- Det troede jeg godt nok ikke ville blive muligt i min livstid.
Sådan beskriver 40-årige Maryanna Abdo oplevelsen af at sætte tænderne i et stykke laboratoriekød. Hun er ellers vegetar og har været det de sidste 13 år. Men måske ikke meget længere.
I Singapore er en ny kødform ved at blive introduceret. Fænomenet går under forskellige navne som kultiveret kød, rent kød, cellekød eller laboratoriekød. Fællesnævneren er, at det ikke stammer fra et slagtet dyr, men derimod fra cellevæv dyrket i et laboratorie. Før nytår blev Singapore det første land i verden til at godkende kommerciel brug af metoden. Derfor kunne Maryanna Abdo for nyligt sætte sig til bords til en prøvesmagning bestående af fire forskellige retter med laboratoriekylling.
- Teksturen var fuldstændig som normal kylling, og det samme var smagen, fortæller hun om oplevelsen.
Når Maryanna Abdo i en årrække har udelukket kød fra kosten, har det primært været forbundet med overvejelser om dyrevelfærd og etik.
- Jeg kan faktisk ret godt lide smagen af kød, så hvis det ikke var en årsag til lidelser blandt dyr, ville jeg spise det dagligt, forklarer hun.
At det fremover vil kunne lade sig gøre skyldes ikke mindst de seneste års store fremskridt inden for molekylærbiologi og cellekulturteknologi. Prisen er derfor styrtdykket til et niveau, hvor kommercielle muligheder begynder at opstå. I Maryanna Abdos tilfælde var prøvesmagningen baseret på produkter udviklet af selskabet Eat Just fra San Francisco.
Innovation er nødvendigt
Og det er ikke noget tilfælde, at Eat Just har taget turen fra den amerikanske vestkyst til Singapore. Regeringen forsøger ihærdigt at skabe et marked for netop den type virksomheder. Den tætbefolkede bystat er dybt afhængig af importvarer til at brødføde befolkningen. Det har altid været et politisk højt prioriteret område og er blevet det i endnu højere grad i forbindelse med klimaforandringer og nu også coronapandemien.
- Efter pandemien er regeringen begyndt at lægge endnu mere vægt på evnen til at kunne modstå brud eller forstyrrelse i fødevareforsyningen, siger Paul Teng, forsker i fødevaresikkerhed ved Nanyang Technological University i Singapore.
Han er blandt de specialister, der rådgiver regeringen på området, og forklarer, at Singapore har to mål.
Det første handler om fødevaresikkerhed og forsyning, hvor målsætningen er at kunne producere 30 procent af madforbruget i Singapore inden 2030 sammenlignet med under ti procent i dag. Det bliver ikke nogen nem bedrift for Singapores jord- og vandressourcer er få. Nye og innovative metoder er derfor nødvendige. Mål nummer to er derfor at gøre Singapore til et centrum for ny fødevareteknologi.
- Regeringen ønsker at gøre det til en ny sektor i Singapore. Efter finans, pharma og fremstilling er agrotech udset til at blive det nye fokusområde. Undervejs i den proces vil man tage ved lære fra et land som Holland, der ikke bare er teknologisk førende, men som samtidig skaber et større udbud af fødevarer for sine borgere. Så tingene hænger sammen, uddyber Paul Teng.
Potentialet er stort – og rækker langt ud over nationale grænser. Globalt konkurrerer et voksende antal startups om at tage den teknologiske føring på et marked, der kan vise sig at blive ekstremt lukrativt. Storbanken Barclays vurderer, at værdien af det samlede marked for alternativ kød vil være på 140 milliarder dollar i 2029 mod 14 milliarder dollar i 2019. For at skubbe udviklingen i gang assisterer Singapores regering med forskning og udvikling, stiller finansiering til rådighed og sørger for at lovgivningen ikke kommer i vejen. Det har allerede ført til innovative og entreprenante tiltag.
