Modeindustrien og bæredygtighed

Selv om huden er kroppens største organ og fungerer som første forsvarsværk mod ydre påvirkninger, er det de færreste, der er klar over, hvad det tøj, vi har på huden i timevis hver dag, egentlig indeholder.

- Tøj er konstant i berøring med huden, og derfor er det ikke ligegyldigt, hvad tøjet er lavet af. Men selv om vi har fået øko-certificeringer på mad og miljø-certificeringer på creme og shampoo, så kører modeindustrien stadig på klima-frihjul, konstaterer Lena Trend, ejer og produktdirektør i COZE AARHUS, der står bag dametøjsmærkerne ECHTE og LauRie, som siden 2005 har arbejdet med at producere sit tøj ud fra en bæredygtig tankegang.

Større omtanke og mere mod

Der findes nemlig ikke et samlet sæt af certificeringer, lovgivning eller kontrol, som stiller bæredygtigheds-krav til hele tøjstykket, fra bomulden dyrkes, til tøjet hænger i butikkerne.

En årsag kan være, at tøj ikke kan laves fuldstændig bæredygtigt, for uanset hvordan man laver tøj, henter man ressourcerne fra naturen: Bruger man viskose, fælder man træer. Bruger man bomuld, skal det dyrkes. Og bruger man polyester, bruger man olie.

- Men derfor kan man godt arbejde på at udnytte de ressourcer, som vi trods alt bruger, langt bedre. Og være med til at hjælpe både forbrugere og producenter til at forstå de mange miljøbelastede led i produktion af tøj, som vi alle – med blot lidt større omtanke og mod – kan være med til at eliminere, siger Lena Trend.

Et stykke tøj har været igennem mindst 100 hænder, før det hænger på en bøjle, og undervejs foregår der et hav af ting, som alle kan angribes fra en bæredygtighedsvinkel: Dyrkning af 1 kg. bomuld koster i gennemsnit 8.000 liter vand, og et par jeans kræver cirka 0,6 kilo kemikalier og 12.000 liter vand at producere. Syntetiske materialer som polyester og akryl kræver mindre vand, men til gengæld er fremstillingen af dem en energikrævende proces, som bruger kul, råolie og naturgas. Dernæst skal fibrene fra både naturlige og syntetiske materialer spindes og væves for at blive til stof. Det kræver også meget energi og CO2-udledning. Til sidst tilføres nye kemikalier for at styrke stoffets farve og fibre, og derudover er der hele underskoven af lynlåse, knapper, print og vaskeanvisninger på tøjet, som også udfordrer miljøet (kilde: Faktalink).

- Tøjproduktion er meget kompleks og består af mange systemer, der ikke taler sammen og derfor forhindrer det gode samarbejde. Man er nødt til at være nysgerrig og gå i dybden med alle processer i produktionen for at få den nødvendige indsigt til at kunne være med til at forandre, forklarer Lena Trend.

Certificering er et vigtigt skridt

Derfor forsøger Lena Trend sammen med sin CEO Cecilia Winter og virksomhedens øvrige medarbejdere at åbne de vandtætte skotter mellem alle lagene i processen. Og her har universalnøglen først og fremmest været certificeringer.

- Med certificeringer åbner du langsomt dørene mellem de lukkede rum. For mig har den største ahaoplevelse været den gennemsigtighed, som man uvægerligt er med til at skabe ved f.eks. at oplyse, hvem ens producenter er, siger Lena Trend, som siden 2018 har dannet tæt parløb med sin CEO, Cecilia Winther, om at skrive flere kapitler i den bæredygtighedsfortælling, som siden 2005 har været en stor del af virksomhedens DNA.

Da hun overtog virksomheden, mødte hun en høj faglighed og megen omtanke for varen, og allerede dengang var man bevidst om at lave produkter, der er langtidsholdbare og kan bruges i mange år – og ikke blot 6 gange, som er gennemsnittet for, hvor mange gange et stykke tøj bliver brugt. Hvert eneste år produceres mere end 10 stykker tøj per verdensborger – eller 80 milliarder stykker tøj i alt. Store dele af produktionen smides ud i løbet af mindre end et år, og hvert sekund bliver en mængde tøj svarende til, hvad der kan være i en lastbil, enten dumpet på en losseplads eller brændt af (kilde: Zetland).

- Det er svært at fatte, og mange er slet ikke klar over det. Måske er det også derfor, at mange forbrugere ikke efterspørger bæredygtigt tøj, selv om de stiller høje krav til miljø og bæredygtighed, når det gælder biler, der helst skal køre på el og i hvert fald langt på literen. Eller til cremer, der enten skal være økologiske eller biodynamiske, siger Cecilla Winther.

