Hero
Af
Sanne Opstrup Wedel

Kendt tøjmand har genbrugt tekstiler, før det kom på mode

Designer Klaus Samsøe holder af at lave små benspænd for sig selv, når han arbejder med genanvendelse af kasserede materialer. Siden 1985 har han samplet afspærringslægter, tørretumbler-fnuller og tjenerforklæder til nye møbler, tekstiler – og måske bygninger.

Bæredygtighed
Innovation
Skandinavien

Det er 35 år siden, at designer Klaus Samsøe begyndte at arbejde med genanvendelse af forskellige materialer. Dengang forstod ingen ideen. I dag er alle gået så meget i klima-selvsving, at politikerne vil have kontrolleret området, så forbrugerne kan se, hvad de køber, og så klimakompensation bliver implementeret uden fifleri og gør en reel forskel for miljøet.

Undervejs har Klaus Samsøe været den, han er, og gjort det, han er god til: at få ideer og omsætte dem.

For ideerne i hans hoved popper som varme majskerner under et grydelåg – og når låget letter, har han fundet ud af, at det er bedst, at andre tager over. For han er bedst til at nørde med tingene selv, se et hul i markedet og sætte tingene i gang. Men når der går drift i den, er hans rolle udspillet.

Tag med på 35 års upcycling-rejse fra før, ordet fandtes. Jeg giver ordet til Klaus Samsøe.

Klaus Samsøe
Iværksætter og designer Klaus Samsøe er grundlægger af de to tøjbrands, Pullover og Leftover.

1985-1997: Smykker og Samsøe & Samsøe

- Det har altid fascineret mig at hacke og sample i ting, og den interesse er bare blevet skærpet med årene. Det begyndte i 1985, hvor jeg lavede smykkeinstallationer, som jeg udstillede på Kunsthal Charlottenborg. Jeg lavede bl.a. fingerringe af dimsedutter fra ure, nøgler eller andet kasseret metal, som blev loddet sammen. Samtidig havde produkterne også et kommunikativt formål. F.eks. lavede jeg i 1991 en udstilling om narkotika, hvor jeg fik fat i en masse fine, gamle italienske glassprøjter uden nåle i, hvis budskab ikke var til at tage fejl af.

I 1992 åbnede min bror og jeg en lille butik i eget navn – Samsøe & Samsøe – i Studiestræde i København, hvor vi begyndte at genanvende tekstiler, der lå ubrugt hen på forskellige lagre. Bl.a. fik vi 50 meter stribet stof med zigzag-søm fra Hummel, som vi brugte som forstykke på nye trøjer. Samtidig begyndte jeg så småt at lave tøj af kasserede duge og lagner. Det var en anden tid – meget grunge-agtigt. Stort og mærkeligt med lange ærmer og sådan noget, men ret fedt i virkeligheden.

Op igennem 90’erne lavede jeg drypvist forskellige produkter af kasserede materialer. Jeg kommunikerede det ud, men budskabet blev ikke forstået dengang, og det fik ikke stor opmærksomhed.

"Det har altid fascineret mig at hacke og sample i ting, og den interesse er bare blevet skærpet med årene"
Designer og iværksætter Klaus Samsøe

1998-2004: Tørretumbler-fnuller og andre affaldsprodukter fra tekstil

Men i 1998 solgte jeg Samsøe & Samsøe. Virksomheden var blevet meget stor, og jeg er bedst i mindre sammenhænge, hvor jeg tager alle beslutninger. Derfor gik jeg tilbage til rødderne og lavede en udstilling i Øksnehallen med 12 forskellige installationer, der handlede om, hvilke udfordringer mode- og designproducenter skal forholde sig til. En af dem var miljø, og på den stand arbejdede jeg for første gang med det fnuller, der samles i tørretumbler-filtre, som jeg støbte ind i latex og fik en metervare ud af.

Fra tørretumbler-fnulleret fik jeg ideen til at kigge på andre affaldsprodukter fra tekstil, og derfor ringede jeg i 2002 til De Forenede Dampvaskerier (DFD) og spurgte, om de havde lyst til at donere kasseret tekstil som lagner, servietter, duge og sengelinned. De kunne lide ideen, og så begyndte jeg at lave mindre kollektioner af det kasserede tekstil, der primært blev solgt på det amerikanske og japanske marked, hvor indkøberne var længere fremme end i Danmark. Og i 2004 så jeg også et hul markedet for bæredygtigt arbejdstøj og skabte de kommende år en forretning på at lave tøj til virksomheder fremstillet af økologisk bomuld.

Træmand
Figur af vejlægter til De Forenede Dampvaskerier (DFD).

2009-2014: Tekstilkomposit i bomuld og uld

I 2009 udstillede jeg sammen med nogle venner på Designmuseum Danmark i København (tidligere Kunstindustrimuseet, red.), hvor vi bl.a. lavede møbler af kasseret træ fra pallerammer og de rød-hvide afspærringslægter, man bruger ved et vejarbejde for at undgå, at folk ryger ned i et hul i jorden.

