bæredygtig byggeri
Af
Sanne Opstrup Wedel (topfoto: Tom Jersø)

Nu rykker det bæredygtige byggeri

I 15 år har arkitekt Kasper Guldager sammen med psykologer, ingeniører og andre fagligheder gransket mange af de aftryk, som byggeriet sætter på verden. Og efter en årrække med enkeltstående pilotprojekter ser han nu, at branchen for alvor er begyndt at omfavne det bæredygtige byggeri.

Bæredygtighed
Innovation

”Hvad vil du med arkitektur?” Sådan spurgte Kim Herforth Nielsen, grundlægger af tegnestuen 3XN, den unge arkitekt Kasper Guldager, da han i 2005 fik ideen til at stifte en grøn tænketank for at kunne arbejde systematisk og tværfagligt med bæredygtighed. ”Jeg vil give den flere dimensioner,” svarede Kasper Guldager, der nu i 15 år har stået i spidsen som direktør for tænketanken GXN – en tværfaglig, professionel legeplads, der skaber rum til at undersøge alle de aftryk, som byggeriet sætter på verden.

Kasper Guldager
Kasper Guldager
Arkitekt og direktør for tænketanken GXN

- Samtidig med at vi tordner derud af som almindelig tegnestue, har vi også det her rum, en parallel praksis, hvor vi kan gå i dybden med tanker, undersøgelser og eksperimenter, som gør os i stand til at lave helt andre arkitektoniske løsninger end ellers, forklarer Kasper Guldager.

Eksemplets magt

I tænketanken, som udelukkende arbejder med viden og udforskning af ny teknologi, samles arkitekter, ingeniører og entreprenører med f.eks. digitale designere, psykologer, kunsterne, biologer og kemikere. Sammen sætter de ny viden i spil og forsøger via eksemplets magt at komme med bud på, hvordan fremtiden kunne se ud i dag.

- Når vi integrerer forskning i vores praksis, har vi tid til at stoppe op, lave undersøgelser og modne den viden, vi har, sammen med mange forskellige andre fagligheder, hvilket bringer byggeriet et helt andet sted hen, siger Kasper Guldager.

Circle House
Circle House-projektet i Lisbjerg uden for Aarhus er verdens første cirkulære almene boliger. Foto: Tom Jersø

Ikke råd til at lade være

Og her oplever Kasper Guldager, at det bæredygtige byggeri står over for et gennembrud. Der bliver udviklet cirkulære forretningsmodeller, og investorerne stiller krav til bæredygtighed i deres byggerier – bl.a. fordi de ikke har råd til at lade være.

- Vores tænketank har 15-års jubilæum i år. I de første ti år havde vi fokus på den miljømæssige del af bæredygtighed, men de seneste fem år har vi først og fremmest fokuseret på, at de løsninger, vi laver, er en god forretning. For når vi kan bevise værdiskabelsen, fanger det alles interesse, og så kan man skalere løsningerne. Dermed bliver bæredygtighed et spørgsmål om, at man ikke har råd til at lade være, forklarer han.

Et eksempel: En London-kunde skal have lavet to højhuse på The Square Mile, hvor byens dyreste erhvervsdomiciler ligger. Han stiller som krav, at højhusene skal være bæredygtige på en måde, der ikke er set før, fordi hans analyse er, at når højhusene står færdige i 2026, er bæredygtighed blevet et konkurrenceparameter på højde med beliggenhed.

- Så han kan kun have succes med sit salg af kontorer, hvis de er cutting edge på bæredygtighed, siger Kasper Guldager.

Fokus i projektet er bl.a. på upcycling, hvor lokale materialer genanvendes på stedet, og på CO2-transparens, så bygningen får det mindst mulige aftryk. Og her bruges bl.a. viden fra forskning i, hvordan bygninger og natur kan smelte sammen.

- I højhusene bruger vi planter til at rense luften både indvendigt og udvendigt i samspil med bygningens ventilationssystem. Aktive plantevægge renser luften 100 gange bedre end en traditionel passiv løsning samtidig med, at de skaber et flot, grønt miljø, forklarer Kasper Guldager.

"Arkitektur handler om mere end fire vægge og ét tag. Er det en skole, skal den gøre eleverne bedre til at lære, og hvis det er en bolig, skal det gøre det sundere for din krop at bo der"
Kasper Guldager, arkitekt og direktør for tænketanken GXN

Beton-begejstring

Det gælder ikke mindst for beton, som er blandt verdens mest brugte byggematerialer. Derudover er brugen af beton accelereret inden for de sidste årtier, og derfor er genanvendelse af beton helt central for at nedbringe CO2-aftrykket i byggeriet, som står for 40 pct. af al den energi, der bliver brugt i verden.

- Alle bygninger er bygget med beton, så uanset hvad vi gør, har vi brug for beton, som er et utroligt langtidsholdbart, stærkt og billigt materiale. Så i stedet for at jævne betonbygninger med jorden og sælge affaldet til samme kilopris som kartofler, skal vi tænke genanvendelse fra begyndelsen og vise, at beton godt kan bygges og så tages fra hinanden igen, siger Kasper Guldager.

Det et netop, hvad der er omdrejningspunktet i Circle House, som er en fælles tegnestue, hvor GXN arbejder sammen med andre arkitekter om at lave verdens første cirkulære almene boliger. Et beton- og træbyggeri, der er lavet som legoklodser, som gør det nemt at bygge og bygge om. 90 pct. af byggeriet er lavet, så det kan genanvendes, og med smukke, fleksible boliger, der er dokumenteret sunde at bo i, kommer projektet ifølge Kasper Guldager med en ny skandinavisk tilgang til at bygge ærligt.

- Vi skal fortælle nye historier med vores bygninger og få en ny ærlighed tilbage i arkitekturen. Med det mener jeg, at vi skal gå fra at snakke volumen til at snakke værdi. Værdien skal frem i forretningsmodellerne f.eks. ift., hvordan man bruger og genbruger beton. Ved at genanvende et betonelement har man en forretningsmodel, der er 50 gange bedre, end hvis man knuser betonen ned. Så det er kulturen, den er gal med, ikke materialet i sig selv, siger han.

Transparens i klimaftryk

I fremtiden ser Kasper Guldager et endnu større fokus på adgang frem for ejerskab. I dag kan man få adgang til en bil i en app, i fremtiden kan man måske bestille nogle moduler til at holde en konfirmation eller en familiemiddag. Eller man ser hele byen som sin dagligstue, så man ikke bare som i dag arbejder mere dynamisk, men også kommer til at bo mere dynamisk. Og så tror han også, at vi kommer til at stille helt andre krav til transparens i vores klimaaftryk, som vil fremelske cirkulære forretningsmodeller i endnu højere grad.

- Her er byggeriet ikke til at komme udenom, alene fordi 40 pct. af den energi, der bliver brugt i verden og 35 pct. af alt affald stammer fra byggeriet. Det er et stort ansvar, men også en stor mulighed, fordi vi i byggeriet kan gøre ting til virkelighed. Vi kan komme med et bud på, hvordan fremtiden ser ud for bygninger og omsætte visioner til virkelighed – og det er enormt stærkt, siger han.

 

Omtale af lande, selskaber og/eller fonde i denne artikel skal ikke anses som en købsanbefaling fra Nordea Invest. Tal altid med din investeringsrådgiver, før du investerer.

Magasinet har sin egen app – hent den her!

MyInvest er udviklet af Nordea Invest og indeholder alt indhold fra Nordea Invest Magasinet samt mulighed for at følge dine favorit Nordea Invest fonde.

Download nu og bliv automatisk opdateret hver gang der kommer nyt