Af:
Catrine Mark

Nordea Invest: Lang erfaring med fokus på bæredygtighed og ESG

I dag bliver alle virksomheder målt og vejet på klimahensyn og socialt ansvar, når Nordea Invest beslutter, om de er værd at investere i. Men bæredygtighed eller ESG er ikke kun god opførsel – det er en forretning, og en god en af slagsen.

Nordea Invest bæredygtighed i fonde

Kulkraft og CO2-udledning eller genanvendelse og vedvarende energi? Det er nogle af de parametre, alle virksomheder i dag bliver målt på, når Nordea beslutter, om man skal investere i dem. Sådan har det været i 14 år nu.

Da Nordea i 2007 som den første store nordiske bank i 2007 tilsluttede sig FN’s principper for ansvarlige investeringer – de såkaldte Principles for Responsible Investments (PRI) – var det begyndelsen på en rejse, der langtfra har nået sin ende, men som grundlæggende har ændret den måde, Nordea Invest udvælger sine investeringer.

- Det vigtigste er, at vi har ændret den måde vi opfatter en investering på. I dag er miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige spørgsmål nøglefaktorer, når en porteføljemanager skal vælge en aktie – og det var det ikke tidligere. Og det er ikke kun, fordi det er det rigtige at gøre, men også fordi det er en del af risikovurderingen og gør vores forretning bedre, siger Eric Pedersen, der chef for Ansvarlige investeringer i Nordea Asset Management.

 

 Hetal Damani, ESG analytiker i Nordea
Aktivt ejerskab: ESG-analytiker Hetal Damani besøger Antofagasta i 2016.

Den store udfordring

PRI er en række målsætninger om bæredygtighed og handler om at skabe et finansielt system, der tager ansvarlig stilling til spørgsmål om blandt andet klimaforandringer, vedvarende energi og børnearbejde.

Det udfordrende for vores ESG analytikere var ikke at få kriterierne ind i porteføljeforvalternes overvejelser omkring en aktie, men at gøre dem til en del af selve beslutningsprocessen.

- Det var et stort skridt at tage, understreger Eric Pedersen.

Noget af det første han tog fat på, var derfor at udvikle et værktøj til at vurdere virksomhederne og deres potentiale ud fra. Og det sker med udgangspunkt i de såkaldte ESG-kriterier (Environmental, Social og Governance), hvor man ser på, om en virksomhed eksempelvis påvirker klimaet med C02-udledning, eller om den har en plan for at øge brugen af vedvarende energi.

- Den viden, vi får herigennem, giver os en bedre forståelse af de virksomheder, vi investerer i, så vi får en bedre investeringsposition og et bedre udbytte. Så jeg tror på, at vi gør verden til et bedre sted, selv om det er en indirekte effekt af værdiskabelse og gode afkast, siger Eric Pedersen.

 

 Aktivt ejerskab: Nordea tager en vandprøve fra en brønd i Hyderabad, India.
Aktivt ejerskab: ESG-analytiker tager en vandprøve fra en brønd i Hyderabad, Indien, i 2015.

Store milepæle

I 2010 begynder Nordeas team for ansvarlige investeringer at tage på besøg på virksomheder rundt om i verden. Og det har en særlig effekt at udøve denne form for aktivt ejerskab, mener Eric Pedersen.

- De giver os værdifuld information og viser vores kunder, hvad vi gør, og hvordan vi arbejder. Det vil vi blive ved med, fortæller han.

I de følgende år oprettes Nordea Invest Stars-familien, hvor der investeres i virksomheder med en høj ESG-kvalitet, og samtidig begynder Nordea at ekskludere virksomheder, der eksempelvis er involveret i klyngevåben. Nordea tilslutter sig også initiativer, der kæmper for mindre forbrug af vand og kul. Og siden er listen blevet længere bl.a. blev der sidste år indført en stram politik for investeringer i fossile brændstoffer

- For mig er de store milepæle ikke enkelte handlinger som at ekskludere virksomheder, men mere at vi skubber virksomheder i den rigtige retning og hjælper dem med at forstå, at det kan betale sig at tage miljømæssigt og socialt ansvar, siger han. Vi er alle, private såvel som virksomheder, på en rejse mod en mere bæredygtighed verden.

 

Nordea Invest - Aktivt ejerskab
Aktivt ejerskab: Eric Pedersen besøger Vale i Brazilien efter mineulykke i 2019

En revolution af bæredygtighed

Eric Pedersen er imponeret over, hvordan fokus på bæredygtighed har udformet sig på de 14 år, Nordea har været i gang. 

- For 14 år siden anede vi ikke, hvor udfordrende det ville være at få folk til at forstå noget, som var så åbenlyst for os. Vi må flytte os fra kortsigtede og ikke-bæredygtige investeringer til langsigtede investeringer med et mere bæredygtigt fokus, fordi det giver god mening finansielt, for samfundet og for miljøet. I dag kan vi se, at vi har taget vigtige skridt de seneste 14 år, men der er lang vej endnu, siger Eric Pedersen.

 

Læs mere om PRI’s seks principper for bæredygtighed

Klik her