Jeg hedder Simon Kristiansen, og jeg er investeringsstrateg i Nordea. Mit job består i at afkode bevægelser på de finansielle markeder og omsætte dem til investeringsmuligheder, som kan give Nordeas kunder et godt afkast.
Simon Kristiansen
Seniorstrateg, Nordea
Hvis du som investor bliver i dårligere og dårligere humør, hver gang du tjekker investeringsdepotet, så er det måske værd at læse med her. For selvom de stigende renter lige nu gør ondt og har skåret en stor luns af værdien på aktie- og obligationsmarkedet, så er det en dårlig ide at begynde at sælge ud af sine investeringer.
I 2022 har vi set renterne, både fra centralbankerne og på obligationsmarkedet stige markant, og det har givet uro og kurstab på både aktier og obligationer. Det skyldes, at centralbankerne forsøger at få inflationen til at falde igen – og det mest effektive greb i værktøjskassen er at skrue op for renterne for at dæmpe aktiviteten i økonomien. Det rammer aktiemarkederne hårdt, fordi det får investorerne til at frygte en hård økonomisk opbremsning. De historisk hurtige rentestigninger og høje inflation rammer også obligationer, som mister deres værdi. Det er dog meget vigtigt at bemærke, at de stigende renter samtidig har øget potentialet for fremtidige positive afkast på investeringsmarkederne.
På lidt længere sigt betyder det, at faldene samtidig har fået afkastforventningerne til at stige. For obligationer betyder højere renter og lavere kurs højere fremadrettede afkast. Og kurstabene på aktiemarkederne betyder også, at prisen på aktier nu er blevet så lav, at de er tæt på et niveau, hvor det historisk set har været en attraktiv købsmulighed. Derudover viser historiske data, at nedture på aktiemarkedet i langt de fleste tilfælde bliver indhentet igen allerede efter få år. For hver dag med fald rykkes den kommende optur så at sige frem. Og derfor er det afgørende at man bliver på markedet.
Når bunden er nået, og udviklingen vender, så viser andre kriser, at det kan gå meget stærkt opad igen. Fire dage efter vi ramte bunden under coronakrisen, havde en investor, som blev i markedet, allerede fået et afkast på 17 pct. på amerikanske aktier. 20 dage efter var det omsat til 29 pct. Fortiden er ingen garanti for fremtiden, heller ikke på investeringsmarkederne, men eksemplet illustrerer, hvor hurtigt det kan gå, og at de største stigninger oftest kommer lige efter bunden, og derfor hvor svært det er at time markedet.
Hvornår udviklingen vender, og minus bliver til plus igen på investeringsmarkederne, er svært at sige. Vi kan godt se yderligere fald på investeringsmarkerne, hvis centralbankerne ikke har held med at tøjle inflationen, men det bliver næppe i en lige linje fra nuværende niveauer. Så dage med tab kan blive afløst af dage med store stigninger. Hvor store, og hvor længe, kommer til at afhænge af både centralbankerne og de økonomiske data, der udgives i en lind strøm.
At sige noget præcist om retningen på den helt korte bane er spekulation, mere end det er investering. Det vi bedre kan vurdere, er udviklingen på lidt længere sigt, og her forventer vi altså, at markedet kommer hurtigt igen.
Jeg anbefaler derfor, at man ikke sælger ud af sine investeringer, men i stedet holder fast i dem og accepterer de aktuelle udsving. Har du investeret i Nordeas porteføljeprodukter, vil banken løbende justere andelen af aktier og obligationer i forhold til vores forventninger til markedet.
