretest kan brugeren undgå det fordyrende besøg hos en audiolog, som der er få af i udviklingslande. Testresultatet kan man få vist på sin smartphone, som også kan styre apparatet. Foto: Audientes

Høje priser er en af flere vigtige barrierer

Shelly Chadra understreger, at mange kan have gavn af et høreapparat, men at det ikke er den eneste løsning.

- Men høreapparater er et vigtigt værktøj for at forbedre funktionsevnen, og de er lige så vigtige for mennesker i udviklingslande som i de mere udviklede lande.

Hun peger også på flere årsager til, at så mange mennesker ikke bruger høreapparater.

- Prisen er et vigtigt aspekt, men ikke det eneste, siger Shelly Chadra og henviser til en anden rapport. Den fortæller, at de fleste producenter findes i højtudviklede lande, der får apparaterne produceret i mindre udviklede lande for derefter at sælge dem til premium priser i højtudviklede lande.

En mission gør det lettere

Audientes truer ikke umiddelbart de tre danske storproducenter.

- De servicerer kunder med premium produkter, og de mindre rige er ikke deres fokus. Vi vil vende det på hovedet, siger Steen Thygesen, der peger på, at et socialt sigte gør det nemmere at lede en virksomhed.

Han har været direktør for virksomheden Specialisterne, der ansætter personer med forskellige grader af autisme som konsulenter. Også Audientes’ marketingschef har arbejdet for Specialisterne.

- Den etos, der er i en missionsorienteret virksomhed, gør det let at beslutte ting. Da jeg hørte om Audientes’ mission, fik jeg lyst til at være med. Mange vil gerne arbejde hos os, fordi de ser, at vores mission vil gøre noget godt. Det kan differentiere os fra andre.

 

Omtale af lande, selskaber og/eller fonde i denne artikel skal ikke anses som en købsanbefaling fra Nordea Invest. Tal altid med din investeringsrådgiver, før du investerer.