Nu rykker det bæredygtige byggeri

”Hvad vil du med arkitektur?” Sådan spurgte Kim Herforth Nielsen, grundlægger af tegnestuen 3XN, den unge arkitekt Kasper Guldager, da han i 2005 fik ideen til at stifte en grøn tænketank for at kunne arbejde systematisk og tværfagligt med bæredygtighed. ”Jeg vil give den flere dimensioner,” svarede Kasper Guldager, der nu i 15 år har stået i spidsen som direktør for tænketanken GXN – en tværfaglig, professionel legeplads, der skaber rum til at undersøge alle de aftryk, som byggeriet sætter på verden.

- Samtidig med at vi tordner derud af som almindelig tegnestue, har vi også det her rum, en parallel praksis, hvor vi kan gå i dybden med tanker, undersøgelser og eksperimenter, som gør os i stand til at lave helt andre arkitektoniske løsninger end ellers, forklarer Kasper Guldager.

Eksemplets magt

I tænketanken, som udelukkende arbejder med viden og udforskning af ny teknologi, samles arkitekter, ingeniører og entreprenører med f.eks. digitale designere, psykologer, kunsterne, biologer og kemikere. Sammen sætter de ny viden i spil og forsøger via eksemplets magt at komme med bud på, hvordan fremtiden kunne se ud i dag.

- Når vi integrerer forskning i vores praksis, har vi tid til at stoppe op, lave undersøgelser og modne den viden, vi har, sammen med mange forskellige andre fagligheder, hvilket bringer byggeriet et helt andet sted hen, siger Kasper Guldager.

Det sker f.eks. i projektet BioBuild, hvor GXN sammen med 12 andre partnere har udviklet, designet og fremstillet fire byggesystemer lavet af biokompositter. De består udelukkende af sund kemi og halverer CO2-aftrykket ift. konventionel glasfiber uden stigning i omkostningerne. Af det laver man f.eks. nye væg-og facadesystemer til bl.a. erhvervsdomiciler.

- Det er et eksempel på fem års test og udvikling, som viser, at der er god synergi i at lave forskning og udvikling i en kommerciel ramme. Med kompositter kan man lave meget smukke udtryk af lette, stærke materialer bestående af naturens egne ingredienser, og det er helt afgørende. For løsningerne skal både være en god forretning og smukke at se på, ellers er der ingen, der er interesseret i at bruge dem, siger Kasper Guldager.

Positive aftryk

Han er dybt optaget af, hvordan bygninger kan skabe positive aftryk. Dels så de f.eks. producerer energi frem for blot at forbruge det, dels så bygningerne påvirker de mennesker, der bruger dem, på en god måde.

Det første er Hotel Green Solution House i Rønne et eksempel på. Når hotellet næste år åbner en ny værelsesfløj, bliver byggeriet ikke kun CO2-neutralt, men klimapositivt. Det er muligt, fordi værelsesfløjen bliver både bygget, beklædt og isoleret med træ. Forventningen er, at byggeriet vil levere et positivt klimaaftryk, fordi træ naturligt absorberer CO2. Når det samtidig bygges, så alle komponenter kan genanvendes i fremtiden, opstår en reel cirkulær økonomi, som giver mulighed for at gøre forretningen bæredygtig.

Det næste handler om at gøre livet bedre for de mennesker, der bruger bygningen.

- Arkitektur handler om mere end fire vægge og ét tag. Er det en skole, skal den gøre eleverne bedre til at lære, og hvis det er en bolig, skal det gøre det sundere for din krop at bo der. Når vi er dem, der formgiver rammerne for fremtiden, skal vi også tage størst muligt ansvar og samtidig synliggøre den værdi, vi skaber, fordi det gør, at arkitektur bliver omdrejningspunkt for mange væsentlige diskussioner: Nu kan vi f.eks. tale om arkitektur og folkesundhed og om arkitektur og klimaforandringer, hvor arkitekturen kan være en del af løsningen på de store udfordringer, vi står overfor, siger han.

Ikke råd til at lade være

Og her oplever Kasper Guldager, at det bæredygtige byggeri står over for et gennembrud. Der bliver udviklet cirkulære forretningsmodeller, og investorerne stiller krav til bæredygtighed i deres byggerier – bl.a. fordi de ikke har råd til at lade være.

- Vores tænketank har 15-års jubilæum i år. I de første ti år havde vi fokus på den miljømæssige del af bæredygtighed, men de seneste fem år har vi først og fremmest fokuseret på, at de løsninger, vi laver, er en god forretning. For når vi kan bevise værdiskabelsen, fanger det alles interesse, og så kan man skalere løsningerne. Dermed bliver bæredygtighed et spørgsmål om, at man ikke har råd til at lade være, forklarer han.

Et eksempel: En London-kunde skal have lavet to højhuse på The Square Mile, hvor byens dyreste erhvervsdomiciler ligger. Han stiller som krav, at højhusene skal være bæredygtige på en måde, der ikke er set før, fordi hans analyse er, at når højhusene står færdige i 2026, er bæredygtighed blevet et konkurrenceparameter på højde med beliggenhed.

