Ups! Tillad markedsføringscookies for at se indhold som dette fra Nordea

Loading

0:00/0:00

Af
Thomas Jensen

Solvarme skal ud af skyggen

Solceller og vindmøller bliver ofte set som den store frelser i forbindelse med den grønne omstilling, som verden får stadig mere travlt med at nå. Men en energiform, hvor Danmark ligger i verdenstoppen, bliver glemt – også selv om den er langt bedre til at omdanne solens stråler til energi end solceller er.

Global

- I sommer havde vi lukket helt ned for vores store varmekedel i 10 uger, så i den periode brændte vi slet ikke træflis og dermed CO2 af. 

Driftsleder Torben Stenbroen fra Aabybro Fjernvarme står og forklarer foran et kæmpe område med solpaneler. Der er så mange, at de dækker et areal på seks fodboldbaner eller – i runde tal – 30 husgrunde. Han er rigtig godt tilfreds med sit nye solvarmeanlæg, da energien fra anlægget er næsten gratis for ham at lave. Systemet er ganske enkelt: Gennem solpanelerne løber en stille strøm af vand, der bliver opvarmet af solens stråler. Når vandet løber væk fra solpanelerne, løber det ud til de 2000 fjernvarmekunder i Aabybro, hvor den bliver til varmt vand i hanerne og varme i radiatorer og gulv – næsten gratis produceret og ikke mindst CO2-frit.

Ikke inflation på solens stråler

Solvarmeanlægget i Aabybro er blot ét af 125 anlæg i Danmark, der er placeret hos de mindre, lokale fjernvarmeproducenter. Hvis man kigger efter, når man kører ind i en mindre dansk provinsby, kan man finde solvarmeanlæg lige i nærheden af fjernvarmeværket, hvor panelerne står på rad og række. 

Det er billigere i dag at lave varme fra solvarme end fra vores kedel. For det første skal vi ikke betale for træflisen til kedlen, og for det andet er der ikke så mange mandetimer i vedligeholdelse ved et solvarmeanlæg. Og vi ved, at vedligeholdelse og brændsel stiger med inflationen hvert år, men der er heldigvis ikke inflation i solens stråler, forklarer driftsleder Torben Stenbroen smilende. Hans fjernvarmeværk har reduceret sin afbrænding af CO2 med 25 procent efter solvarmeanlægget er blevet installeret.

Aabybro
Aabybro Fjernvarme har siden de fik et solvarmeanlæg reduceret CO2-udledningen med 25 procent.

Beskedent CO2-aftryk

Det er det danske selskab Arcon-Sunmark, der står bag anlægget i Aabybro og i øvrigt mere end 85 procent af de danske solvarmeanlæg på over 1000 m2. Virksomheden, der er ejet af VKR Holding (som også ejer Velux) producerer solpaneler og det øvrige tekniske anlæg på deres fabrikker i Danmark og Vietnam. Arcon-Sunmark har eksisteret siden 1974, og udbygningen af solvarmeanlæg tog for alvor fat i slutningen af 1980’erne i Danmark og er i dag mere relevant end nogensinde.

- I dag, hvor der er så meget snak om klima, passer vores produkter jo fantastisk. Det er en 100 procent CO2-fri energikilde. Og kigger man på det samlede CO2-regnskab for et solvarmeanlæg, og her er alt fra produktion, installation og bortskaffelse inkluderet, så er det jo et meget, meget beskedent aftryk, vi sætter, forklarer salgschef Knud Erik Nielsen fra Arcon-Sunmark. 

Knud Erik Nielsen
Knud Erik Nielsen
Salgschef, Arcon-Sunmark.

I skyggen af strøm fra solceller

Solvarme passer godt til danske forhold, fordi vi har et stort og udbygget fjernvarmenet, hvor det opvarmede vand fra solvarmeanlægget er nemt at integrere i den øvrige varmeproduktion på et fjernvarmeværk. Ifølge Det Internationale Energiagentur er 75 procent af verdens solvarmeanlæg opført i Danmark. Men udbygningen af solvarmeanlæg er slet ikke sket med samme hast som udbygningen af solcelleparker, der laver strøm.

