Shenzhen
Af
Lasse Karner

Kinas digitale valuta tager form

Mens andre lande tøver, er Kina i fuld gang med at teste en digital valuta, der skal gøre kontanter overflødige og sikre det kinesiske styre større økonomisk kontrol hjemme og et teknologisk forspring globalt.

Global
Innovation

Den sydkinesiske storby Shenzhen har altid været lidt af et økonomisk eksperiment. Det var her, at den kinesiske ledelse for alvor slap markedskræfterne fri ved at oprette landets første særlige økonomiske zone. Kina blev igen koblet på den globale økonomi. I dag er Shenzhen blandt landets mest innovative, moderne og velstående byer. Og endnu engang er den centrum for politisk nytænkning, der kan få store følgevirkninger for Kinas økonomiske udvikling og rolle i verden.

Byen er et ud af blot fire steder, hvor en digital kinesisk valuta for tiden bliver testet. 50.000 borgere fik sidste måned overført 200 kr. til en applikation på deres mobiltelefon. De havde derefter mulighed for at bruge pengene i 3.000 forretninger udvalgt til at tage del i eksperimentet. Kina startede allerede i 2014 med at undersøge muligheden for at udvikle en digital pendant til den kinesiske yuan. Andre lande har samme ambitioner, men ingen er kommet lige så langt, forklarer Kevin Desouza, professor i Business, Technology and Strategy ved Queensland University of Technology i Australien.

- Kina er ubetinget længst fremme med udviklingen af en digital valuta. Intet andet land kommer i nærheden. Kina fortsætter med at investere på statsligt niveau, hvor det i andre lande ikke er en del af en national agenda på samme vis, siger han.

Kevin Desouza
Kevin Desouza
Professor i Business, Technology and Strategy ved Queensland University of Technology i Australien

Men hvad er det egentlig, Kina arbejder på? Den bagvedliggende teknologi kendes endnu ikke i detaljen, men en del af den består af såkaldt blockchain-teknologi. Blockchain skaber sikre kopier af transaktioner og data, der ikke kan ændres når de først er nedfældet – teknologien er bedst kendt fra kryptovalutaer som Bitcoin. Forskellen er dog den væsentlige, at kryptovalutaerne er decentraliserede, mens Kinas digitale valuta er det modsatte – den administreres af den kinesiske centralbank. Tanken er, at de digitale penge skal distribueres via Kinas statsejede banker og på sigt afløse brugen af kontanter. Det vil sikre myndighederne i Beijing endnu bedre kontrol over pengemængder og valutastrømme.

- Den digitale valuta vil give Kinas regering mulighed for at følge datastrømme i en skala, der ikke hidtil er set selv i et land, hvor myndighederne i forvejen har nem adgang til borgerdata. Det vil gøre det muligt at forstå økonomien på et meget detaljeret plan og udforme politik baseret på den viden. Det vil også være effektivt i kampen mod ulovlige transaktioner og hvidvask, forklarer Kevin Desouza.

Kinas vej mod en digital møntfod

2014: Folkets Bank, den kinesiske centralbank, opretter en arbejdsgruppe, der skal undersøge potentialet og mulige risici forbundet ved at udvikle og indføre en digital valuta.

2016: Centralbanken involverer flere topeksperter og embedsfolk fra Kinas finansielle institutioner samt fra internationale selskaber som Citibank og Deloitte for at diskutere tiltaget.

2017: Det Digitale Valuta Research Institut bliver etableret i Beijing. Instituttet er underlagt centralbanken og fokuserer på forskning og udvikling af digitale valutaer og blockchain-relaterede teknologier.

2018: Centralbanken etablerer Shenzhen Fintech Co., Ltd. med henblik på fintech-relateret teknologisk udvikling, teknologisk rådgivning, teknologisk overførsel og teknologiske services.

2019: Guvernør i den kinesiske centralbank, Yi Gang, udtaler at det overordnede design for Kinas kommende digitale valuta er på plads.

2020: De første pilotforsøg med den nye valuta bliver startet i de fire byer Shenzhen, Chendgu, Suzhou og Xiong'an. Også udenlandske virksomheder som McDonalds, Starbucks, og Subway deltager i testforløbet.

