Ups! Tillad markedsføringscookies for at se indhold som dette fra Nordea

Loading

0:00/0:00

Af
Charlotte Holst (tekst) og Thomas Jensen (foto)

Klimakamp: Fødevarer skal gro i højhuse, så vi kan få skovene tilbage

Anders Riemann og hans dedikerede medarbejdere høster salat, kål og krydderurter groet på 14 etager. De er i gang med at bevise, at ‘vertical farming’ er profitabelt. Vi besøgte den tidligere bankmand, der fik en åbenbaring, sagde sit job op og nu har ét mål i livet: At skabe plads til skov.

Innovation
Skandinavien

Når nye medarbejdere kommer ud til Nordic Harvests hal i Taastrup, ser de måske en mand gå rundt og samle skrald ude foran. De kan også støde på ham på toiletterne, hvor han gør rent. Senere opdager de, at han er deres nye chef. 

Direktøren for Nordic Harvest, Anders Riemann, er revnende ligeglad med status. Det eneste, han er drevet af, er at bringe skovene tilbage til Danmark. Det er derfor, han er i gang med at gro fødevarer opad i stedet for udad. Han vil bevise, at man med lodret fødevareproduktion, kan frigøre landarealer til skov og samtidig tjene gode penge. For Anders Riemann er muligvis ligeglad med at køre i en dyr bil eller blive kaldt chef. Men én ting ved han: Kun penge kan flytte verden i en mere bæredygtig retning.

- Det gør ingen forskel, at alle mulige velgørende organisationer opkøber regnskove i Brasilien og andre steder for at bevare det. Almisser kan ikke bruges. Det er udelukkende profitabel forretning, der kan skubbe tingene i den rigtige retning, siger han.

Derfor er Anders Riemann nu i gang med at bevise, at hans forretningsmodel holder. De første produkter groet på etagerne i hallen i Taastrup er på vej ud på hylderne i de store supermarkedskæder.

Anders Riemann
Som ung ville Anders Riemann have været for utålmodig og for bundet af, at se en fast indtægt hver måned. Nu – som 50-årig – er han parat. Det gør ham i stand til at sætte alt ind på at opfylde sin vision om, at bringe skovene tilbage.

Hvordan går det med LED-dioden?

Men hvordan er de nået så langt? Hvordan er han kommet så langt? For seks år siden, da Anders Riemann stadig arbejdede som forretningsanalytiker i en bank, slog en idé ned i ham. Han beskriver det som en åbenbaring. Et klarhedens lys, hvor han pludselig vidste, hvad vej han skulle, og hvordan han kunne kanalisere sin stigende frustration over i handling.

- Det slog pludselig ned i mig: LED-dioden. Hvordan går det med den?

Anders Riemann havde længe haft en gnavende fornemmelse af ikke at udrette noget vigtigt, samtidig med at verden kørte i den forkerte retning: klimaforandringer, truende fødevareknaphed, udpining af landarealer, mistet skov. Han brugte mange timer på at gruble over, hvordan vi kan bringe skovene tilbage. Til gavn for balancen i naturen, klimaet og verdens befolkninger. Så ramte den. Ideen.

- Det slog mig pludselig: Kan LED-lys være en løsning? Fordi jeg interesserer mig så meget for naturen, vidste jeg godt, at man kan dyrke planter i vand. Når man bruger meget tankekapacitet på noget, så evaluerer man konstant ideer. Denne idé var stærkere end nogen anden: Jamen, kan vi gøre det profitabelt at dyrke afgrøder under en LED-diode, så er det økonomiske incitament der jo.

Incitamentet til at flytte landbruget. Væk fra jorden. Mod himlen.

Eksempler på vertical farms

  • ‘YesHealth Farm’ – den største vertical farm i Asien (Taiwan) er Nordic Harvests samarbejdspartner.
  • I USA har man Plenty.ag, som blandt andet Amazon og SoftBank har investeret i.
  • I USA findes også aerofarms.com i New Jersey, som blandt andre IKEA og Goldman Sachs har sat penge i.
  • Også i Japan, Singapore og flere andre steder skyder urbane fødevare-højhuse op.

