De fleste af os er i kontakt med tang hver eneste dag, selvom vi ikke ved det. Det kan være, når vi børster tænder eller spiser en is. Tang indeholder nemlig det såkaldte hydrokollid, der binder vand, og giver eksempelvis flødeis eller tandpasta en tykkere konsistens.
Men tang bruges ikke kun til at lave tilsætningsstoffer af. I især Asien er der et stort marked for snacks og så selvfølgelig sushi. Og også på vores nordiske breddegrader har man fået øjnene op for tang. Det kan de i den grad mærke hos virksomheden Dansk Tang, der, i de blot fire år den har eksisteret, har fået en flot kundeportefølje.
- Vi sad for knap tre år siden på en græsk ferieø, da telefonen ringede. Vi kunne ikke rigtig tro vores egne ører, da stemmen præsenterede sig, husker direktør Claus Marcussen.
Det var en kok fra Noma, der var på udkig efter en virksomhed, som kunne levere frisk tang til Michelin-restauranten.
- Det kunne jo simpelthen ikke passe, at en af de helt store restauranter ringede til os allerede. Vi kunne jo ikke møde op dagen efter, som de bad os om. Men da vi kom derind efter ferien, lavede vi en aftale med dem, siger Claus Marcussen.
Leverer til 21 Michelin-restauranter
Dansk Tang lavede på det tidspunkt kun produkter som tang-sennep og tang-øl, som var baseret på tørret tang. Så det var et helt nyt forretningsben med frisk tang, de skulle have op at stå.
- Vi havde opbygget ekspertisen i forhold til at høste det friske tang til dem, og i dag leverer vi 20 forskellige friske tangarter til Geranium, Noma, Dragsholm Slot og 19 andre restauranter med Michelin-stjerner og en række kantiner. Så vores seks medarbejdere, hvoraf vi er tre, der er fuldtidsansatte, har siden været travlt beskæftiget med at producere de oprindelige produkter og så høste frisk tang, siger Claus Marcussen.
Dansk Tang får alt fra 170 kroner til 400 kroner per kilo tang, når de sælger til restauranterne. Prisen varierer på grund af forskellige måder at høste tangen på. Noget af det skal en dykker ned på 18 meters dybde for at hente, andet høster de fra liner på deres to tangfarme, og endelig har de nogle store hyttefade liggende i vandet, som tangen vokser i.
Nødt til at finde andet fiskefoder
I dag står asiatiske lande som Kina, Indonesien og Filippinerne for produktionen af det meste af de 30 millioner tons tang, der årligt bliver høstet på verdensplan. Langt det meste bliver høstet ved håndkraft ligesom hos Dansk Tang. Men et norsk forskningsprojekt har undersøgt, om man kan dyrke og høste tangen mere industrielt og i langt større skala. Baggrunden for at undersøge det er, at den norske fiskeopdrætsindustri er på jagt efter noget andet foder til deres laks, når de skal vokse sig store i havbrugene. I dag får de protein gennem foder lavet på sojabønner, som bliver importeret langvejsfra.
- Den norske opdrætsindustri har et ønske om at vokse til det dobbelte af i dag. Det vil sige, at de skal bruge meget mere foder. I dag kommer meget af proteinet fra Brasilien, og det er ikke særlig bæredygtigt. Så de skal finde alternativer, siger Joruun Skjermo, der er seniorforsker ved det norske forskningsinstitut SINTEF. Hun har været på forskningsprojektet MACROSEA, hvor de er kommet med konkrete vejledninger til, hvordan tangproduktion kan industrialiseres.
Joruun Skjermo
Seniorforsker, SINTEF
Norske tang-robotter
Den globale soja-produktion er på knap 350 millioner ton, og den globale tangproduktion altså 30 millioner ton. Der skal altså store mængder tang til at erstatte sojabønner. Derfor skulle der tænkes ud af boksen blandt forskerne på MACROSEA, da de skulle opfinde dyrkningsmetoder til tang. En af de mest lovende metoder og prototyper er en 50-60 meter stor hjulkonstruktion med en tilhørende robot, der høster tangen.
- Vi har fundet ud af, at den bedste vækstmetode er ved at sprøjte tangsporer (bittesmå tangfrø, red.) på en meget tynd line. Der sker nemlig det, at når en tangspore kommer i kontakt med et fast legeme, limer den sig fast og spirer til en tangplante, forklarer Joruun Skjermo. Den næste del af vækstprocessen skal ske under meget kontrollerede forhold på land for at få den optimale vækst. Linen bliver lagt ned i et bassin, hvor temperaturen holdes på præcis 10 grader.
- Efter seks uger kan vi konstatere, at den tynde line er fuld af små tangplanter, og så bliver linen nu viklet om et større reb, der fragtes ud på havet. Her bliver den spændt ud i hjulet som eger i et cykelhjul. Når tangen er klar til at blive høstet, vil en robotanordning på en båd stå for det, forklarer Joruun Skjermo.
MACROSEA-forskningsprojektet har konkluderet, at der alene langs kysten af den mellemste del af Norge er potentiale til at producere to millioner tons, hvilket er seks-syv procent af den nuværende globale produktion. Dermed er der grundlag for at skabe en helt ny industri.
Den grønlandske tang-drøm
FNs fødevare- og landbrugsorganisation FAO, konkluderer i sin seneste rapport om global tangproduktion, at markedet for tangprodukter nu er på mere end 35 milliarder kroner, og at det ikke stopper her.
- Branchen kan som helhed forventes at fortsætte med at vokse, står der i konklusionen.
I Grønland sidder innovatøreren Ulrik Maki Lyberth og drømmer stort. Han arbejder på at få etableret en industriel og kommerciel tangproduktion i Grønland. For ham at se er der ingen tvivl om, at Grønland kan blive en vigtig global spiller inden for tangproduktion. Han er er overbevist om, det ikke er turismen, der er Grønlands fremtidige økonomiske redning, men derimod den lokale befolknings viden og know how omkring blue economy – især i de mindre byer og bygder.
- Her i Grønland har vi noget af det reneste havvand i verden, og vi har 45.000 kilometer kystlinje, hvor tangen har de bedste betingelser, siger Ulrik Maki Lyberth.
Han er nu ved at finde investorer til at etablere Grønlands første tangfabrik. Forretningscasen er klar. I løbet af meget kort tid ville Grønland kunne producere en million tons tang, altså tre-fire procent af den globale produktion.
- Vi har så meget tang, så vi ville nemt kunne producere de mængder, uden at det har nogen påvirkning på havmiljøet overhovedet, siger Ulrik Maki Lyberth.