De blev taget godt imod, og så fik jeg den idé at undersøge, om jeg kunne lave min egen tekstilkompositplade – ud fra tanken, at kasseret tekstil så potentielt ville kunne bruges i alt fra møbelindustrien til bygge- og anlægsbranchen. Jeg stiftede virksomheden Really sammen med min partner Wickie Meier, og vi brugte et par år på at patentere processen ”tekstilkomposit”, hvor man altså indsamler kasserede tekstiler i meget store mængder og neddeler dem til meget små fibre. Ikke mange kan gøre det, så allerede der lavede vi et bespænd for os selv, men vi fandt nogle, der kunne. Bagefter blander man fibrene med en lim af plastik, som gør, at tekstilfibrene kan formes til måtter, der kan varmepresses til en plade, som er væsentligt tungere end en MDF-plade. Den kan så bruges til f.eks. skabslåger, bordplader og hylder – og kan nedbrydes til nye plader og dermed bruges igen og igen, fordi bindemidlet er plastik, der kan varmes op igen. I 2013 lykkes det at få lavet en god færdig plade, og i 2014 solgte jeg en stor del af virksomheden til boligtekstilvirksomheden Kvadrat. Direktør Anders Byriel kunne se ideen i det, og spurgte, om jeg kunne lave pladerne i uld. Og det lykkedes ud fra den opskrift, som jeg udviklede næsten 10 år forinden, eftersom konceptet blev lavet med samme fremgangsmåde som med zigzag-sømmen fra Hummel; nemlig at tage en begrænset ressource, her uld, og sætte på ydersiden af pladerne.

"I 1992 åbnede min bror og jeg en lille butik i eget navn – Samsøe & Samsøe – i Studiestræde i København, hvor vi begyndte at genanvende tekstiler, der lå ubrugt hen på forskellige lagre"
Klaus Samsøe, designer og iværksætter

2015-2020: Pullover og Leftover

Nu var jeg så ansat i min egen virksomhed, men årene havde lært mig, at jeg er bedre alene, så jeg ville tilbage og videreudvikle tøj i stedet. Derfor stiftede jeg i 2016 en ny modevirksomhed med to forskellige brands: basismærket Pullover med primært klassiske strik- og bomuldstrøjer, og Leftover – et mere eksperimenterende design skabt af genanvendte materialer fra DFD, hvor især tjenerforklæderne var interessante for mig, fordi de er næsten uopslidelige. I løbet af nogle år fik jeg styrket samarbejdet med DFD, som hvert år kasserer 300 tons tekstil. Hvis man pakker en flyttekasse med strøgne lagner, vejer den 20 kilo, så 300 tons er rigtig, rigtig meget. Det ville direktør Anders Thorgaard gerne gøre noget ved, og derfor udvidede vi samarbejdet, så alle DFD’s kasserede tekstiler blev sendt fra deres vaskerier til en stor hal i Skovlunde, hvor jeg sorterede og bestemte tekstilernes videre vej i deres livscyklus. I dag arbejder Anders og jeg stadig sammen, men vi er ikke længere partnere, fordi det gav bedst mening, at DFD gik videre med konceptet i eget regi. Så de overtog i 2020 brandet under navnet DFD Upcy, som er upcyclede tekstiler, der på ny kan indgå i en vaske- og lejeløsning til deres kunder. Jeg udvikler og fremstiller stadig produkter til konceptet, men er gået videre med Pullover og Leftover i eget regi.

Leftover
Klaus Samsøe har – i samarbejde med De Forenede Dampvaskerier (DFD) – fundet en bæredygtig kilde af kvalitetsmaterialer til brandet Leftover.

2021: Tilbage til rødderne

I Leftover er jeg lige nu i gang med at lave min anden kollektion under temaet ”Champagne, keys and safety pins”, og dermed sluttes ringen. For champagnepropper, nøgler og sikkerhedsnåle er produkter, som jeg også arbejdede med i smykkekollektionerne, der startede det hele. Mit DNA har altid været at udnytte de ressourcer, der er, og det vil jeg blive ved med at stå for. Uden at være frelst, men med omtanke. Og det er egentligt sådan, jeg lever mit liv. Jeg sætter en rimelig stram ramme op, hvor jeg skal kunne stå inde for det, jeg laver. Jeg forsøger at omgive mig med kvalitet både ift. mad, tøj og møbler, og jeg cykler til alt – men det har jeg altid gjort, og jeg har altid været den, jeg er. Derfor er der også en god sammenhæng mellem de tanker, jeg gør mig, og det liv, jeg lever. Og derfor er det også et enkelt og let liv, jeg har.

Fremover kommer der helt andre regulativer for kasseret tekstil, og lige nu bruger jeg meget af min tid på at finde ud af, hvordan vi kan opskalere brugen af det. I Pullover har jeg lavet et benspænd, som går ud på, at mærket ikke er søgbart på platforme som Zalando og Boozt. Jeg vil gerne selv have kontrol over mine ting, men det betyder til gengæld også, at jeg gennem tiden har akkumuleret et lille varelager, som jeg er i gang med at realisere nu under navnet Reconstructed. Meget af tøjet ligger i samme kvalitet og model, så jeg rekonstruerer det i Danmark og laver nyt tøj ud af det i en limited edition. Mit lillebitte lager er blot en lillebitte dråbe i et stort hav, men det er min kommentar til tøjspild og store brands, der brænder deres kollektioner af. Produkterne mister deres værdi, og forbrugerne bliver skrupforvirrede. Jeg prøver at handle i stedet for at tale. Bl.a. er jeg sammen med DFD og byggeriet i gang med at udvikle et nyt byggemateriale af kasseret tekstil, der kan komme volumen på, fordi det kan skilles ad, samles og skilles ad igen og igen – og det er der fremtid i. Tænk hvis vi fremover kan lave bygninger af tekstiler.

 

Omtale af lande, selskaber og/eller fonde i denne artikel skal ikke anses som en købsanbefaling fra Nordea Invest. Tal altid med din investeringsrådgiver, før du investerer.

Magasinet har sin egen app – hent den her!

MyInvest er udviklet af Nordea Invest og indeholder alt indhold fra Nordea Invest Magasinet samt mulighed for at følge dine favorit Nordea Invest fonde.

Download nu og bliv automatisk opdateret hver gang der kommer nyt