Paris
Af
Charlotte Holst og Nina Azoulay

Klimakamp i skyggen af corona

Bliver klimaindsatsen langtidsparkeret som følge af corona? Hjælpepakker bruges lige nu til at holde et stærkt trængt erhvervsliv oven vande. Så hvem har råd til at udvikle og investere i bæredygtige brændstoffer? Hvem tør strø grønne afgifter ud og vride armen om på blødende industrier? Man kunne dog også som blandt andre Greenpeace spørge: Hvem tør lade være?

Global
Indsigt

Én ting står lysende klart under den viruskrise, der har ramt os: Vi er som menneskehed skræmmende sårbare over for kræfter, vi ikke kan kontrollere. 

Netop derfor bør alarmklokkerne måske kime ekstra højt i forhold til den klimakrise, vi står midt i – og som truer hele menneskeheden. Nøjagtigt som den nuværende corona, der blot er en hurtigere dræber end klimaforandringerne.

- Klimaforandringerne vil også udløse ukontrollerbare, destruktive naturkræfter, hvis ikke vi handler hurtigt. Derfor skal vi samtænke indsatsen med vores klimaindsats. Det er nu, vi skal skrue op for klimapolitikken for at forhindre, at vi mister yderligere værdifuld tid i klimakampen, skrev Peter Birch Sørensen, professor i økonomi ved Københavns Universitet og tidligere overvismand og formand for Klimarådet for nylig i en kommentar i Politiken. 

Han er ikke den eneste, der argumenterer for, at tidspunktet er oplagt til at trække helt i grønt. Når vi nu alligevel skal stimulere økonomien med milliarddyre hjælpepakker, så lad det være med bæredygtighed som rettesnor, har opfordringen været fra blandt andre chefen for Det Internationale Energiagentur (IEA), Fatih Barol. 

- Vi har nu et afgørende ‘mulighedernes vindue’. Verdens store økonomier er i gang med at forberede stimuluspakker, og det er vigtigt, at disse bliver udformet sådan, at de kommer til at skabe økonomiske fordele til de rigtige projekter, så omstillingen til ren energi bliver så profitabel som muligt.

Lige nu tegner det til, at coronakrisen – måske ikke overraskende – betyder et fald i årets globale kulstofemissioner. Men den langsigtede klimaindsats og udbygningen af de grønne investeringer i blandt andet energisektoren er truet, påpeger IEA.

Europa
Satellitbilleder viser faldet i CO2-udledningen over Europa i marts, hvor flere lande lukkede store dele af samfundet ned for at bremse spredningen af corona. Kilde: European Space Agency

Klimaambitionerne falder hos virksomhederne

Nogle industrier, erhverv og brancher trækker da også de grønne følehorn til sig. I Danmark har flybranchen, transporterhvervet og landbruget netop bedt regeringen skrue ned for ambitionsniveauet og udskyde en række forslag, der ellers skulle være med til at sende Danmark i mål med klimaambitionerne. Michael Svane, direktør for brancheforeningen Dansk Luftfart, har oplyst over for Politiken, at en central anbefaling om en klimafond – baseret på bidrag fra passagerer – står over for at skulle revurderes. 

- Vi er havnet i en situation, hvor vi ingen indtægter eller passagerer har. Derfor er vi nødt til at kigge på anbefalingerne igen, siger han til avisen. 

Et tydeligt vidnesbyrd om, hvor klimaambitionerne ligger lige nu hos mange virksomheder. Men administrerende direktør i Dansk Industri, Lars Sandahl, var hurtigt ude og mane til besindighed. På Twitter reagerede han ved at skrive:

- Nej, #dkpol skal ikke udskyde klimakampen. Vi skal holde fast i de høje ambitioner om DK som foregangsland for grøn vækst ved at investere og omstille os ud af krisen og værne om et konkurrencedygtigt #dkbiz som kan eksportere grønne løsninger, skabe job og gøre en global forskel.

Lars Sandahl
Direktør for Danmarks Industri, Lars Sandahl, fastholder, at vejen ud af coronakrisen går gennem grøn vækst.

Og det glæder Helene Hagel, klima- og miljøpolitisk leder hos Greenpeace Danmark. For det er netop nu, hvor erhvervslivet spørger om hjælp, at samfundet skal hjælpe virksomhederne i den rigtige retning.

- Det vil være en meget kortsigtet løsning, hvis ikke den grønne omstilling bliver tænkt ind i løsningen af coronakrisen. For hvad så bagefter? Hvis man gerne vil have en konkurrencefordel på fremtidens marked, gælder det netop om at være den bedste på den grønne omstilling. Fra politisk side er der nu faktisk mulighed for at få omstillet store dele af erhvervslivet, hvis hjælpepakkerne netop gives på betingelser af modkrav om grøn omstilling, siger hun.