Bred bæredygtighedsindsats

Alligevel mener de begge, at forbrugeren har ret til at forvente et ordentligt tøjprodukt, og derfor bygger makkerparret hele tiden ovenpå den bæredygtighedsindsats, der tager udgangspunkt i Brundtland-rapporten fra 1987, som siger, at man ikke skal forbruge mere, end at dem, der kommer efter os, har samme muligheder som os. Med tiden fulgte arbejdet med REACH, EU’s grundlæggende kemikalielovgivning, der pålægger tøjproducenten at sikre, at sundhedsskadelig kemi ikke er brugt i fremstillingen af tøjet. Med certificeringen OEKO-TEX STANDARD 100 (med tilnavnet ”tiltro til tekstiler”), nåede COZE AARHUS en stor milepæl ved at sikre, at alle komponenter af et mærket produkt er testet for skadelige kemikalier – fx et par bukser, som indeholder stof, sytråd, lynlås, knapper og labels, og som er blevet industrivasket.

- Man kan påvirke mange mennesker med sine ordrer, uanset om man er en lille eller stor virksomhed, og det skal man forholde sig til. Det gælder om at være nysgerrig og vælge sine samarbejdspartnere med omhu, siger Lena Trend.

Derfor har Coze Aarhus også suppleret OEKO-TEX standarden med andre bæredygtighedsinitiativer. De har produktion i Tyrkiet og Portugal, og siden 2014 har virksomheden været medlem af UN Global Compact, som er et FN-initiativ for ansvarlig virksomhedsdrift. Seneste mål for COZE AARHUS er senest 2022 at overgå til økologisk bomuld, FSC/PEFC certificeret viskose og at finde et alternativ til plastikemballage. Derudover er virksomheden medlem af amfori BSCI, som 3.-partsauditerer fabrikkerne for COZE AARHUS. Herigennem sikres ordentlige arbejdsforhold såsom løn, pauser, arbejdstid, forsikringer og ikke mindst sikkerhedsforhold på fabrikkerne.

I 2019 fik et af virksomhedens jeans-programmer det eftertragtede Svanemærke, der stiller nogle af branchens skrappeste krav. Derudover træner virksomheden CSR-ambassadører, der skal udbrede kendskabet til arbejdsforhold, miljø og kemikalier til medarbejdere, producenter og kunder. De har udgivet podcasten Wear Your Values for at informere og skabe debat om seneste nyt inden for emnet. Og for at få de unge talenter med har virksomheden for nyligt haft en medarbejder med i Young SDG Programme, der arbejder for verdensmålene ved at sætte unge talenter mellem 20 og 35 år til at samarbejde om nye løsninger på verdens mest presserende problemer. Hos COZE AARHUS var opgaven at finde en virtuel måde at fremvise kollektioner på, fordi det er dyrt, tidskrævende og belastende for miljøet at lave mange kollektionsprøver.

- Det virker måske uoverskueligt med alle de her initiativer i en meget kompleks og fragmenteret branche, men som virksomhed må man gøre op med sig selv, om man vil være bekendt ikke at vide noget om, hvad der foregår,” siger Cecilia Winther, der har oplevet masser af usikkerhed fra kunder om, hvad der er greenwashing, og hvad der egentlig batter.

- Tøjbranchen er håbløst bagud, og det skyldes bl.a., at vi mangler en grundlæggende debat om tøj, hvor vi taler åbent om de forhold, som råder i tøjbranchen, og hvordan vi lærer af hinanden. Vi mangler en skrappere lovgivning, mere kontrol og større gennemsigtighed til gavn for alle. Og endelig mangler vi enkle og forståelige certificeringer – f.eks. som det røde Ø inden for fødevarer.

Målbarhed ville kunne flytte meget

Bag det ligger en grundlæggende udfordring ift. dokumentation og målbarhed. Hvis man skriver ’use of less water’ på sit tøj, har man så brugt en deciliter eller fem liter mindre vand end normalt? Og batter det overhovedet noget, når et par jeans i sin levetid forbruger lige så meget vand, som en voksen drikker på fem år?

Både Lena Trend og Cecilia Winther efterspørger mere målbarhed i fremstillingen, så det blev muligt at tale om, hvor meget mindre energi, vand etc., nye produktionsformer og teknologier kan bidrage med.

- Hvis vi får en højere grad af målbarhed, kan vi måske se ind i rent faktisk at kunne lave et stykke tøj bæredygtigt. Og dét ville da være fantastisk, konstaterer Lena Trend, som undervejs har lært, at man skal holde fast i sine værdier – og at hvis man ikke kan drive en virksomhed på baggrund af helt grundlæggende ordentlighed, så skal man lade være.

Hun og Cecilia Winther bliver ofte spurgt, hvad de tjener på deres bæredygtighedsindsats, og til det plejer Cecilia at svare:

- At opføre sig ordentligt bør være en virksomheds vigtigste funktion, og har du ikke råd til den, så må du fjerne noget andet. Så det handler om at sætte sig ned og finde ud af, hvad der er væsentligt.

Omtale af lande, selskaber og/eller fonde i denne artikel skal ikke anses som en købsanbefaling fra Nordea Invest. Tal altid med din investeringsrådgiver, før du investerer.