Nordiske virksomheder viser handlekraft

- 80 procent af forretningen røg sig en tur, da Mette Frederiksen gik på og lukkede samfundet ned. Derfra var det ren damage control.

Sådan siger Lars Guldbæk, indehaver af Signwork Print og Skilte – en lille, københavnsk virksomhed med 10 ansatte, som lever af at lave skilte og kampagneprodukter til messevirksomheder og eventfirmaer samt Københavns Lufthavn.

Lars Guldbæk gik i gang med at trimme virksomheden og sendte en del medarbejdere hjem. Men efter en uge fik han en idé, som ser ud til både at kunne sikre hans medarbejdere deres job og afhjælpe den akutte mange på værnemidler, som samtidig er opstået i særligt sundhedssektoren. Inspireret af de plexiglasplader, mange supermarkeder har hængt op for at beskytte kassemedarbejderne, lavede Lars Guldbæk sammen med en kollega et visir. De vendte det med kollegaens hustru, som arbejder på sygehuset i Køge, og fik på få dage finpudset en prototype og oprettet en webshop. Dagen efter meldte regeringen ud, at der er mangel på værnemidler. En uge efter Lars Guldbæk fik sin idé, er der igen gang i hans forretning.

- På tredjedagen solgte vi 1.000 visirer til Tårnby Kommune, og 10 til en tandlæge i Esbjerg, som har akutpatienter i sin klinik. Vi er i dialog med Region Syddanmark og Region Hovedstaden, og vi har sendt prøver af sted til Norge, hvor der også er interesse for flere værnemidler. Det betyder, at vi kan holde gang i butikken og hjælpe dele af sundhedsvæsenet på samme tid, siger Lars Guldbæk.

Hans første tanke med ideen var at sikre arbejdspladserne til sine medarbejdere, og han har igen 10 mand beskæftiget. Kan det samtidig hjælpe samfundet, er det kun godt, mener han.

- Nogle har været ude og sige, at de synes det er at slå plat på situationen at begynde at producere værnemidler. Men det synes jeg helt ærligt ikke, at vi gør. Bliver vi millionærer af det? Nej. Bevarer vi arbejdspladser? Ja, siger han.

En ’no-brainer’ at sadle om

Lars Guldbæk er langtfra den eneste, der omlægger eller overvejer at omlægge sin produktion for at afhjælpe manglen på værnemidler. Carlsberg har sendt en tankbil med 170 hektoliter såkaldt ciderbase med alkohol af sted, så der kan produceres håndsprit til sundhedssektoren, og bryggeriet Albani går også samme vej. Plastvirksomheden Idé-Pro i Glyngøre, der til daglig fremstiller plastprodukter til landbrugs- og bilbranchen, laver nu cirka 2500 visirer i døgnet til Region Midtjylland, og legetøjsgiganten Lego arbejder på at gå samme vej. Grundfos stiller produktionskapacitet til rådighed for myndighederne, og Novo Nordisk har indgået et samarbejde med staten om at skulle udføre corona-tests på et af sine laboratorier. Samme mønster tegner sig over hele Norden.

I Finland producerer mikrobryggeriet Olaf Brewing eksempelvis håndsprit i stedet for øl, og CEO Petteri Vänttinen fortæller til tv-stationen Yle, at han ingen planer har om at droppe ølproduktionen på sigt, men at ’det fornuftige valg’ lige nu er at fremstille håndsprit.

- Vi er nødt til at sikre, at vores virksomhed overlever, men også hjælpe med at begrænse spredningen af coronavirussen, siger han.

Samme indstilling har man hos Snaps Bornholm, hvor der i øjeblikket bliver fremstillet håndsprit i stedet for snaps. Påsken er sammen med jul virksomhedens absolutte højsæson, men med udsigten til en påske uden påskefrokoster, var man nødt til at tænke kreativt.

- I vores iværksætterverden var det en no-brainer. Hver gang vi tændte for tv’et, hørte vi, at der var mangel på håndsprit. Vi havde jo allerede både råvarer og produktionsfaciliteter, og da vi trykkede på lommeregneren, kunne vi se, at vi ikke skulle have penge med på arbejde for at få det til at hænge sammen, og så der var ikke langt fra tanke til handling, fortæller Lasse Rasmussen, partner i Snaps Bornholm.

10 dage efter idéen opstod, er de første flasker håndsprit klar. I alt forventer Snaps Bornholm at kunne producere cirka 75.000 flasker á 450 milliliter.

- Vi er ikke ude på at malke markedet. Jeg tror, vi kunne sælge det hele på vores webshop, hvis vi ville, men den har vi lukket ned for i stedet at prioritere sundhedsvæsenet, og vi er i dialog med Lægemiddelstyrelsen. Indbakken er fyldt med små firmaer og dagligvarekæder, som har meldt sig på venteliste, men der er fuld forståelse for, at vi gør, som vi gør, siger han.

Ligesom hos Olaf Brewing er der ingen planer om at sadle permanent om.

- Markedet afgør, hvornår vi skal lave snaps igen. Vi bliver aldrig til en håndspritproducent, for det er ikke det, vores hjerter banker for. Havde vi ikke haft råvarerne på lager, havde vi nok ikke gjort det. Vi laver håndsprit af det, vi har, og er glade for at få rotation på lageret, siger Lasse Rasmussen.