- Så han kan kun have succes med sit salg af kontorer, hvis de er cutting edge på bæredygtighed, siger Kasper Guldager.

Fokus i projektet er bl.a. på upcycling, hvor lokale materialer genanvendes på stedet, og på CO2-transparens, så bygningen får det mindst mulige aftryk. Og her bruges bl.a. viden fra forskning i, hvordan bygninger og natur kan smelte sammen.

- I højhusene bruger vi planter til at rense luften både indvendigt og udvendigt i samspil med bygningens ventilationssystem. Aktive plantevægge renser luften 100 gange bedre end en traditionel passiv løsning samtidig med, at de skaber et flot, grønt miljø, forklarer Kasper Guldager.

98 pct. genbrug i Sydney

Et andet eksempel er et 200 meter højt højhus i Sydney, som bygges bag operaen på en grund, hvor der i forvejen står en bygning. Her bruges materialerne fra det gamle hus i en grad, så 98 pct. af de bærende elementer i den eksisterende bygning er genanvendt. Det sparer miljøet for 7.500 ton CO2, og gør projektet over 500 millioner kroner billigere ved at tænke genanvendelse ind i arkitekturen.

Ifølge Kasper Guldager er der paradoksalt nok mange bygninger, hvis funktion er udtømt længe før, den tekniske kvalitet er ophørt. Så selv om man måske ikke længere kan bruge bygningerne til deres oprindelige formål, fejler materialerne ikke noget.

- Der har vi en kæmpe opgave, for hvis vi begynder at se vores byer som materialebanker, vil det åbne for helt nye perspektiver. I dag er der mere kobber i verdens byer end i verdens bjerge, og på den måde er vi omgivet af et stort potentiale og muligheden for at genanvende det, vi omgiver os med, siger han.

Beton-begejstring

Det gælder ikke mindst for beton, som er blandt verdens mest brugte byggematerialer. Derudover er brugen af beton accelereret inden for de sidste årtier, og derfor er genanvendelse af beton helt central for at nedbringe CO2-aftrykket i byggeriet, som står for 40 pct. af al den energi, der bliver brugt i verden.

- Alle bygninger er bygget med beton, så uanset hvad vi gør, har vi brug for beton, som er et utroligt langtidsholdbart, stærkt og billigt materiale. Så i stedet for at jævne betonbygninger med jorden og sælge affaldet til samme kilopris som kartofler, skal vi tænke genanvendelse fra begyndelsen og vise, at beton godt kan bygges og så tages fra hinanden igen, siger Kasper Guldager.

Det et netop, hvad der er omdrejningspunktet i Circle House, som er en fælles tegnestue, hvor GXN arbejder sammen med andre arkitekter om at lave verdens første cirkulære almene boliger. Et beton- og træbyggeri, der er lavet som legoklodser, som gør det nemt at bygge og bygge om. 90 pct. af byggeriet er lavet, så det kan genanvendes, og med smukke, fleksible boliger, der er dokumenteret sunde at bo i, kommer projektet ifølge Kasper Guldager med en ny skandinavisk tilgang til at bygge ærligt.

- Vi skal fortælle nye historier med vores bygninger og få en ny ærlighed tilbage i arkitekturen. Med det mener jeg, at vi skal gå fra at snakke volumen til at snakke værdi. Værdien skal frem i forretningsmodellerne f.eks. ift., hvordan man bruger og genbruger beton. Ved at genanvende et betonelement har man en forretningsmodel, der er 50 gange bedre, end hvis man knuser betonen ned. Så det er kulturen, den er gal med, ikke materialet i sig selv, siger han.

Transparens i klimaftryk

I fremtiden ser Kasper Guldager et endnu større fokus på adgang frem for ejerskab. I dag kan man få adgang til en bil i en app, i fremtiden kan man måske bestille nogle moduler til at holde en konfirmation eller en familiemiddag. Eller man ser hele byen som sin dagligstue, så man ikke bare som i dag arbejder mere dynamisk, men også kommer til at bo mere dynamisk. Og så tror han også, at vi kommer til at stille helt andre krav til transparens i vores klimaaftryk, som vil fremelske cirkulære forretningsmodeller i endnu højere grad.

- Her er byggeriet ikke til at komme udenom, alene fordi 40 pct. af den energi, der bliver brugt i verden og 35 pct. af alt affald stammer fra byggeriet. Det er et stort ansvar, men også en stor mulighed, fordi vi i byggeriet kan gøre ting til virkelighed. Vi kan komme med et bud på, hvordan fremtiden ser ud for bygninger og omsætte visioner til virkelighed – og det er enormt stærkt, siger han.

Omtale af lande, selskaber og/eller fonde i denne artikel skal ikke anses som en købsanbefaling fra Nordea Invest. Tal altid med din investeringsrådgiver, før du investerer.