Af:
Sanne Opstrup Wedel

Dansk designer bag fængslende genbrugsmuleposer

I fængsler landet over bliver kasseret sengetøj og rester af møbelstoffer syet til Co2-neutrale muleposer. Idéen kommer fra designer Klaus Samsøe, som siden 2008 har arbejdet med et alternativ til plastikposen.

Klaus Samsøe

Med stemmerne 13-1 besluttede byrådet i Los Angeles i 2008 at forbyde plastikposer i byens supermarkeder og købmandsforretninger fra 1. juli 2010.

Dengang blev det anslået, at Los Angeles årligt brugte 2,3 milliarder engangsposer af plastik, og da designer Klaus Samsøe hørte det, tænkte han, at det måtte være noget, der ville komme til Danmark på et tidspunkt.

- Beslutningen på den anden side af Atlanten blev katalysatoren til mit arbejde med at finde et godt alternativ til plastikposen, fortæller Klaus Samsøe.

Han havde nogle år forinden solgt sin tøjvirksomhed Samsøe & Samsøe og bl.a. brugt den mellemliggende tid på at dykke ned i miljøudfordringerne for mode- og designproducenter. I den proces havde han eksperimenteret med at støbe tørretumbler-fnuller ind i latex og lavet en metervare ud af det. Og fra tømmetumbler-fnulleret fik han ideen til at kigge på andre affaldsprodukter til tekstil.

Klaus Samsøe
Med udgangen af 2025 er det Klaus Samsøes ambition, at alt, hvad han står bag, skal være lavet og produceret i Danmark.

- I 2010 udviklede jeg en enkel mulepose, som blev syet af kasseret sengetøj fra danske industrivaskerier. Og for at holde prisen på et konkurrencedygtigt niveau, kontaktede jeg Kriminalforsorgen for at høre, om produktionen kunne foregå i danske fængsler, fortæller Klaus Samsøe.

Og det kunne den. Fra 2010 til 2019 har fængslerne produceret mere end 100.000 muleposer til en lang række virksomheder og NGO’ere, som har fået trykt deres logo på muleposen – en hvid pose med et meget enkelt udtryk.

- Men for nogle år siden syntes jeg, at det kunne være interessant at videreudvikle og forbedre udtrykket på muleposerne, som nu primært bliver fremstillet af to forskellige metervarer, fortæller Klaus Samsøe.

"Alle muleposer bliver stadig produceret i danske fængsler og arresthuse. Jeg har selv besøgt flere af dem, og det er en fornøjelse at se, hvordan der er etableret systuer, hvor de indsatte går til opgaven med krum hals"

Klaus Samsøe, designer

Kvalitetsmetervarer fra vaskerier og møbler

Den første metervare er kasserede duge og servietter fra den internationale industrivaskerikæde Elis. Tekstilerne er udviklet til at blive vasket igen og igen og er ikke kasseret pga. slitage, men fordi der er et hul i eller en plet på.

- Så råvaren er i en supergod kvalitet, og samtidig er det nye produkt næsten CO2-neutralt, fordi der allerede er brugt vand, energi og andre ressourcer til at lave det oprindelige produkt, fortæller Klaus Samsøe.

Den anden metervare er såkaldte deadstock fabrics fra det danske tekstilbrand Kvadrat. Dvs. overskuds-metervarer fra bl.a. møbler, stole, sofaer eller biografsæder, som ellers bare ligger og venter på at blive smidt ud.

- Det er møbelstof i så god kvalitet, at det kan holde til at blive brugt. Og med råvarer fremstillet af gode garner, som samtidig er ordentligt forarbejdet i en ansvarlig produktion, får man alt i alt et fremragende produkt til en mulepose, siger Klaus Samsøe.

Samsøe_mulepose2
Fra 2010 til 2019 har indsatte i danske fængsler produceret mere end 100.000 muleposer til en lang række virksomheder og NGO’ere.

Frugtbart fængselssamarbejde

For at forbedre finishen på muleposerne har Klaus Samsøe desuden gjort designet så enkelt som muligt. Derfor er den eneste form for print på hver pose nu et hvidt stykke stof på 16x16 cm., hvor virksomhederne selv bestemmer, hvad der skal stå. Og denne stof-mærkat bliver så syet på den enkelte pose.

