Af:
Thomas Jensen

Norske Tomra kan lede vejen til en cirkulær økonomi

Ikke så overraskende er flere af vores porteføljemanagerne, for fonde med bæredygtigt fokus, begejstrede for det norske selskab Tomra. Alt for lidt plastik bliver genbrugt på globalt plan, og det kan nordmændene lave om på.

flaske

De fleste er formentlig stødt på norske Tomras produkter uden at lægge mærke til dem. Det er fordi, man som regel har så travlt med at undgå at få gamle ølsjatter eller klistrede sodavandsrester på fingrene og derfor ikke registrerer navne på automater. Men til højre for pantknappen på supermarkedernes flaskeautomater står firmanavnet Tomra.

Siden 1974, da Systembolaget i Sverige bestilte de 100 første flaskeautomater, er der blevet opstillet mere end 82.000. De sikrer, at milliarder og atter milliarder af flasker og dåser ikke ender på lossepladsen, men bliver smeltet om og genbrugt. Faktisk regner Tomra med, at hele 40 milliarder flasker og dåser bliver genbrugt via deres maskiner hvert år. Og den ide, som de to brødre Tore og Petter Planke fik i 1972, viste sig ikke kun at holde i Norden men i hele verden.

- Tomra er et typisk nordisk firma. Gennem innovation fik de først fodfæste i Norden, og siden lykkedes det dem, at få det opskaleret til en global virksomhed, siger Niklas Kristoffersson, der er porteføljeforvalter i Nordea Asset Management.

Niklas Kristoffersson

Niklas Kristoffersson

Porteføljeforvalter, Nordea Asset Management

Stabil aktie

Tomra har mere end 4500 ansatte globalt, og i 2019 omsatte virksomheden for næste 10 milliarder norske kroner (tæt på 7 mia. danske kroner). Overskudsgraden, den såkaldte EBITA – før udgifter til skat, renter og afskrivninger – er på 15 procent. Så hver gang Tomra omsætter for 100 kroner, er der 15 kroner i indtjening.

- Vi mener, at Tomras forretningsmodel er rigtig, rigtig god. De er i et nichemarked, og der er indtjeningen som regel høj. Der er også en høj grad af forudsigelighed i forhold til, hvad indtjeningen bliver fremover. Den nuværende rentabilitet belastes også af vækstinvesteringer, så man kan argumentere for, at den underliggende rentabilitet faktisk er højere end rapporteret, siger Carl Mattiasson, der arbejder sammen med Niklas Kristoffersson som porteføljeforvalter i Nordea Asset Management.

Carl Mattiasson

Carl Mattiasson

Porteføljeforvalter, Nordea Asset Management

Tusindvis af tomater i minuttet

Det er ikke kun flaskeautomater, Tomra sælger. 50 procent af omsætningen kommer fra større anlæg, der ved hjælp af en række sensorer som for eksempel laserlys og infrarødt lys kan sortere alt fra malm og mineraler fra minedrift, over affald fra vores skraldespande til grøntsager til fødevareproduktion, der sorteres med lynets hast. Se for eksempel denne video, hvor tusindvis af tomater bliver sorteret i minuttet.

Tomra er på forkant, når det gælder genbrug af plast fra affald. I dag genanvendes kun to procent af plastemballagen på verdensplan til anden plastemballage - så der er masser af plads til forbedringer. Det er også noget, som Tomra er meget fokuseret på.

- Vi sigter mod at være en katalysator for cirkulær økonomi. Vi har viden, vi har en global tilstedeværelse, og for nylig har vi oprettet en afdeling, der udelukkende skal fokusere på cirkulær økonomi. Så vi er klar, siger chefen for Investor Relations hos Tomra, Georgiana Radulescu.

Tomater
Sensorer, der arbejder lynhurtigt, registrerer hver eneste tomat, om den skal bruges eller ikke bruges. Et anordning af små plastikpinde, ‘slår’ ud efter de tomater, der ikke skal bruges. Systemet kan derved sortere tomaterne lynhurtigt.

Forbrugere efterspørger det

Én ting Tomra ser frem til, er et større marked for genanvendt plast, fordi genbrugsmarkedet i dag er relativt lille.

- Forbrugerne forventer i dag, at emballage er bæredygtig. Denne bevægelse skaber pres på de store mærker om at designe deres emballage på en ny måde, siger Georgiana Radulescu.

Hun påpeger også, at der har været særligt fokus på dette område i EU, der indfører et forbud næste år mod engangsprodukter som plastikkopper og bestik og indfører høje mål for indsamling af plastflasker, og at mindst 30% af plastikken skal genbruges inden 2030.

Ud over de to porteføljemanagere er også en såkaldt ESG-analytiker med til at vurdere hvilke virksomheder, der skal investeres i de såkaldte Nordea Stars-fonde. Hvor de to porteføljemanagere Niklas Kristoffersson og Carl Mattiasson koncentrerer sig om de økonomiske forhold ved en virksomhed, har ESG-analytiker Quentin Hutteau fokus på de miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold, og han har en aktiv dialog med virksomhederne om det.

- Tomra kan spille en væsentlig rolle i overgangen til en cirkulær økonomi. Tomra har en stor viden om området, og hvis de udnytter hele deres palette af sorteringsmaskiner, kan de skabe en global affaldssorteringsplatform, der kan give nye forretningsmuligheder, siger Quentin Hutteau.

Tomra er enig i denne vurdering, men de ser også en udfordring:

- Vi kan ikke gøre alt dette alene. Det kræver investeringer fra industri, regeringer og forbrugere, siger IR-direktør Georgiana Radulescu.

Illustration
Illustrationen viser, hvor meget emballageplastik der ikke bliver genanvendt. Eksempelvis havner 32% i naturen eller i havet.

Vækst på den lange bane

Det faktum, at blot to procent af al plastik fra indpakning bliver genbrugt til emballage, og at EU nu øger sit fokus på at få genbrugt mere plastik, er en stor fordel for Tomra, siger porteføljemanager Carl Mattiasson,.

- Vi mener, at der er et stort vækstpotentiale for Tomra som en vigtig aktør til at skabe fundamentet og infrastrukturen i en cirkulær økonomi. Tomra er meget godt positioneret til at udnytte cirkulær økonomi, fordi de har både indsamlingsmaskiner som flaskeautomaterne, men de har også sorteringsanlæggene til affaldssortering,, hvilket gør dem unikke og skiller sig ud i forhold til konkurrenter. Vi mener derfor, at Tomras konkurrencemæssige fordel vil være større i fremtiden på grund af overgangen til cirkulær økonomi.

 

Omtale af lande, selskaber og/eller fonde i denne artikel skal ikke anses som en købsanbefaling fra Nordea Invest. Tal altid med din investeringsrådgiver, før du investerer.