Stress
Af
Sanne Opstrup Wedel

Lektor: "Danmark er stadig langt fra bæredygtig ledelse”

Massive økonomiske investeringer i det psykiske arbejdsmiljø har ikke hjulpet danskernes mentale helbred, der skranter i en grad, så knapt 20 pct. af arbejdsstyrken har svær stress. Nyt forskningsprojekt efterlyser forebyggelse, strategisk ledelsesfokus og en samtale om, hvilket samfund vi egentligt vil leve i?

Bæredygtighed
Skandinavien

På trods af at der i mere end 20 år er blevet pøset millioner af kroner i danskernes arbejdstrivsel fra både det offentlige og fra virksomheder, så har danskerne mere ondt i arbejdslivet end nogensinde.

Det er ellers ikke tiltag, der mangler: Siden slutningen af 1990’erne har det psykiske arbejdsmiljø været en obligatorisk del af virksomheders arbejdspladsvurdering, den såkaldte APV. I 2010 skabte en reform af arbejdsmiljølovgivningen nye, fleksible muligheder for virksomhedernes arbejde med området, og senest nedsatte regeringen i 2018 et uafhængigt ekspertudvalg, der skulle komme en række anbefalinger til, hvordan et ordentligt arbejdsmiljø kan sikre, at folk kan holde til at blive længere tid på arbejdsmarkedet. Et arbejde, der mundede ud i 18 konkrete forslag til, hvor der kan sættes ind, så færre danskere oplever problemer med bl.a. stress.

Det er heller ikke viden, der mangler: I årevis har vi vidst, at et godt job bl.a. er bestemt af de såkaldte seks guldkorn; nemlig indflydelse, mening, forudsigelighed, anerkendelse og social støtte i rigelige mængder – tilsat passende krav. Fra adskillige forskningsresultater ved vi også, at den mentale sundhed og det psykiske arbejdsmiljø bl.a. kan styrkes gennem anerkendelse ledelse, konflikthåndtering, LEAN, coaching, videndeling samt mindfulness og meditation. Hvis ikke corona var kommet på tværs, har WHO forudsagt, at stress og depression ville blive en af de største sygdomsfaktorer i 2020. Og derudover viste tal fra EU-kommissionen allerede i 2015, at udgifterne til dårligt arbejdsmiljø ligger på to til fire procent af et lands BNP. 

Jeanett Kiy
Jeanett Kiy
Lektor og underviser, Cphbusiness

Kan dø af et dårligt arbejdsmiljø

Alligevel viser Den Nationale Sundhedsprofil fra 2019, hvor 2017 blev undersøgt, at det går den totalt forkerte vej med stressniveauet og det psykiske arbejdsmiljø i Danmark:

Andelen af danskere med et højt stressniveau er steget fra 20,8 % i 2010 til 25,1 % i 2017. Og omkring halvdelen af de personer, der er arbejdsløse, førtidspensionister eller på anden vis uden for arbejdsmarkedet, har et højt stressniveau, mens det gælder for 19,4 % af de personer, der er beskæftigede. Altså er knapt en femtedel af alle danskerne, der går på arbejde hver dag, stressede i svær grad.

Dét har fået Jeanett Kiy til at undre sig.

Hun er cand.jur., uddannet i organisationspsykologi og arbejder – efter en årrække i chefstillinger og som konsulent og erhvervspsykologisk facilitator – i dag som lektor på Cphbusiness, hvor hun underviser i arbejdsmiljøledelse på akademi- og diplomniveau.

- Når vi har alt den viden og bruger al den konkrete og økonomiske energi på området, hvorfor sker der så ikke en bedring af det psykiske arbejdsmiljø, spørger hun.

"Verdensmål er på alles læber, når det gælder produktion af alt fra fødevarer til legetøj, men moderne virksomheder skal også tænke bæredygtigt, når de tænker på psykisk arbejdsmiljø"
Jeanett Kiy, lektor og underviser på Cphbusiness

Det har hun sammen med en række kollegaer undersøgt i projektet Bæredygtige Arbejdspladser – det psykiske arbejdsmiljø skal i top tre over virksomheders MWB (must win battles). Projektet har som formål at finde ud af, hvad der forhindrer virksomheder i at have det nødvendige ledelsesfokus på det psykiske arbejdsmiljø og giver bud på, hvad der kan bidrage til at knække den nedadgående kurve for den mentale trivsel.

- Verdensmål er på alles læber, når det gælder produktion af alt fra fødevarer til legetøj, men moderne virksomheder skal også tænke bæredygtigt, når de tænker på psykisk arbejdsmiljø. Der er evidens for, at mennesker kan dø af et dårligt arbejdsmiljø, og på bæredygtige arbejdspladser er der derfor fokus på, at der skal passes på den menneskelige ressource, så kommende generationer ikke tager skade af at gå på arbejde, siger hun.

"Mere kompliceret end som så"

Gennem en spørgeskemaundersøgelse blandt 200 respondenter og interviews med 15 top- og mellemledere kommer projektet med et muligt svar, der falder i tre dele: Dels mangler der viden om operationalisering, altså forebyggelse af stress i hverdagen. Der mangler strategisk fokus. Topledelsen bliver ikke målt på psykisk arbejdsmiljø. Og så mangler der en samtale om, hvilke dyder der skal kendetegne vores samfund.

