Af:
Nina Azoulay

Portræt af Rachel Carson – miljøbevægelsens moder

Da biologen Rachel Carson i 1962 udgav bogen ’Silent Spring’ og satte fokus på brugen af pesticider, blev resultatet blev en stærk miljøbevægelse og etableringen af en amerikansk styrelse til miljøbeskyttelse med vedtagelse af de første egentlige miljølove. I dag betragtes hun som miljøbevægelsens moder.

Field

En milepæl. Sådan betragtes udgivelsen af bogen ’Silent Spring’, som den amerikanske marinbiolog Rachel Carson udgav i 1962. For bogen vendte bogstavelig talt op og ned op både befolkningens og lovgivernes opfattelse af forholdet mellem mennesket og natur, og Carsons udgivelse betragtes i dag som startskuddet på den amerikanske miljøbevægelse og som grundstenen til den første amerikanske miljølov.

Det tavse forår, som Rachel Carson skriver om i ’Silent Spring’, er et forår, hvor al fuglesang er forstummet – en udbredt brug af pesticider har ødelagt fuglenes levegrundlag. I bogen samler hun videnskabelige undersøgelser af de skadevirkninger, som brugen af sprøjtemidler kan medføre. Og hun anklager industrien for at dække over sandheden om pesticiderne. Hun rokker ved den fremherskende tro på, at sprøjtemidlerne kan bruges, uden at det får negative konsekvenser for dyr, planter og mennesker, og hun prikker i det hele taget til den udbredte tankegang, at naturen skal kontrolleres af mennesket.

Rachel Carson
Marinbiolog Rachel Carson (1907-1964) skrev ’Silent Spring’, som anses for at have inspireret de globale miljøbevægelser.

Selv om Carson blev angrebet fra både industrien, landbruget og erhvervslivet – som heller ikke holdt sig tilbage for at mistænkeliggøre hende, fordi hun var ugift og ikke havde børn – blev ’Silent Spring’ på kort tid en bestseller i USA. Bogen blev oversat til en lang række sprog og udgivet i store dele af verden. Hjemme vakte den stor debat, og Rachel Carson fik sit budskab bredt ud, da hun blev inviteret med i nyhedsmagasinet på CBS’ landsdækkende tv-kanal. 

Ifølge Rex Weyler, der var blandt initiativtagerne og grundlæggerne af Greenpeace, og som senere stod i spidsen for miljøorganisationen, ændrede Rachel Carsons bog historiens gang. I forbindelse med 50-året for udgivelsen af ’Silent Spring’, skrev han i 2012:

”Rachel Carsons mod antændte en økologisk opmærksomhed, der stadig brænder i dag”

Rex Weyler, initiativtager og grundlægger af Greenpeace

Angreb fra industrien

Og det krævede i den grad mod at udgive ’Silent Spring’. For med den gik Rachel Carson op mod industrien, landbruget og den udbredte overbevisning om, at naturen måtte vige for økonomisk vækst og teknologiske fremskridt. Og de holdt sig ikke tilbage med at angribe hendes konklusioner. ”Kemiindustrien sponsorerede artikler, der promoverer brug af pesticider, og de stod bag anonyme angreb på Carson – som et forvarsel om de computer-trolls, der i dag angriber vigtig miljøartikler,” fremhæver Rex Weyler.
 

Også i Det Hvide Hus blev der lagt mærke til bogen. Daværende præsident John F. Kennedy bad efter at have læst ’Silent Spring’ sine videnskabelige rådgivere tage stilling til indholdet. Det førte til en rapport, som anerkendte Rachel Carsons kritik, og på den baggrund blev et større lovgivningsarbejde indledt.

Det store gennembrud

Det blev det store gennembrud for ’Silent Spring’, og Rachel Carsons bog var blandt andet medvirkende til, at 20 millioner amerikanere i 1970 demonstrerede på Earth Day med krav om naturbeskyttelse og ret til rent vand og ren luft, og til at den amerikanske regering samme år etablerede en styrelse for miljøbeskyttelse. I 1972 udstedte den et landsdækkende forbud mod DDT. 