Virksomheder i Singapore er blandt de førende inden for kultiveringen af cellebaseret skaldyr og mælk, mens kyllingekødet fra Eat Just inden længe vil finde vej til både restauranter og supermarkeder. Og så er der alle de plantebaserede varianter. Blandt alle de forskellige slags alternative proteiner, er det her, der er mest at vise frem.
"Regeringen ønsker at gøre det til en ny sektor i Singapore. Efter finans, pharma og fremstilling er agrotech udset til at blive det nye fokusområde"
Vil overbevise kødspisere
Det gælder eksempelvis Singapores første konceptforretning for plantebaserede produkter, der åbnede for et par måneder siden. Den går under navnet Green Common og er ejet af det Hongkong-baserede selskab Green Monday. Ideen består i at kombinere restaurant med detailhandel – for at give de mange plantebaserede fødevarer et udstillingsvindue og overbevise kødspisende lokale om at kaste sig ud i nye kostvaner.
På menuen finder man både vestlige retter som burger og hotdog, men det er tydeligt, at stedet har gjort sig umage for at præsentere lokale favoritter som nudelsuppen Laksa og Singapores signaturret Hainan kylling med ris. Men i stedet for kyllinge-, svine- og oksekød kommer proteinerne fra ”kødstykker” baseret på forarbejdede grøntsager.
Over en frokost forklarer Green Mondays direktør for konceptudvikling, Kelvin Ng, hvorfor det er afgørende at produkterne ligner kød.
- Vores primære målgruppe er ikke vegetarerne. Vi vil appellere til dem, der spiser kød morgen, middag og aften – og sandsynligvis også i deres drømme. Derfor bliver vores produkter nødt til at smage som kød og ligne kød, fordi det er det, de vil have, siger han.
Markedet for den type produkter er de seneste år eksploderet. Blandt andet båret frem af mere klimabeviste forbrugere. Men skal alternative kødformer for alvor slå igennem i den brede befolkning skal der mere til. I stedet for at belære om sundhedsfordele og klimaaftryk handler det om at ændre folks vaner ved at skabe et attraktivt alternativ og gøre det til et livsstilsvalg, vurderer Kelvin Ng.
Og så skal prisen være konkurrencedygtig og udbuddet nemt tilgængeligt.
Behov for mere forskning
På bordet foran os står en forret, der på menukortet hedder meatless meatballs. De kødløse kødboller er lavet af Green Mondays eget mærke OmniMeat, der er et alternativ til hakket svinekød. Det består af soyabønner, gule ærter, shiitakesvampe og ris tilsat rødbedesaft for at give den rigtige farve. For tiden er selskabet ved at opføre en fabrik i Kina, der også skal producere til det kinesiske marked. Det kræver alt sammen investeringer, og på det punkt er udviklingen gået stærkt, forklarer Kelvin Ng.
- Før kiggede investorerne underligt på en og spurgte: Hvorfor skulle jeg investere i det? Hvad er der galt med rigtigt kød? Sådan siger de ikke i dag, forklarer han.
Også Paul Teng fra Nanyang Technological University ser et stort potentiale i de plantebaserede proteiner. Ikke mindst i Asien, hvor tofu i forvejen er en integreret del af kosten. Til gengæld er fremstillingsprocessen endnu ikke energivenlig nok, så der er stadig brug for mere forskning på området. Og så ser han andre faresignaler i horisonten.
- For hvad er komponenterne i plantebaserede produkter? Det er forskellige typer af bønner. Det er proteinvarianter, der udgør en meget vigtig del af kosten for millioner af mennesker i verdens fattigste lande. Vi bliver nødt til at se på konsekvenserne for de lande og vurdere de moralske aspekter. Det er vi endnu ikke begyndt på at tage højde for, siger han.
Omtale af lande, selskaber og/eller fonde i denne artikel skal ikke anses som en købsanbefaling fra Nordea Invest. Tal altid med din investeringsrådgiver, før du investerer.