Kilde: Anders Riemann

“You’re in the gang”

Årene efter ideen ramte, fortsatte Anders Riemann sit arbejde i banken og brugte al fritid på at akkumulere viden. Han var blandt andet forbi Columbia University i New York og tale med Dr. Dickson Despommier, ophavsmanden til den revolutionerende idé om, at urbanisere landbruget og stable fødevareproduktionen i højhuse. Ja om muligt i skyskrabere.   

- Han var på det tidspunkt rådgiver for Obama-regeringen og FN om fremtidens fødevareproduktion. Jeg havde skrevet til ham, for at finde ud af, om jeg var helt tosset, og brugte timer på at formulere min mail skarpt. Han kunne sagtens se det lys, jeg havde stillet op i min case. Jeg tog derover, og da vi havde holdt møde, sagde han: ‘You’re in the gang.’

‘The gang’ bestod dengang af vertical farms i Asien og Nordamerika og nogle få steder i Europa. Der var et spirende miljø, men ingen var 100 procent kommercielle endnu.

Investorer

Blandt de mindst 50, der har investeret i Nordic Harvest er:

  • Vækstfonden
  • Danmarks Grønne Investeringsfond
  • Jeppe Christiansen, Direktør for Maj Invest
  • Forskellige erhvervsfolk og en gruppe godsejere

Kilde: Nordic Harvest

Profit er hovedsagen

Anders Riemanns projekt skulle dog give penge. For kun profit kunne bringe ham til at nå sin vision om at bringe skovene tilbage. Et afgørende regnestykke var, at måle fotosyntese per kvadratmeter per sekund.

- Det gik ud på, at putte kWh (kilowatt timer) ind i en LED-diode og så måle - i ‘micromoles’, som er den enhed, man måler fotosyntese i – hvor meget plantemasse, der kunne komme ud af det, forklarer han.

Det viste sig, at man ved hjælp af lys fra LED-dioden ville kunne producere plantemasse til konkurrencedygtige priser med det, der blev solgt i supermarkederne.

- Det profitable var stadig hovedsagen. Igen: som økonom og rationelt tænkende menneske, ved jeg godt, at det er dér, det batter. Det er store virksomheder med god indtjening, der kan flytte verden.

Anders Riemann arbejdede herefter med at lave samarbejdsaftaler, undersøge kundegrundlag, finde den rigtige bygning til produktion, skaffe investorer, og ikke mindst finde de helt rigtige specialister til at gro langtidsholdbare og næringsrige fødevarer.

Produkter
Der er 24 grader og en luftfugtighed på 80 i væksthallen i Taastrup. Det er helt afgørende at ramme præcist, så man kan sikre optimale betingelser for afgrøderne, der gror på 14 etager.

De tre plante-doktorer

Fra et panoramavindue i et stort mødelokale på første sal i hallen i Taastrup kan man skue ned over plantekasser i 14 etager. De står i vand i stedet for jord, og lige nu er de i fuldt grønt flor. Herfra kan Anders Riemann og hans folk høste 15 gange om året. Operatører går rundt i produktionshallen. Det er eksempelvis tidligere pædagoger eller bagagefolk fra lufthavnen, der er blevet fyret under corona. Der er også en medarbejder, som er døv, men fint kan arbejde som operatør. Anders Riemann roser sit personale for at være dybt dedikeret. Og mange flere vil gerne være med på holdet.

- Vi får virkelig mange uopfordrede ansøgninger, siger Anders Riemann, der altid bruger de tidlige morgentimer på at gennemgå sin bugnende mailboks, før han kører mod Taastrup.

De specialister, der har lavet planteopskrifterne, er tre ph.d’ere fra henholdsvis Canada, Brasilien og Malaysia. ‘Plantedoktorerne’ kalder Anders Riemann dem. I stedet for gummistøvler har de kitler på. Og i stedet for at arbejde med jord, simulerer de det, der sker i jorden.

- Først laver vores ph.d. i Microbiology fra Canada en biologisk gødning, som hun tilsætter jern, zink og andre mineraler. Den gødningsblanding giver hun så til vores ph.d. i Environmental Ecology, som er fra Brasilien. Hun sikrer, at der er den rette sammensætning af næringsstoffer i vandet, tjekker PH-værdi og så videre, forklarer han.

Den sidste plantedoktor er en ph.d. i Sustainable Agriculture fra Malaysia. Hun har forstand på, hvordan planter udvikler sig og optager næring.

Hvad høster de?