Da ’Silent Spring’ i 1994 blev genudgivet, skrev Al Gore, miljøforkæmper og tidligere amerikansk vicepræsident, forordet til bogen. Og han lægger ikke fingrene imellem, hvor stor betydning Rachel Carsons videnskabelige arbejde og udgivelsen af ’Silent Spring’ har haft.
 

Ørn flyver over vand
En lang række rovfugle var i 1950’erne-1970’erne tæt på at uddø på grund af udbredt brug af DDT. Vandrefalken er eksempelvis helt forsvundet fra det nordøstlige USA og yngler heller ikke længere i Danmark, mens havørnen på grund var tæt på udryddelse.

”Uden denne bog kunne miljøbevægelsen have været forsinket i årevis eller måske aldrig blevet udviklet,” skriver han og tilføjer: ”Selve absurditeten i datidens verdenssyn – set fra nutidens perspektiv – indikerer, hvor revolutionerende Rachel Carson var.” 

For selv om det måske var forventeligt, at erhvervslivet gik til modangreb, stillede også lægeforeningen American Medical Association sig på kemivirksomhedernes side. Den udbredte opfattelse var, at den schweiziske kemiker Paul Hermann Müller, der havde opdaget DDT’s effekt på insekter, jo trods alt havde vundet en nobelpris for sin opdagelse.

Rachel Carsons arbejde bliver i nogle kredse fortsat kritiseret. Særligt i forbindelse med malaria-bekæmpelse, hvor netop DDT har været brugt til at sprøjte mod de dødbringende myg. Det anerkendte tidsskrift The Lancet har haft fokus på spørgsmålet og konkluderet, at sprøjtemidler alene ikke kan bekæmpe den udbredte dræber – blandt andet fordi insekterne udvikler resistens.

Carson inspirerer stadig i dag

Det er snart 60 år siden, ’Silent Spring’ udkom, men Rachel Carson har stadig stor indflydelse i dag, påpeger Mads Flarup Christensen, generalsekretær for Greenpeace i Norden.

- Rachel Carson har betydet enormt meget for miljøbevægelsen. Ikke mindst ’Silent Spring’ var en øjenåbner for alle, der interesserede sig for kemikalieproblemer, herunder Greenpeace, siger han.

Han fremhæver som eksempel på den indflydelse, Rachel Carson stadig har, at der refereres til hende, når miljøet er på dagsordenen i dag. 
 

Rachel Carson udgav allerede i 1951 bogen ’Havet omkring os’, hvor hun som marinbiolog skrev om forurening af havene.
Rachel Carson udgav allerede i 1951 bogen ’Havet omkring os’, hvor hun som marinbiolog skrev om forurening af havene.

- Det er ikke tilfældigt, at Isabella Lövin – nuværende klima- og miljøminister og vicestatsminister i Sverige – gav sin fremragende bog fra 2007 titlen ’Tyst Hav – jakten på den sidste matfisken’. Den er kraftigt inspireret af Rachel Carsons store værk, som nok er mindre kendt end ’Silent Spring’, nemlig ’The Edge of the Sea’, siger Mads Flarup Christensen.

På samme måde henviste Isabella Lövin til Carson, da hun på Twitter i 2017 refererede til en ny undersøgelse om insekternes massedød ved at skrive: ’Silent Spring for real’.

I 2009 åbnede nonprofit-institutionen The Rachel Carson Center for Environment and Society i München som er et internationalt og tværfagligt forskningscenter indenfor miljøvidenskab og samfundsvidenskab. Her er missionen at fremme forskning og diskussioner om forholdet mellem menneske og natur. 

 

Omtale af lande, selskaber og/eller fonde i denne artikel skal ikke anses som en købsanbefaling fra Nordea Invest. Tal altid med din investeringsrådgiver, før du investerer