Nordea Funds_flights_Catrine Mark
Af
Outi Rönnqvist

På vej mod grønnere luftfart – et vingeslag ad gangen

Da Nordea Funds opererer i hele Norden, er forretningsflyvninger en integreret del af vores virksomhed. Det samme gælder måling og begrænsning af CO2-udledninger i forbindelse med de flyvninger. Banken har allerede kompenseret for udledningerne i 2018 – men arbejdet for en grønnere og mere bæredygtig virksomhedsdrift fortsætter.

Indsigt
Skandinavien

I 2018 fremlagde FN's særlige klimapanel, IPCC, sin længe ventede klimarapport – med en alarmerende konklusion: At nå Parisaftalens mål om at begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader vil kræve "hastige og vidtrækkende omstillinger uden fortilfælde af enhver side af samfundet".

Den dystre udmelding har blandt andet ført med sig, at både privatpersoner og virksomheder for alvor begyndt at se sig om efter løsninger, som kan være med til at begrænse CO2-udledninger i forbindelse med luftfart. Luftfart er i dag ansvarlig for godt to procent af verdens CO2-udledninger, men i takt med den hastigt voksende flytrafik ventes andelen at vokse drastisk i fremtiden.

Henrika Vikman
Henrika Vikman
CEO i Nordea Funds

Mange metoder at måle på

Der er flere metoder at beregne CO2-fodaftryk fra luftfart. Både virksomheder og passagerer selv kan relativt nemt estimere udledninger via diverse online beregnere, fx denne fra ICAO (International Civil Aviation Organization), en luftfartorganisation under FN, og denne fra Natural Capital Partners. Mange større flyselskaber har også en CO2-beregner på deres hjemmeside. Nogle endda forslag til, hvordan passagerer kan kompensere for den CO2, ens flyrejse udleder.

De mange online beregningsværktøjer varierer meget i forhold til data og detaljegrad. Det betyder, at forskellige beregnere kan give meget forskellige resultater. Hvor ICAO bruger offentligt tilgængelige data (flytype og rutespecifik information samt passager- og bagagebelastning), er mange af flyselskabernes beregnere alene baseret på historiske data fra egne fly og flyvninger.

Mange virksomheder har gennem en årrække haft planer og politikker for begrænsning af fagligt relaterede flyvninger. Alligevel findes der på nuværende tidspunkt ikke egentlige tal eller statistikker for, hvor mange nordiske virksomheder der rent faktisk kompensere for deres forretningsflyvninger.

At kompensere for sine udledninger betyder, at man betaler for udledningsreduktioner et andet sted. Det hedder også at ’offsette’.

"For at begrænse vores CO2-aftryk, har vi i Nordea i mange år prioriteret virtuelle møder, når vi har holdt møder på tværs af landegrænser"
Henrika Vikman, CEO i Nordea Funds

Møder i det virtuelle univers

Nordea Funds er Nordens største investeringsforening med såvel kunder som personale i både Danmark, Norge, Sverige og Finland.

- For at begrænse vores CO2-aftryk, har vi i Nordea i mange år prioriteret virtuelle møder, når vi har holdt møder på tværs af landegrænser. Det virtuelle rum er en helt naturlig del af vores daglige arbejde. Men fra tid til anden er vi nødt til at mødes fysisk for at få det bedste resultat, siger Henrika Vikman, CEO i Nordea Funds.

- Vi vil fortsat prioritere møder i det virtuelle rum. Men vi er også nødt til at have fokus på, hvordan vi bedst muligt kan administrere og mindske CO2-udledninger i forbindelse med de flyvninger, som er nødvendige for os, siger hun.

EU's kvotehandelssystem for drivhusgasser

EU's kvotehandelssystem er en af hjørnestenene i EU’s samlede klimapolitik og går grundlæggende ud på, at store miljø- og klimabelastende virksomheder køber eller bliver tildelt kvoter for, hvor meget de må udlede. Dette system kaldes ’cap and trade’. Hvis virksomhederne udleder mere end deres kvote, vil de blive straffet med bøder. Hvis de udleder mindre, kan de sælge den resterende del af deres kvote.

Kilde: EU.dk

Køb af CO2-kvoter

Bæredygtighed er en nøglefaktor i Nordea Funds. Ikke bare som investeringsfond, men også i måden vi driver virksomhed på. Vi har længe kompenseret for CO2-udledningerne forbundet med vores forretningsflyvninger, blandt i forbindelse med vores kundearrangementer i Finland. Men i 2018 besluttede vi os for at intensivere indsatsen og finde en supplerende måde at kompensere for vores CO2-aftryk fra nødvendige flyrejser.

- Klimakompensationer er en relativt ny ting. Og vi har selvfølgelig analyseret og evalueret forskellige muligheder og deres følgevirkninger på forhånd. Men omhyggelig planlægning og vægtning af forskellige alternativer har ingen større betydning uden helt konkrete initiativer, fastslår Henrika Vikman.

- Derfor har vi valgt at købe CO2-kvoter gennem EU’s kvotehandelssystem, som er verdens største kvotesystem og dækker omkring 45 procent af EU’s samlede CO2-udledninger. Dette er et vigtigt tiltag for os, men det stopper ikke her. Vi vil selvfølgelig fortsætte med at kigge på, hvordan vi som virksomhed fremadrettet kan bidrage til at tackle klimaudfordringer, afslutter hun.

Magasinet har sin egen app – hent den her!

MyInvest er udviklet af Nordea Invest og indeholder alt indhold fra Nordea Invest Magasinet samt mulighed for at følge dine favorit Nordea Invest fonde.

Download nu og bliv automatisk opdateret hver gang der kommer nyt