Lige nu høster Nordic Harvest: Salat, kål og krydderurter. Det er ikke rentabelt at dyrke for eksempel tomater, der tager ni uger at dyrke fra man sår, til planten sætter blomst. Eller bananer, som også tager lang tid at dyrke, og kun kan sælges for to kroner stykket.

Typen af afgrøder er begrænset af, at fotosyntesen er en udgift for Nordic Harvest modsat den gængse planteavler. Derfor vil man eksempel heller ikke kunne konkurrere på korn. Til gengæld vil man kunne lave en vækstformel, så man kan konkurrere på for eksempel sødemidlet stevia, der blandt andet er i cola light. Dermed vil man altså også kunne lave forarbejdede produkter og ikke kun friskvarer. Med den teknologiske udvikling –  og især udviklingen af LED-diodens effektivitet – vil man på sigt kunne fremstille flere fødevarer rentabelt

Kilde: Nordic Harvest og Ingeniøren

Perfekt vækst i beskyttet miljø

Anders Riemann peger på, at man i det kontrollerede miljø i hallen kan give planterne optimale vækstbetingelser.

- Vi kan justere gødningssammensætning, iltniveauet i vandet, lysstyrken ... ja, alle de faktorer, der påvirker planten. På en mark er der mange tilfældige vilkår. Landmanden sår et frø, men herefter bruger han energi på at bekæmpe naturlige forhold: han dræner, vander, gøder og sprøjter. Vi kan lave perfekte vækstbetingelser, fordi vi har et kontrolleret miljø, siger han.

Andre fordele er, at man i en vertikal farm sikrer sin høst mod stadig hyppigere storme og skybrud, og at man ikke skal smide en masse tabt produktion ud, ligesom produkterne har lang holdbarhed. Strømmen til LED-dioderne er en tung energipost, men den kommer fra vindenergi, og det vand, der bruges, recirkuleres. Der bruges ingen kunstgødning eller giftige sprøjtemidler. Og produkterne er groet ‘i bag-højhuset’ og ikke fløjet ind fra New Zealand eller Costa Rica.

Minimalt ressourceforbrug

Vandbesparende

  • 1 kilo salat skal bruge omkring 250 liter vand, når det dyrkes på en mark
  • Dyrkes det i drivhus, skal det bruge omkring 20 liter
  • Dyrket i en vertikal farm kan 1 kilo salat nøjes med én liter vand

Pladsbesparende

  • En kvadratmeter almindelig landbrugsjord giver cirka fire kilo salat årligt
  • I et drivhus kan man få omkring 40 kilo ud af samme areal
  • I en vertical farm kan man høste flere hundrede kilo per kvadratmeter gulvareal, fordi man udnytter plads opad og samtidig kan høste adskillige gange om året

Kilde: Nordic Harvest

Hvorfor en simpel økonom?

Da Anders Riemann startede sin research, troede han, at der var noget, han ikke havde fattet. For hvorfor er verden ikke plastret til med disse vertikale farme, når nu miljø- og klimafordelene er så store og indlysende? Tja, én grund er, at man har opdyrket jord i årtusinder. I Danmark er næsten to tredjedele af arealet landbrug.

- Jeg spurgte i fødevareministeriet: hvorfor er det egentlig en simpel økonom, der skal udvikle vertical farming? Hvorfor er det ikke en landmand? Og uden at referere svaret direkte, så er det fordi, man tænker i en osteklokke, og fordi der er bundet så mange penge i det konventionelle landbrug, siger Anders Riemann.

Så er der forbrugerne? Hvad tænker de om fødevareproduktion i højden? I en Voxmeter-undersøgelse, Nordic Harvest har fået lavet, svarer 14 procent af danskerne, at  vertical farming lyder som ‘farlig fremtidsmad’. Det violette lys i hallen i Taastrup kaster da også et skær af science fiction over sceneriet. Men smager man den knasende sprøde basilikum, kan ingen være i tvivl om kvaliteten.

Anders Riemann vil tage til Jylland, siger han. Til Thisted og Holstebro og andre byer omgivet af landbrug.

- Jeg vil ud og møde kunderne. For når jeg ser på en mark her i Danmark, så kunne det jo ligeså godt være en brasiliansk regnskov, der lige er fældet. Det har intet med natur at gøre. Det er en biologisk ørken. Så er det fordi, vi har været landbrugsland i århundreder, at folk tror, de marker er natur?

