Is i maven
Af
Catrine Mark

3 gode råd, når aktiemarkederne svinger voldsomt

Corona-virussen medfører fortsat store udsving på aktiemarkederne –  både med kraftige fald og efterfølgende opsving. Nordea Invest Magasinet har spurgt Rasmus Eske Bruun, chef i Nordea Invest, for at få konkrete tips til, hvordan man som investor bør forholde sig, når der sker udsving på børsmarkederne.

Aktiemarked
Global
Indsigt

1. Vi mennesker træffer langt hen ad vejen beslutninger på baggrund af følelser og mavefornemmelser. Men når det kommer til aktiemarkedet, er det meget vanskeligt at forudse og fastsætte op- og nedture.

Følelsen af uro og usikkerhed kan få os til at sælge på det forkerte tidspunkt, hvor aktiemarkedet allerede er i knæ, og hvor alle frygter for udviklingen. Eller den kan få os til at købe for sent, når markedet allerede er på fode igen.

Hav is i maven. Der vil fortsat komme negative overskrifter i medierne, og Nordea Bank forventer, at markederne kan falde yderligere, før de vender.

Rasmus Eske Bruun
Rasmus Eske Bruun
Chef, Nordea Invest

2. Passer du selv dine investeringer, så sørg løbende for at styre risikoen i din portefølje ved at sikre samme fordeling mellem aktier og obligationer over tid. Så er aktier fx faldet kraftigt, så anbefaler Nordea Bank, at du justerer op ved at købe aktier, så du igen har samme fordeling mellem aktier og obligationer. Har du investeret i en investeringsforening/Nora i Nordea, vil justeringen ske automatisk.

3. Nordea Bank anbefaler altid, at du investerer langsigtet og ikke baseret på kortsigtede bevægelser. Du kan godt investere dine kontanter nu, men gør markedet dig stadig usikker, kan du vælge at investere i mindre ’bidder’. På den måde køber du ind til forskellige priser og udjævner den kortsigtede risiko ved store udsving. 

 

Uanset om du vil købe eller sælge, anbefaler vi altid at man taler med ens rådgiver, da meget afhænger af ens risikoprofil, økonomi og tidshorisont. 

Magasinet har sin egen app – hent den her!

MyInvest er udviklet af Nordea Invest og indeholder alt indhold fra Nordea Invest Magasinet samt mulighed for at følge dine favorit Nordea Invest fonde.

Download nu og bliv automatisk opdateret hver gang der kommer nyt