- Alle muleposer bliver stadig produceret i danske fængsler og arresthuse. Jeg har selv besøgt flere af dem, og det er en fornøjelse at se, hvordan der er etableret systuer, hvor de indsatte går til opgaven med krum hals, siger Klaus Samsøe.

Produktionen foregår bl.a. i Jyderup, Ringe, Roskilde, Storstrøm og Nykøbing Sjælland. Alle steder har Kriminalforsorgen indgået aftale med fagforbundet 3F om de indsattes løn- og arbejdsvilkår, så der er orden i sagerne.

- De indsatte synes, opgaven er fed, fordi de kan se den dybere mening med formålet. Og så har de lavet små fabrikker, hvor de selv kan planlægge arbejdet, hvilket også er motiverende, fortæller Klaus Samsøe.

Samsøe_mulepose1
På de bæredygtige muleposer kan virksomheder og NGO’ere få trykt deres logo eller budskab og derigennem skabe et unikt udtryk.

Flere fluer med ét smæk

I systuerne hænger stoffet på store ruller, så det kan trækkes ned og klippes ud til hanke eller selve stoffet til muleposen. Nogle indsatte syr hank på muleposerne, andre påsyr den hvide etiket, og atter andre syr selve posen sammen.

- Selvfølgelig skal man udstå sin straf, hvis man har lavet noget ulovligt. Men vi har et fælles ansvar for at hjælpe til med, at de indsatte kommer så godt som muligt ud på den anden side igen. Og når unge drenge i 20’erne, som jeg f.eks. mødte i Roskilde, finder ud af, at de kan bruge deres hænder, kan det være, de går i lære som snedker eller murer, når de kommer ud igen. Så projektet er godt i sig selv, men ekstra godt, hvis de indsatte får lidt mere ud af det på længere sigt, siger Klaus Samsøe.

Han har videreført tankegangen om den nære, enkle produktion i sit eget tøjfirma, hvor ét af de bærende produkter er en skjorte-jakke, som er den allerførste model fra, da han startede Samsøe & Samsøe i 1992.

- Jeg har fjernet alle overflødige detaljer, så der f.eks. ikke er bærestykke eller manchetter, hvilket gør det let for systuen at producere, fortæller han.

Samsøe_mulepose3
Klavs Samsøes muleposer er næsten Co2-neutrale, da der allerede er brugt vand, energi og andre ressourcer til at lave det oprindelige produkt.

Tilbage til Made in Denmark

Skjorte-jakken er desuden fremstillet af overskudsmetervarer fra Kvadrat i Ebeltoft, som bliver sendt til Ikast, hvor systuen liger. Samtidig arbejder Klaus Samsøe med fremstilling af en kraftig uld t-shirt, hvor metervaren strikkes i Ikast og skæres og syes i Ukraine.

- Med udgangen af 2025 skal alt være lavet og produceret i Danmark. Det er et valg, jeg har truffet, fordi jeg gerne vil bevare og styrke danske arbejdspladser samt understøtte de stolte traditioner for tøjfremstilling, som vi har i Danmark. Desuden vil jeg gerne afslutte mit virke med at gå tilbage til det udgangspunkt, jeg havde i de 10 år, hvor jeg ejede Samsøe & Samsøe, hvor jeg fik alting produceret herhjemme, siger Klaus Samsøe.

Han forudser, at tekstilproduktion fremover vil foregå under helt andre vilkår end i dag:

- Vi står over for en global klimakrise, hvor tekstilindustrien bærer et tungt ansvar. Som branche skal vi skære kraftigt ned for produktionen. Vi skal fokusere langt mindre på fast fashion og i stedet tænke i lang levetid,” siger han og uddyber:

- Mit nøgleord for min berettigelse i tekstilbranchen er ’holdbar’. Dels den funktionelle holdbarhed, idet tøj er en brugsgenstand. Det skal kunne tåle vask og slitage og kunne ældes med ynde. Dels den æstetiske holdbarhed i form af et enkelt, klassisk og tidløst design.

 

Denne artikel er en inspirationshistorie - og ikke et udtryk for hvad der investeres i hos Nordea Invest.

Omtale af lande, selskaber, brancher, gode ideer og/eller fonde i denne artikel skal ikke anses som en købsanbefaling fra Nordea Invest.

Tal altid med din investeringsrådgiver, før du investerer.