I stedet for at afvise noget, fordi det er frembragt på en ny måde og ved hjælp af teknologi, bør man fokusere på slutproduktet, mener han.

- Det må handle om at lave det bedste produkt med den højeste næringsværdi, uden brug af pesticider. Når man kan producere fødevarer på et optimeret areal med 100 procent brug af energi fra vindmøller, minimalt vandforbrug og levere høj kvalitet og fødevaresikkerhed hele året, bør man gøre det. Langtidseffekten bliver, at vi kan få skovene tilbage.

"Almisser kan ikke bruges. Det er udelukkende profitabel forretning, der kan skubbe tingene i den rigtige retning"
Anders Riemann, direktøren for Nordic Harvest

Solgte ikke produkter, men bæredygtighed

Indtil videre høster de salat, krydderurter og kål i hallen i Taastrup, og supermarkeder står klar til at aftage produkterne. Det har krævet benarbejde at komme igennem, men ingen ville alligevel stå tilbage for det, der kan vise sig at blive et afgørende bidrag til fremtidens fødevareproduktion.

- Det, jeg solgte til supermarkederne, var, at de skulle tænke den her type afgrøder ind i deres bæredygtighedsstrategi og være med til at bekæmpe klimaforandringerne, siger Anders Riemann, der da også hurtigt blev sendt fra indkøberne til dem, der lægger bæredygtighedsstrategierne.

For supermarkederne kommer prisen for Anders Riemanns produkter til at ligge 20 procent over, hvad tilsvarende økologiske produkter koster. Til gengæld sparer de et andet sted.

- Holdbarheden er mindst dobbelt så lang. Hvis et supermarked normalt smider 20-30 procent af deres friske salat ud, ja så kan de smide under ti procent ud af mine produkter. Så den ekstra margin supermarkederne får med mindre madspild, det er den, jeg sælger til en højere pris, som ikke rammer forbrugerne.

Andre kunder, som Anders Riemann ikke kan sætte navne på endnu, har vist stor interesse i det restprodukt, der kommer fra høsten.

- Det er fine og rene rødder, som indeholder en vis del protein. De kan med fordel bruges i vegetarretter, fordi de er proteinholdige. Så på sigt vil vi kunne lave en substitut til soya, majs og ris, siger Anders Riemann.

Produkter

Det laver de – indtil videre – hos Nordic Harvest:

  • Spinat, rucola, sennepssalat (nyt på markedet), napolitana (en salatblanding)
  • Basilikum, mynte, koriander
  • Babygrønkål (nyt på markedet)

Kilde: Nordic Harvest

Forfølger én ting: mere skov

Anders Riemann er overbevist om perspektiverne i vertical farming. Da ideen slog ned i ham, knoklede han bare på. Han sagde sit job op, arbejdede uden løn i fire år, brugte hele sin friværdi, lånte penge af familie og venner. Han satsede alt på visionen, for den kørte i hans hoved:

- Visionen om at frigøre landbrugsjord, så vi kan få skovene tilbage, var klart større end alt andet i mit liv. Jeg har altid været helt ligeglad med status, biler og tøj og den slags. Om jeg så skal leve på en sten resten af livet, så vil jeg forfølge den vision.

Foreløbig behøver Anders Riemann dog ikke leve på en sten, men kan nøjes med at leve sit liv i hallen i Taastrup. Produkterne er på vej ud til forbrugerne. 

- Indtil videre er produktionsmængden sat til 250 ton årligt, for at lave ‘prove of concept’. Med de faciliteter vi anvender lige nu, kan vi understøtte 1.000 ton. Men vi har plads til at opskalere, så vi skal hurtigst muligt have tredoblet produktionen.

For alt det, der foregår i den hal i Taastrup er blot et skridt på vejen til det endemålet: At få de skove tilbage.

 

Omtale af lande, selskaber og/eller fonde i denne artikel skal ikke anses som en købsanbefaling fra Nordea Invest. Tal altid med din investeringsrådgiver, før du investerer.

Magasinet har sin egen app – hent den her!

MyInvest er udviklet af Nordea Invest og indeholder alt indhold fra Nordea Invest Magasinet samt mulighed for at følge dine favorit Nordea Invest fonde.

Download nu og bliv automatisk opdateret hver gang der kommer nyt