- Hvis man går langt nok tilbage i tiden, var der ikke så mange, der vidste, hvad solceller var. Der skulle man ligesom forklare, at man også kunne lave strøm ud af solens stråler, og ikke varmt vand. I dag er det nærmest omvendt. I dag skal du skal forklare folk, at det her er ikke solceller. De laver ikke strøm, men varmt vand, siger Knud Erik Nielsen fra Arcon-Sunmark. 

Tre til fire gange mere effektivt

Selvom solceller og strøm fra solceller er blevet det, alle taler om, så er det stadig mest effektivt at producere varmt vand til opvarmning eller industriel brug ved hjælp af solpaneler og ikke ved hjælp af strøm fra solceller, der efterfølgende bliver brugt til at varme vand op.

- Helt kynisk er det sådan, at hvis du skal bruge varmt vand, og du har et givent stykke jord, hvor du kan sætte solpaneler op, får du mellem tre og fire gange så meget ud af det, som hvis du først havde lavet strøm fra solceller og bagefter brugt strømmen til at varme vandet. Energiproduktionen er simpelthen bare tre til fire gange højere ved solvarme, forklarer Knud Erik Nielsen.

Verdens største solpark
Verdens største solvarmeanlæg ligger ved Silkeborg og dækker et areal på 156.700 m2.

Kan sætte fart i den grønne omstilling

På DTU Byg bliver der forsket meget i solvarme. Her er der stor tiltro til, at udbredelsen af solvarme kan være med til at skubbe på den grønne omstilling. Seniorforsker Janne Dragsted mener ikke, der er noget i vejen for, at vi får flere solvarmecentraler i Danmark, samt udbygger eksisterende solvarmecentraler til også at inkludere langtidsvarmelager og dermed kan reducere CO2-udledningen fra varmeproduktionen betragteligt. 

- EU arbejder hen mod, at halvdelen af den energi, der bruges til køling og opvarmning, skal komme fra solvarme i 2050, og dette vil medføre en reducering i CO2-udslippet. I denne forbindelse ses også en stor udvikling af solvarmecentraler med langtidsvarmelagre i Tyskland og Østrig, forklarer Janne Dragsted fra DTU Byg. 

Lagring er nøglen

En af udfordringerne ved solvarme er, at der er mest af det om sommeren, når varmebehovet er mindst. Derfor forskes der meget i lagring af energien fra solvarme, og der findes allerede anlæg, der kan lagre varmt vand i flere måneder. I Danmark bruger vi såkaldt damvarmelagring. Her er princippet, at varmt vand fra sommeren gemmes til ud på efteråret, hvor det bliver brugt i fjernvarmeforsyningen.

Janne Dragsted ser også et potentiale i de såkaldte faseændringsmaterialer. Faseændringsmaterialer er populært sagt en sammensætning af stoffer, som kan optage og frigive varme ved en kemisk reaktion. De har de fordele, at de kan indeholde op til dobbelt så meget energi på samme areal sammenlignet med vand, samt at varmen lagres ved specifikke temperaturer alt afhængig af materialet. Derudover har visse faseændringsmaterialer yderligere den fordel, at man kan lagre varmen tabsfrit på grund af muligheden for såkaldt stabil underafkøling. 

- Hvis det i fremtiden lykkes os at videreudvikle og anvende denne teknologi, er der et stort potentiale, og så kan disse lagre kombineret med vedvarende energikilder være med til at sætte yderligere skub i den grønne omstilling, siger Janne Dragsted.

 

Omtale af lande, selskaber og/eller fonde i denne artikel skal ikke anses som en købsanbefaling fra Nordea Invest. Tal altid med din investeringsrådgiver, før du investerer.

Magasinet har sin egen app – hent den her!

MyInvest er udviklet af Nordea Invest og indeholder alt indhold fra Nordea Invest Magasinet samt mulighed for at følge dine favorit Nordea Invest fonde.

Download nu og bliv automatisk opdateret hver gang der kommer nyt