Malariamyg
Af
Lasse Karner

Kina har udryddet malaria – kan Afrika følge efter?

For første gang kan Kina kalde sig malariafrit. En kinesisk nobelprisvinder og tiltag, som også har gavnet under coronapandemien, har været afgørende. Spørgsmålet er, om Kinas erfaringer kan hjælpe med at tæmme en sygdom, der årligt rammer 200 millioner på verdensplan.

Emerging markets
Global
Innovation

Der har været langt mellem de positive nyheder fra Verdenssundhedsorganisationen WHO under coronapandemien. Når organisationens generaldirektør, Tedros Ghebreyesus, har taget ordet, har det ofte været fordi, situationen er gået fra slemt til værre. Men i slutningen af juni kunne WHO publicere en sand solstrålehistorie på sin hjemmeside:

»Fra 30 millioner tilfælde til nul: Kina er certificeret malariafrit af WHO«, lød overskriften.

Kina havde vist verden, at en fremtid uden malaria er mulig, udtalte Tedros Ghebreyesus. Kun 40 lande og territorier kan prale af at være med i samme klub. At det er lykkedes for Kina, skyldes en dedikeret indsats, der har stået på i over 70 år, forklarer Adrian Sleigh, tidligere professor i epidemiologi og folkesundhed ved Australian National University. Han er i dag gået på pension, men var allerede fra 1980erne involveret i forskning og rådgivning relateret til Kinas malariabekæmpelse.

- Det er en epokegørende begivenhed i Kinas historie og i hele verdens folkesundhedshistorie. Malaria fandtes i Kina i hundredvis af år, nu er sygdommen væk, siger han.

Malaria skyldes en lille parasit, der lever i blodet. Febersygdommen, der spredes af myg, er en af de væsentligste årsager til sygdom og død globalt blandt børn. Man skønner, at flere end 200 millioner mennesker årligt smittes på verdensplan, og at det fører til op mod en halv million dødsfald – hovedsageligt i Afrika.

China
Malaria fandtes i Kina i hundredvis af år. Nu er sygdommen væk.

Et systematisk land

Så hvad gjorde Kina rigtigt? For det første tager Kina folkesundhed dybt seriøst og har altid gjort det, forklarer Adrian Sleigh. Han ser tydelige sammenhænge mellem den effektive kinesiske indsats mod COVID-19 og de tiltag, der har gjort Kina malariafrit. De seneste år har de kinesiske myndigheder anvendt en metode, de kalder for 1-3-7. Strategien kræver, at lokale sundhedsmyndigheder rapporterer formodede malariatilfælde inden for et døgn, undersøger og bekræfter sager inden for tre dage og vurderer risici for lokale udbrud inden for syv dage. WHO inkluderede metoden i sin malariamanual i 2018.

- Kineserne er meget systematiske, og de er organiseret på samme måde i alle provinserne og helt ned til landsbyniveau. De har sundhedsinfrastrukturen på plads og har længe været gode til at spore sygdomsudbrud og til at gribe ind hurtigt, siger Adrian Sleigh.

Allerede i 1950erne begyndte Kina at registrere malariaudbrud i en national database, mens landet indførte brug af behandlede myggenet, før WHO anbefalede det. Kinas store gennembrud i kampen mod malaria kan føres tilbage til Vietnamkrigen. Det kommunistiske Nordvietnam var i krig med USA og havde desperat brug for hjælp på flere fronter. Et voksende problem var de mange dødsfald forårsaget af malaria.

Sygdommen var ved at blive resistent over for den eneste tilgængelige behandlingsform. Den kinesiske løsning blev et militærprojekt kaldet Projekt 523 – opkaldt efter startdatoen den 23. maj. Året var 1967. Projektet blev ledet af  en ung og ukendt forsker ved navn Tu Youyou. Efter lang tids søgen og mange hundrede laboratorieforsøg viste test af en kinesisk plante gode resultater.

Det lykkedes at ekstrahere stoffet artemisinin, der i dag indgår i de fleste typer malariamedicin. I 2015 blev den dengang 84-årige Tu Youyou tildelt Nobelprisen i medicin som den første kineser. Hendes malariamedicin gjorde en stor forskel for indsatsen i Kina. Antallet af smittede faldt fra 20 millioner i 1970erne til omkring 100.000 ved årtusindeskiftet.

