Af:
Casper Nielsen

Ny EU-regulering sætter fremtidens rammer for bæredygtig investering

Ny regulering fra EU-Kommissionen kræver mere ensartede oplysninger om investeringsprodukter med en bæredygtig dagsorden. Bæredygtighed spiller en stadig større rolle i den finansielle sektor, og derfor er der behov for mere gennemsigtighed og bedre oplysningsstandarder.

Lady Justice

For at få flere private investorer med til at fremme bæredygtig vækst har EU lanceret en omfattende langsigtet handlingsplan for et grønnere Europa og en CO2-neutral økonomi i 2050. Målet er at kanalisere privat kapital over i bæredygtige investeringer. Offentlige midler vurderes simpelthen ikke at være tilstrækkelige til at sikre, at de europæiske mål for bæredygtighed nås, herunder målene i Paris-klimaaftalen.

Formålet med den nye regulering er også at øge gennemsigtigheden og ansvarligheden inden for bæredygtige investeringer.

Rasmus Eske Bruun

Rasmus Eske Bruun

Chef, Nordea Invest

Som første skridt i opfyldelsen af handlingsplanen har EU-Kommissionen udstedt en forordning om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser (SFDR). SFDR introducerer en række oplysningskrav og pålægger udstedere som fx Nordea Invest at offentliggøre oplysninger om, hvordan en fond lever op til sine miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) kriterier.

- Disse oplysningskrav gør det nemmere at forstå bæredygtighedselementet i investeringer. Målet er at gøre investeringsprodukter mere sammenlignelige og nemmere at forstå for slutinvestorer, siger Rasmus Eske Bruun, chef for Nordea Invest.

SFDR sondrer mellem og klassificerer fonde alt efter deres bæredygtighedskarakteristika.

  • En artikel 9-fond (en ”mørkegrøn” fond) er en fond, der har som mål at have en direkte positiv indvirkning på miljøet og samfundet og ikke er til væsentlig skade for andre bæredygtighedsmål.
     
  • En artikel 8-fond (en ”lysegrøn” fond) er en fond, der fremmer miljømæssige og sociale indsatser – eller udelukker aktiver, der ikke overholder principperne og målene for en bæredygtig udvikling. Disse fonde med specifikke bæredygtighedskriterier kan fx have dedikerede ESG-strategier, der forudsætter, at de virksomheder, der investeres i, følger god ledelsespraksis.

Alle andre fonde, der ikke er i overensstemmelse med beskrivelserne i artikel 9 og 8, er fonde, der ikke foretager nogen eller kun foretager en grundlæggende bæredygtighedsvurdering. Disse fonde anses ikke for at være bæredygtige som sådan, men de kan have visse ESG-elementer.

Hvad er op og ned i EU's nye forordning, SFDR? Få svaret her – på bare 3 minutter:

Sorry, but this video cannot be played. Please enable cookies to proceed.

Enable cookies

Relevant for kunderne

Det er vigtigt at understrege, at man som investor ikke giver afkald på afkast ved at investere i fonde, der kategoriseres som artikel 9- eller artikel 8-fonde. Det betyder blot, at kravene i forhold til bæredygtighed er højere.

Nordea Invest hilser de nye krav velkommen og ser dem som en god mulighed for fremover at tilpasse og udvikle vores udbud af fonde i samme ånd.

- Vi ønsker at være relevante for kunderne, og vi ved, at de forventer, at bæredygtighed står højt på vores dagsorden. Den finansielle sektor spiller en væsentlig rolle i at kanalisere kapital til mere bæredygtige aktiviteter. Og hvis SFDR-forordningen får os til at bidrage endnu mere til dette og dermed den grønne omstilling, er det naturligvis fantastisk, konkluderer Rasmus Eske Bruun.

Forordningen om bæredygtighedsrelaterede oplysninger trådte i kraft 10. marts 2021 i EU.

Læs mere om SFDR og Nordea Invests fonde her