Af:
Jens Møller Madsen

Hvad betyder det, når der tales om korrektioner og krak?

Den seneste tid har ordene markedskorrektioner og aktiekrak ofte været brugt i medierne blandt strateger og økonomer, men hvad er egentligt forskellen?

udvikling

De fleste aktiemarkeder rundt omkring i verden bliver lige nu ramt af store kursfald grundet spredningen af Corona-virussen. Når aktiemarkederne over kort tid falder med mere end 10 pct. betegnes det som en korrektion. Siden anden verdenskrig har der været 27 korrektioner på aktiemarkederne i USA. Det gennemgående kursfald for de 27 korrektioner har været på 13,7 pct. I gennemsnit har det taget fire måneder for markederne at komme tilbage til niveauet fra før korrektionen.

Krak er ligeledes et udtryk, der bliver brugt af strateger og økonomer, men heldigvis ikke så ofte. Krak på aktiemarkederne er pludselige og meget markante kursfald på over 20 pct., som det fx skete i oktober 1987 (Black Monday), hvor de amerikanske aktiemarkeder faldt med mellem 20-22 pct. på en dag, og de øvrige globale aktiemarkeder fulgte med i dagene efter.

Aktiekrak og længere perioder med kursfald (også kaldet et bear market) er ofte efterfulgt af en meget længere opsvingsperiode. Det seneste bear market fandt sted fra oktober 2007 til marts 2009, hvor finanskrisen hærgede markederne. I perioden faldt aktiemarkedet med mere end 50 pct. og det tog mere end fire år at nå tilbage til de tidligere niveauer fra før oktober 2007.

Årsagerne til korrektionerne og krakkene er mangeartede: Sygdomsudbrud, valutakriser, naturkatastrofer, for store og hurtige kursstigninger, rentestigninger, politiske konflikter etc.

Det eneste aktiemarked der aldrig er kommet sig efter et krak, er det japanske aktiemarked. Den 29. december 1989 nåede Nikkei-indekset op i 38.915 efter en lang periode med en såkaldt bobleøkonomi. Det japanske aktiemarked ligger i skrivende stund på 22.000 for Nikkei-indekset.

 

Husk at historiske data ikke nødvendigvis kan bruges til at forudsige fremtiden.