Nedlagt minkfarm bliver til bæredygtige drivhuse

Der løber en grøn tråd gennem den nedlagte minkfarm, som Torben Hansen og Sheida Nielsen købte kort før den første coronanedlukning. For selv om Torben Hansen i mange år har arbejdet som osteopat og fysioterapeut, er der en spirende landmand i ham, som ikke længere kunne holdes nede, da han og Sheida tilfældigt kom forbi minkfarmen.

- Jeg er født og opvokset på landet. Da jeg var barn, kom køerne på græs af sig selv, inden der var regler. Og min far, som var landmand, kendte alle dyrene godt. I dag er det hele lidt mere industrielt, og det kunne vi godt tænke os at lave en modvægt til. Der skal være noget til bier og sommerfugle, og afgrøderne skal ikke drives for meget frem, mener han.

Genbrug i stor stil

Derfor var der ikke langt fra idé til handling, da Torben Hansen og Sheida Nielsen kom ind i det første minkhus og så en masse gode materialer.

- Der var fint træværk; spær og reglar, som var i rigtig god stand, og som vi ville være kede af at bryde ned og save til brænde. Og så opstod ideen om at indrette de 18 minkhuse til drivhuse, fortæller han.

Parret stabiliserede konstruktionen og pillede taget af minkhallerne, som de erstattede med drivhusplast, der blev lagt omkring hele den eksisterende trækonstruktion. Og så flyttede de gylle-renderne, der normalt står uden for og opsamler minkgylle, inden for som plante-render. De lavede plantekasser af ynglekasserne og planteborde ud af de galvaniserede bure og førte vand ind i planterenderne. Og pludselig havde de to store drivhuse – et på 160 kvadratmeter og et på 240 kvadratmeter.

- Vi har genbrugt stort set alt fra minkfarmen til at lave drivhuset, siger Torben Hansen.

Artiklen fortsætter længere nede ...

Alt er dyrket med egen hestegødning og uden gift

I deres eget drivhus på 160 kvadratmeter dyrker parret gule sungold-tomater, sorte cherrytomater og agurker. De har ferskener, abrikoser og jordbær – og også chilier, kål- og salatplanter. Og i det store drivhus har gartner Magnus Buch fra Klimaplanter lejet sig ind, så han nu har 240 kvadratmeter legeplads til sin planteskole, som han kalder for Danmarks mest klimavenlige. Her dyrkes bl.a. østersurt, spisekastanjer, hvide ribs og kiwi.

Alle planter er dyrket uden spagnum, kunstgødning og sprøjtegifte. Alene i Danmark bruger vi over 100.000 ton spagnum om året, og det frigiver en masse CO2 under nedbrydelsen og håndteringen af det. Desuden er spagnum med til at true plantearter som soldug, der er vores eneste vildtvoksende kødædende plante. Og endelig kommer spagnum fra højmoser, der kun er ganske få af tilbage i Danmark. Men selv om højmoser er både sjælden og truet natur, graves der alligevel tørv til spagnum i Danmark i dag. Størstedelen kommer dog fra de baltiske lande, hvilket til gengæld har rykket problematikken over landegrænserne og øget transporten.

- I stedet bruges kokosjord blandet med økologisk kompost og kul. Kokosfibre er et bæredygtigt alternativ til spagnum, der er et restprodukt fra en igangværende produktion. Kokosfibre holder bedre på fugten og har det, man kalder en længerevarende iltvolume ift. spagnum: Efter blot tre måneder er spagnum blevet væsentligt komprimeret ift. kokosjord, og det spiller en stor rolle for potteplanteproduktion og trivsel for planter generelt, forklarer Magnus Buch.

Komposten er med til at give næring til planterne, holde bedre på fugten og tilføje det mikrobiologiske liv, som er med til at stimulere rodvækst. Derudover har det et godt sammenspil med kul.

- Kul er træ, der er blevet brændt af for trægasser. Restproduktet er blevet behandlet og steriliseret og kan bruges i flere sammenhænge, fortæller Torben Hansen.

- I dette tilfælde virker det som et filter, som vi kender fra luftfiltre, ved at kullet suger partikler til sig, så det bl.a. bliver mættet med udtræk fra kompost, inden det bruges. Det gør, at mikrolivet har en base, hvorfra det altid kan genetablere sig. Trækul har også den egenskab, at det aldrig forgår i jorden, så det vil også virke som en langtidssikring af næringsstoffer og øget omdannelse af organisk materiale. Alt sammen noget, der er med til at give de bedste og sundeste vilkår for planterne og jorden, forklarer Torben Hansen.

Artiklen fortsætter længere nede ...

Glæden bredes ud til flere

Han arbejder stadig fuld tid som osteopat og fysioterapeut hos Movelife i Langå og Aalborg, men håber at Trækronergården, som minkfarmen er blevet omdøbt til, fremover kan blive en stor del af parrets hverdag.

- Vores mest værdifulde valuta er tid. Derfor er tanken, at gerne på længere sigt vil have lavet flere af minkhusene om til kolonihave-drivhuse, hvor folk fra byen, der ikke har plads, økonomi eller tid til at have deres egen have, kan leje sig ind. Vi har jord, vand og en gartner, så folk skal ikke gøre andet end at se tingene gro og nyde deres frugter og grøntsager, siger Torben Hansen, der glæder sig over det, han og hustruen har nået på Trækronergården indtil nu.

- Jeg har længe følt, at jeg har manglet plads og savnede at se noget af naturen vokse og gro. Og så er det da rart at tænke på, at vi har fået alt det her ud af en nedlagt minkfarm. Særligt når der efterfølgende er opstået masser af tomme minkfarme, fordi de blev tvunget til at lukke, siger han og tilføjer:

- I en tid med mangel på tid, et stort CO2 aftryk fra mennesker og dyrkning, hvor vi kommer mere og mere væk fra de gamle metoder med respekt for både planter og dyr, finder vi det nødvendigt at gå et skridt i den modsatte retning. Det er ment som en form for dyrknings-mindfulness eller planteterapi  for at folk i en stresset og ufleksibel hverdag kan finde tilbage til det jordnære og sig selv.

Omtale af lande, selskaber og/eller fonde i denne artikel skal ikke anses som en købsanbefaling fra Nordea Invest. Tal altid med din investeringsrådgiver, før du investerer.