Det kan også opsummeres til, at mellemlederne ikke ved, hvad de skal gribe og gøre i for at bedre det psykiske arbejdsmiljø, topledelsen har ikke strategisk fokus på området på trods af, at dårligt psykisk arbejdsmiljø er hundedyrt – og så er der noget i vores samfund, der kører alt, alt for hurtigt. Og det er ikke kun et arbejdspladsproblem, for selv om det viser sig på arbejdspladsen, så er det et livsvilkårsproblem.

- Det nemme svar ville have været, at miseren blot er en konsekvens af den måde, vores samfund er konstrueret på, fordi man i et kapitalistisk struktureret samfund ikke er interesseret i de her dele, når man skal have sorte tal på bundlinjen, men det er mere kompliceret end som så, siger Jeanett Kiy.

Stress
Stress i arbejdslivet er ikke bare virksomhedernes ansvar. Virksomhederne står magtesløse i forhold til det liv, der ikke er arbejdsliv, men som fylder i arbejdslivet, bl.a. forstyrrelser fra onlineverdenen.

Hvad angår forebyggelsesdelen, så har mellem- og toplederne i undersøgelsen al den viden, de har brug for om, hvad stress er for en størrelse, og hvad den gør ved mennesker. Men udfordringen er, at mellemlederne ikke har kompetencerne til at omsætte deres viden til at forebygge og håndtere stress i hverdagen – og hverken de eller toplederne har tid til eller fokus på at få sat ind i tide. Faktisk siger hele 89 pct., at der mangler strategisk fokus på området, og derfor efterlyser Jeanett Kiy, at det psykiske arbejdsmiljø får en ligeværdig status ift. andre KPI’ere som vækst, personaleomsætning etc.

Hvad skal der til?

- Mig bekendt bliver ingen topledelse i Danmark direkte målt på det psykiske arbejdsmiljø, den mentale trivsel og deraf afledte konsekvenser, og det kan være en forklaring på, at man ikke handler på det. Skal vi se en forbedring, så skal topledelsen vurderes på det psykiske arbejdsmiljø, og presset skal komme ovenfra. Som en leder i undersøgelsen siger: Man vasker jo trapperne ovenfra, og sådan skal det også være på det her område, siger hun.

Nok så vigtigt er det også, at alle i undersøgelsen er enige om, at det ikke kun er arbejdspladsernes skyld. Stressniveauet er også noget, som medarbejderne selv må tage ansvar for – og som bunder i en tidsånd, som mange ikke selv har styr på.

Som en HR-topchef fra en stor virksomhed siger det i undersøgelsen: "Det er ikke bare virksomhedernes ansvar. Det er mængden af forstyrrelser f.eks. fra onlineverdenen, hvor alt er transparent. Virksomhederne står magtesløse i forhold til det liv, der ikke er arbejdsliv, men som fylder i arbejdslivet. De unges behov for at være elsket og anerkendt. Presset på de 35-45-årige om at køre på den store klinge. Alt er så udstillet – se mit smukke liv, Og når det så krakelerer…”.

- Der er noget, der kører for hurtigt i vores samfund. Både de evindelige omstruktureringer, som gør det umuligt at navigere, men også en samtale om, hvilke dyder der skal kendetegne vores samfund, så vi måske kan ændre værditækningen mod det bedre, overvejer Jeanett Kiy.

"Der er evidens for, at mennesker kan dø af et dårligt arbejdsmiljø"
Jeanett Kiy, lektor og underviser på Cphbusiness

Svend Brinkmann sagde det meget rammende i en kronik i Politiken for nylig:

”…1968 –(oprøret) førte til en fejring af overskridelse, fornyelse og selvstændighed. Dette opgør er dog siden blevet institutionaliseret som den nye norm og hedder i forskellige aftapninger innovation, iværksætteri, disruption og risikovillighed. Vi ser det i tv-programmet 'Løvens hule', hvor den kendteste løve, Jesper Buch, brøler sine slogans: »Whatever it fu***** takes!« og »Ud og spark døren ind!«. Jeg kan ikke vide det med sikkerhed, men jeg tror, at (…) især de helt store kriser (…) kræver, at løvens dyder suppleres med nogle andre. Det kunne være pindsvinets. I modsætning til løven er pindsvinet et fredsommeligt væsen, der helst vil tøffe rundt og spise regnorme. Det er ikke særlig risikovilligt, men til gengæld er det nøjsomt og tålmodigt - dyder, som gerne skulle fremmes i vores verden. Det er fint, at vi har 'Løvens hule', men måske skulle vi også have 'Pindsvinets hule'? Et tv-program, der ikke handler om overskridelse og iværksætteri, men om at sætte accelerationssamfundets hastighed lidt ned.”

- Der er ingen entydige svar. Men jeg tror, vi ville komme langt med en topledelse, der tager initiativet og måler på indsatsen ift. det psykiske arbejdsmiljø. Med mellemledere, der får mere uddannelse og tid til at forebygge stress. Og med medarbejdere, der forholder sig mere bevidst til, hvad de kan og vil klare, afslutter Jeanett Kiy.

Magasinet har sin egen app – hent den her!

MyInvest er udviklet af Nordea Invest og indeholder alt indhold fra Nordea Invest Magasinet samt mulighed for at følge dine favorit Nordea Invest fonde.

Download nu og bliv automatisk opdateret hver gang der kommer nyt