Efter finanskrisen i 00’erne efterlyste FN i 2009 en ’Green New Deal’, som skulle gøre en ende på fossil afhængighed og skabe nye, grønne jobs og på den måde sikre en tiltrængt bæredygtig økonomi for det 21. århundrede. Men den grønne aftale blev aldrig indgået, understreger Helene Hagel. Siden er CO2-udledningerne kun steget, og vejen til at nå Paris-aftalens mål bliver kun længere. Derfor er der hverken tid eller råd til at gentage fejltagelserne fra forrige årti, påpeger hun.

De seneste uger har store dele af verdenssamfundet – fra privatpersoner til virksomheder og politikere – hugget bremsen i og fra dag til anden ændret vaner for at mindske spredningen af corona. Der ligger en meget stor lære i coronakrisen, for den viser, hvordan vi på alle niveauer i samfundet er i stand til at handle resolut, når situationen kræver det, mener Helene Hagel. Og den handlekraft skal trækkes med over i klimakampen. Men ansvaret for at det sker, hviler i høj grad på politikerne, understreger hun.

- Den grad af handling, vi ser nu, har vi efterspurgt i årevis, men vi har altid fået at vide, at det ikke kunne lade sig gøre. Derfor er jeg positivt overrasket over, hvor resolut politikerne er villige til at handle nu, for vi har aldrig før oplevet så drastiske tiltag. Normalt diskuterer de om beløb på tre og fem millioner, men nu ser vi dem hive trecifrede milliardbeløb frem. Ingen har interesse i, at erhvervslivet dør, men hvis vi som samfund skal hjælpe det videre, skal det være med krav om at passe på hinanden, siger Helene Hagel.

Stort fald i CO2-udledning fra fly

  • Luftfartindustriens samlede CO2-udledning faldt med mere end 10 millioner tons i periode 1.-19. marts 2020 sammenlignet med samme periode sidste år, viser en ny rapport fra tænketanken Australia Institute.
  • Ifølge trafikprognoser fra International Air Transport Association kan den faldende efterspørgsel på rejser betyde, at flyselskabernes CO2-emissioner samlet kan falde med 38 procent i 2020.

Kilde: Bloomberg News

Afhænger af politikerne

Selv om det er oplagt for politikerne at stille krav om grønne mål, er der alligevel en stor risiko for, at klima og miljø kommer i anden række, lyder det fra Markus Wråke, administrerende direktør i Energiforsk i Sverige, som forsker i energiområdet. Han påpeger ifølge Dagens Industri, at den grønne omstilling afhænger af, hvordan politikerne nu vælger at stimulere økonomien. Men virksomhedernes vilje til at investere i ny teknologi og innovation under en periode med recession, har også stor betydning.

- Historisk set har investeringer i ny, ren teknologi vist sig lettere, når væksten er høj. Selv om høj vækst i sig selv genererer større emissioner, er det i tider med høj vækst, at vi også ser den største ændring i virksomhederne. Virksomheder vil i denne krise sandsynligvis også investere mindre i mere risikable og langsigtede investeringer, som ren teknologi faktisk stadig er, påpeger Markus Wråke ifølge Dagens Industri.

"Når vi kan udvise samfundssind under en epidemi, må vi kunne gøre det samme i forhold til at passe på planeten"
Caroline Søeborg Ahlefeldt, vært på Radio 4-programmet Fremtidens forretning

"En hastighed, vi ikke anede var mulig"

En af dem, der følger virksomheders indsats på det grønne område tæt, er professionelt bestyrelsesmedlem og co-founder af flere virksomheder, Caroline Søeborg Ahlefeldt. Hun er vært på Radio 4-programmet Fremtidens forretning med fokus på virksomheders grønne indsats. Hun peger også på, at klimaet vil ryge ned på prioritetslisten og bruger flyindustrien som eksempel. 

- Når flyindustrien er i gang igen, har man så penge til at udvikle nyt bæredygtigt brændstof? Det kan godt være Jorden lige nu får en til tiltrængt pause, hvor den kan få vejret, men det er jo en stakket frist. Automatreaktionen fra virksomheder, der kæmper for at overleve, vil være at gøre det, der er billigst og har størst effekt lige nu. De bæredygtige løsninger kommer nok desværre i anden række.

 Alligevel bør den hurtige omstilling og målrettetheden, man udviser i denne krise, minde om, at hele verden faktisk kan rykke på en sag meget hurtigt, mener hun.

- Når vi kan udvise samfundssind under en epidemi, må vi kunne gøre det samme i forhold til at passe på planeten. Noget, vi vil lære af det her, er, at vi kan handle på måder og med en hurtighed, vi ikke anede var muligt. Det skal føre noget godt med sig så vi – når vi kommer ud anden side – kan arbejde på at realisere verdensmålene med uformindsket styrke, siger hun. 

 

Omtale af lande, selskaber og/eller fonde i denne artikel skal ikke anses som en købsanbefaling fra Nordea Invest. Tal altid med din investeringsrådgiver, før du investerer.

Magasinet har sin egen app – hent den her!

MyInvest er udviklet af Nordea Invest og indeholder alt indhold fra Nordea Invest Magasinet samt mulighed for at følge dine favorit Nordea Invest fonde.

Download nu og bliv automatisk opdateret hver gang der kommer nyt