- Uanset hvad vi ellers disker op med af gode og fornuftige forslag til, hvad der kan gøres for Grønlands fremtidige økonomiske sikring, er det kun turismen, som politikerne anser for vores redning. Se bare på lufthavnsbyggerierne.
Udsagnet kommer fra Ulrik Maki Lyberth, der bor i Sisimiut i Grønland. Han er en af mange, der er skeptisk overfor politikernes evner til at udnytte potentialet i ny forskning, der beskriver, hvordan verdens største ø kan gå mod en fremtid, hvor klimaforandringerne – som det grønlandske folk selv har et meget lille aftryk på – ikke kun bringer ulykke med sig.
- Klimaforandringer er som udgangspunkt ikke en god ting, men det er her. Det er en ny hverdag, som vi skal vænne os til. Og hvis det her betyder, at Grønland kan drage nytte af isen, der smelter, må det være op til dem, der lever og bor her, siger Mette Bendixen, der er en af forskerne bag et studie, der kigger på forandringerne i Grønland.
Ph.d. Mette Bendixen forsker ved Institut for Arktisk og Alpin forskning på Colorado Universitet. Mette Bendixen har i flere år beskæftiget sig med påvirkningerne af klimaforandringer på Grønlands kystområder. Sammen med kollegaer har hun undersøgt Grønlands muligheder for udvinding af sand, der løber ud i havene med smeltevandet via tusindevis af floder. Ved udmundingen af floderne danner sandet det, der betegnes som et delta.
Mængden af sand, der årligt løber ud i havet omkring Grønland, udgør omkring otte procent af det samlede sand, der hvert år ender i verdens have. Bliver det sand samlet op, kan det bruges til at bygge huse eller værn mod de stigende havniveauer.
- Der løber så store mængder ud, at det udgør en naturresurse for Grønland. Og hvis vi skal lave et groft overslag, taler vi om en potentiel markedsværdi i milliardklassen, eftersom vi i fremtiden vil have færre sanddepoter og derfor en stigende efterspørgsel med en højere pris.
Sælger sand i Sahara
Sand er i dag vores mest brugte resurse efter vand. I takt med en stigende verdensbefolkning, der samtidig har fået flere resurser, vil der i fremtiden blive bygget flere bygninger, bedre infrastruktur og transporthubs, der alle har beton som et væsentligt element.
Vi ser endda, hvordan det bruges til at skabe kunstige øer for at skabe mere plads til turisme og gøre byerne større. I dag arbejdes der på at nedbryde beton fra gamle bygninger for så at genanvende det til nybyggeri, men det er kun muligt for noget af betonen. Dermed er der et fremtidigt marked i det grønlandske sand.
Ifølge en ny rapport udarbejdet af FN, der har samlet relevant data, bruger vi omkring 50 milliarder ton sand og grus årligt. Det er en tredobling siden begyndelsen af der her årtusinde. I den samme periode er prisen fordoblet flere gange. Og frem mod 2060 forventer forskere, at vi vil øge forbruget til 80 milliarder.
International handel med sand er sat til at stige med 5,5 procent hvert år – særligt til områder, der ikke har adgang til resurserne, som Mellemøsten og Afrika. De ellers så sandrige områder kan ikke bruge deres sand til at bygge med. Sandkornene er nemlig både for finslebet af vinden og for små.
Og i asiatiske lande som Vietnam, hvor byggeriet er på sit højeste, arbejder man på at finde nye løsninger for at skaffe mere sand. I 2017 advarede den vietnamesiske regering om, at landet kunne løbe tør allerede i løbet af 2020. Det fik priserne til at eksplodere og skabte mafialignende organisationer, der indvinder sand fra floder og kyster. Vietnam har nu startet en proces med at tage sand fra havbunden for at omdanne det til byggesand, men sådanne processer kan have en negativ effekt på plante- og dyreliv.
Generelt har indvindingen af sand haft store konsekvenser for miljøet ifølge FN, der beskriver, hvordan forurening, erosion, oversvømmelse, mindre grundvand og forværring af tørke følger med anskaffelsen af sand.
En grønnere økonomisk fremtid
I Grønland kommer sandet ud naturligt, og med klimaforandringernes forsatte acceleration af smeltningen, stiger mængden. Men hvordan miljøet kan blive påvirket i Grønland, planlægger Mette Bendixen at undersøge nu.
- De her steder er så dynamiske, der sker meget med ændringerne, så der endnu ikke findes en veludviklet biodiversitet, men det er stadigvæk en antagelse, som skal undersøges. De umiddelbare konsekvenser på miljøet vil være fra skibsfart. Og så kan det påvirke jagt i områder og turisme. De forskellige påvirkninger har indvinding altid, og det er noget, som Grønland må tage stilling til, forklarer hun.
For Grønland kan resurseudvinding blive en vej frem mod selvstændighed. Der har længe været et ønske om egentlig løsrivelse fra Danmark blandt både borgere og politikere. Men økonomien spiller ind. Grønlands største erhverv er fiskeri, og halvdelen af deres samlede statsbudget kommer fra Danmark. Et sandeventyr vil være et stort skridt i den retning, men de hidtidige forsøg på at bygge indbringende erhverv op er ikke lykkes.
- I 2009-2013 forsøgte regeringen at skabe en mineindustri i landet, da de anså det som den ideelle vej mod økonomisk uafhængighed. Og her var det vigtigt, at de selskaber, der kom, brugte lokale, og der løbende kunne ansættes flere i takt med, at flere blev uddannet til at arbejde med det, forklarer Ulrik Pram Gad, der er lektor ved Aalborg Universitet og forsker i arktisk kultur og politik.
- I 2013 skiftede regeringen, og med dem politikken på området. Den nye politik placerer afgifter på virksomheder, der ønskede at lave minedrift i Grønland fra dag ét, altså før de begyndte at tjene penge, hvilket ikke gav nye selskaber den store appetit på at investere, forklarer han.
Der er dog allerede en smule gang i indvindingen af sandet ved de grønlandske kyster. For som andre steder i verden ser hovedstaden Nuuk også mod et byggeboom. Der er planer om at bygge tusinder af huse og lejligheder til at rumme en befolkning, der forventes at nå 30.000 inden 2030.
Men i første omgang er arbejdet på at forlænge byens lufthavns eneste landingsbane begyndt, som Ulrik Maki Lyberth henviste til, så der kan lande større jetfly for at øge Grønlands i forvejen fremadstormende turistindustri.
Politikerne i Grønland ønsker at udforske potentialet, men et sådan eventyr vil kræve store investeringer i infrastruktur samt analyse af transporten til de lande, der vil have brug for det. Men med ændringerne af søvejen til Arktis vil det måske også blive lyst for det nordlige folk.
- Lige nu er det ikke særligt lukrativt at udvinde sand, men det kan det blive om 10 eller 20 år. Og det, vi ønsker med vores arbejde, er, at Grønland skal se sand som en naturresurse, siger Mette Bendixen.
Omtale af lande, selskaber og/eller fonde i denne artikel skal ikke anses som en købsanbefaling fra Nordea Invest. Tal altid med din investeringsrådgiver, før du investerer.