"I Kenya er vi stadig afhængige af at importere alle de ting, der skal til for at forebygge og behandle malaria. Det er dyrt og ikke en bæredygtig løsning"
George Githuka, leder Kenyas nationale malariaindsats

Begrænsede ressourcer i Kenya

Nogle af de kinesiske erfaringer vil givetvis være til stor nytte i lande, hvor malaria fortsat hærger. I Kenya formodes en ud af fem indbyggere at blive smittet årligt, svarende til omkring 11 millioner mennesker. Sidste år modtog 4,6 millioner kenyanere behandling. George Githuka, der leder landets nationale malariaindsats, er overbevist om, at Kenya har meget at lære fra Kinas måde at forebygge og organisere sig på. Men der er også tydelige forskelle på de to lande, fremhæver han.

- Kina har været i gang længe og har en stor fordel ved, at de tidligt opfandt effektive behandlingsmetoder. Det har gjort, at Kina har en stor hjemlig produktion af alt fra myggenet til medicin. I Kenya er vi stadig afhængige af at importere alle de ting, der skal til for at forebygge og behandle malaria. Det er dyrt og ikke en bæredygtig løsning, forklarer George Githuka.

Han er samtidig påpasselig med at omfavne den måde kinesiske myndigheder også kan finde på at anvende medicinering. Kina har i årtier benyttet såkaldt Mass Drug Administration (MDA), hvor antimalariamedicin massedistribueres til alle indbyggere i et område. Også til dem, der ikke er syge. Metoden er kontroversiel af både etiske og videnskabelige grunde. Mange er imod den af frygt for, at så omfattende brug af medicinering fører til resistens.

- Vi giver ikke medicin, medmindre der forelægger en positiv diagnose. Vi er bekymrede over risikoen for udvikling af resistens over for de forskellige behandlingstyper. Men når vi ikke bruger den metode, skyldes det også vores begrænsede ressourcer, hvilket ikke kun er et pengespørgsmål, men også handler om at kunne administrere så store kampagner lokalt, forklarer George Githuka.

Kenya
I Kenya formodes omkring 11 millioner mennesker at blive smittet årligt. Sidste år modtog 4,6 millioner kenyanere behandling.

Økonomiske muligheder

I Kina er det ikke bekymringer, der vækker genklang. Ifølge Song Jianping, vicedirektør for Institut for Tropisk Medicin ved Guangzhou Universitet, der forsker i MDA, er bekæmpelse af malaria gennem forebyggelse ikke nok: »Det er ikke sådan, at vi ikke har medicinen. Det er ikke sådan, at vi ikke har metoderne. Hindringen er den forkerte opfattelse. Hvis hele Afrika anvendte MDA, ville malaria være udryddet fra kontinentet om ti år«, udtalte han i et interview med publikationen The Atlantic i 2019.

Samme artikel beskriver, hvordan kinesiske medicinalvirksomheder er involveret i MDA-forsøg i Afrika, samtidig med at de producerer lægemidler, der bliver støttet af den kinesiske stat med henblik på eksport til kontinentet. Det undrer dog ikke Adrian Sleigh, at Kina også ser et forretningspotentiale forbundet med den erfaring og kapacitet landet har opbygget i kampen mod malaria.

- Det ville være underligt, hvis en stormagt som Kina ikke så økonomiske muligheder. Man må forvente, at Kina er villig til at hjælpe andre lande, men at man samtidig har øje for de kommercielle interesser, siger han.

Den tidligere malariaforsker hører til dem, der mener, at MDA er nyttigt – især når sygdommen spreder sig hurtigt.

- Der vil altid være en risiko for resistens, men fordi vi i dag har flere forskellige varianter af malariamedicin, der virker på forskellige måder, er brugen af masseudlevering af lægemidler ikke noget, der bekymrer mig så meget. Det er den bedste måde at slå en epidemi ned på, siger han.

Magasinet har sin egen app – hent den her!

MyInvest er udviklet af Nordea Invest og indeholder alt indhold fra Nordea Invest Magasinet samt mulighed for at følge dine favorit Nordea Invest fonde.

Download nu og bliv automatisk opdateret hver gang der kommer nyt