DI: Beredvilligheden er stor

De mange virksomheder, der tilbyder deres hjælp, har fået indbakkerne til at svømme over med henvendelser hos myndigheder i sundhedssektoren, og i Danmark har det fået staten til at indgå et samarbejde med Dansk Industri, så indsatsen kan koordineres. Og listen over virksomheder, der er klar til at starte en produktion af sikkerhedshandsker, mundbind, visir, isolationsdragter og håndsprit op er på få dage vokset sig lang, fortæller Mie Rasbech, sundhedspolitisk chef i DI.

- Vi er et godt stykke over 140 henvendelser, og der bliver ved med at komme nye, fortæller hun.

Hos myndighederne kommer der cirka en mail i minuttet, tilføjer hun, og det er derfor, de har bedt Dansk Industri om at være med til at koordinere indsatsen.

Beredvilligheden er stor, og det samme er bredden af virksomheder, som både tæller store produktionsvirksomheder og syersker hos Det Kongelige Teater, som kan sy mundbind.

- Folk vil virkelig gerne hjælpe. Men det er et stort puslespil, og vi kan desværre ikke bruge alle henvendelser. Noget handler selvfølgelig om sikkerhed, og om de pågældende materialer faktisk kan holde virus ude, men meget handler også om behov og kapacitet, siger hun.

Halvdelen af verdens samlede produktion af værnemidler fremstilles i Kina, men fordi det var her krisen startede, er store dele af markedet suget tomt for værnemidler, og flere produktioner har været lukket ned. Men nu åbnes der igen for eksport fra det kinesiske marked, og den brik er også vigtig i puslespillet. For det giver ikke nødvendigvis mening at omlægge en virksomheds produktion, hvis det kan sources bedre udefra, påpeger Mie Rasbech.

- Mange danske virksomheder har faktisk stadig gang i ordrebøgerne, og så skal vi være sikre på, at der er et reelt behov, før vi beder dem omlægge deres produktion. Her har myndighederne meget fokus på perspektivet. Der skal kunne sættes i gang hurtigt og leveres i stor volumen, for at det giver mening, siger hun, men understreger at alle, der mener at kunne hjælpe, opfordres til at tage kontakt – for alle henvendelser er velkomne og bliver set på med seriøse øjne.

Ændret produktion på rekordtid

Orkla er også en af de store virksomheder, der på rekordtid har omlagt sin produktion for at afhjælpe manglen på håndsprit. Da epidemien ramte Nordeuropa, bad Orklas øverste ledelse i Norge alle sine selskaber koncentrere sig om at beskytte medarbejdere og fabrikker, så man kunne sikre forsyningen af fødevarer og rengøringsmidler i de enkelte lande, fortæller Nilüfer Sahin, kommunikationsdirektør i Orkla Danmark.

Hos Riemann, der er en del af Orkla Care, løb man med de nye skærpede hygiejneforanstaltninger hurtigt tør for håndsprit til medarbejderne på fabrikken i Danmark. Men en driftig produktionschef fandt ud af at fremstille håndsprit til sine medarbejdere ud af alkoholen fra fabrikkens egen produktion af deodorant og solcreme.

- Og så var det helt naturligt at spørge os selv, hvorfor vi så ikke omlagde hele produktionen. Beslutningen blev hurtigt truffet, og den øverste ledelse sagde ’go’. For ikke at komplicere det hele yderligere bruges emballagen fra de planlagte solcremer og deodoranter til at fylde håndspritten i, forklarer Nilüfer Sahin.

At omlægge produktionen er en øvelse, der under normale omstændigheder vil tage uger eller måneder at gennemføre. Hos Orkla Danmark har det taget under to uger fra idé til produktion.

- Alle er klar over, at her er en udfordring, som skal løses, så alle har været forstående og speedet processerne op – både internt i vores egne godkendelsesprocesser og eksternt fra myndighedernes side, forklarer hun.

Rigspolitiet var også hurtige til at kontakte virksomheden for at høre, hvor meget håndsprit, der kan produceres. Hele produktionen er allerede reserveret, men Orkla vil prioritere myndighederne, hvis de bliver bedt om det.

- Vi er kun glade for at kunne bidrage, og vi vil køre med omlagt produktion, lige så længe der er behov for det. Vi kan hurtigt ’switche’ tilbage til den øvrige produktion, så det bekymrer os ikke. Men det gør adgangen til råvarer og emballage. Vi har bestilt ekstra hjem, men hvis der opstår forsinkelser i transporten, kan vi have svært ved at opretholde produktionen, forklarer Nilüfer Sahin.

Inspireret af initiativet hos Riemann gør en af Orklas fabrikker i Norge nu også klar til at omstille sin sædvanlige produktion til fremstilling af håndsprit.

- Det, der er rigtig fint i hele denne sag, er, at der helt fra Orklas top er meldt ud, at alle normale målepunkter træder ud af kraft, og ingen leder vil blive målt på balancen mellem lager, salg og produktion. Nu handler det om at gøre en indsats, sikre forsyningen af varer og bidrage til at løse de enorme udfordringer, siger Nilüfer Sahin.

Omtale af lande, selskaber og/eller fonde i denne artikel skal ikke anses som en købsanbefaling fra Nordea Invest. Tal altid med din investeringsrådgiver, før du investerer.