2021: Flere regioner og byer bliver inkluderet i forsøgene, herunder Guangdong-provinsen, Beijing, Tianjin og Yangtzedeltaet.

2022: Kina forventes at fremvise den digitale valuta under vinter-OL i Beijing.

Kilde: Center for Strategic and International Studies

De fleste kinesere bruger allerede digitale betalingstjenester udbudt af privatejede techvirksomheder som Tencent og Alibaba. Når Kinas centralbank nu bevæger sig ind på det område, er det et udtryk for, at landets politiske ledelse vil fremtidssikre sin position i centrum af det finansielle system. Hvem der står øverst i det hierarki blev tydeliggjort, da Alibaba forsøgte at børsnotere sit finansielle datterselskab Ant Group. Der var lagt op til en begivenhed af historiske dimensioner. Det skulle have været den største børsdebut nogensinde. I stedet valgte de kinesiske myndigheder at sætte en stopper for børsnoteringen, der nu er udskudt på ubestemt tid. Indgrebet sendte et tydeligt signal om, hvem der bestemmer. Endnu tyder intet på, at centralbankens valuta er designet til at udkonkurrere andre digitale betalingsformer, men at techselskaberne må indordne sig står klart.

Ifølge Xu Yuan, seniorforsker ved Digital Finance Research Center på Peking University, vil lanceringen af Kinas digitale valuta blive husket som en af de to definerende historiske begivenheder i 2020 sammen med COVID-19-pandemien. Han vurderer, at myndighedernes mulighed for at spore alle transaktioner, er den helt store gevinst.

- I teorien vil der ikke være nogen transaktion, som de regulerende myndigheder ikke vil kunne se - pengestrømme vil være helt sporbare. Det betyder, at alle monetære udstedelses- og betalingstransaktioner vil være online i realtid, udtalte han tidligere i år til online mediet China Banking News. Men det samme argument er også en kilde til bekymring.

Kommunistpartiet vil med valutaen kunne overvåge landets borgere endnu mere. Og det vil ikke stoppe ved de kinesiske grænser. Den kinesiske yuan er ikke en globalt cirkuleret valuta på samme måde som den amerikanske dollar eller europæiske euro. Derfor kan det digitale tiltag også ses som Kinas forsøg på at etablere en mere international kinesisk valuta.

"Jeg tror, at Kina er kommet frem til den konklusion, at digitale penge er fremtiden"
Kevin Desouza, professor i Business, Technology and Strategy ved Queensland University of Technology i Australien.

For Kina er det strategisk vigtigt at udfordre den kendsgerning, at det meste af verdenshandlen i dag foregår i dollars. IMF estimerer, at dollars udgør 60 procent af alle centralbankers valutareserver. Euroen kommer ind på en andenplads med 20 procent. Det er næppe tænkeligt, at det ændrer sig foreløbigt, men ved at blive den første stormagt i den digitale sfære, kan Kina potentielt opbygge en stærkere position for sig selv i den globale økonomi.

- Jeg ser ikke valutaen som en direkte konkurrent til dollaren. Men jeg tror, at Kina er kommet frem til den konklusion, at digitale penge er fremtiden. Og hvis Kina kan etablere den første regeringsdrevne digitale valuta, så kan Kina med sin økonomiske størrelse og topstyrede tilgang opskalere brugen meget hurtigt. Efterfølgende vil andre lande se mod Kina for at lære fra Kinas erfaringer og på den måde, kommer Kina til at bestemme reglerne og sætte standarderne, siger Kevin Desouza.

Spørgsmålet er dog, hvordan andre nationer og internationale finansielle institutioner vil reagere på en kinesisk valuta, hvor alle transaktioner kan spores af den kinesiske regering. Ifølge den kinesiske regering er teknologien og det juridiske grundlag for møntfoden allerede på plads. Men hvornår valutaen vil blive taget i brug i resten af Kina og globalt står endnu ikke klart. I første omgang bliver testområdet udvidet til også at inkludere Guangdong-provinsen, Beijing, Tianjin og Yangtzedeltaet.

Magasinet har sin egen app – hent den her!

MyInvest er udviklet af Nordea Invest og indeholder alt indhold fra Nordea Invest Magasinet samt mulighed for at følge dine favorit Nordea Invest fonde.

Download nu og bliv automatisk opdateret hver gang der kommer nyt