Grønne udsigter
Af
Lasse Karner

Kan krisen kickstarte en grøn investeringsbølge?

De globale modtræk til COVID-19 og dens økonomiske følgevirkninger kan få afgørende betydning for fremtidens klimakamp. Regeringer verden over har tilført enorme, økonomiske genopretningspakker med potentialet til at booste den grønne omstilling, men mange interesser er på spil.

Aktier
Bæredygtige fonde
Global

Coronapandemien har skabt sundhedskrise og økonomisk nedsmeltning. Men den har også ført andet med sig. Fra Sao Paulo til New Delhi og i andre smoggede storbyer er luften renere, end den plejer. I australske Adeleide blev en kænguru set hoppende af sted på tomme veje i bykernen, mens coyoter bevægede sig ud på Golden Gate Bridge i San Francisco. Når mennesker holder sig inden døre, bilerne bliver i garagen, og industrien går i stå, vender naturen tilbage. I hvert til fælde for en stund. For når diverse lockdown og udgangsforbud bliver rullet tilbage, skal det forsømte indhentes, og økonomisk vækst kommer i centrum.

Hjælpepakker blev hurtigt forhandlet på plads i EU, USA og Japan, mens mere langsigtede og endnu større tiltag stadig er undervejs. Hvordan de tiltag bliver udformet kan få store konsekvenser ikke kun for verdensøkonomien, men også for klodens klima. Det har fået debatten til at rase mellem to forskellige fløje. På den ene side dem, der mener, at vejen ud af coronakrisen er en gylden mulighed for at gennemføre bæredygtige og grønne investeringer på et plan, der ellers ikke havde været tænkeligt. På den anden side mener skeptikerne, at tiden ikke er inde til nye klimainitiativer på et tidspunkt, hvor økonomien er i knæ.

Faith Birol, administrerende direktør for Det Internationale Energiagentur, hører til i den første gruppe. "Dette er en enestående chance for verden til på den ene side at skabe økonomiske genopretningspakker, og samtidig på den anden side reducere snavsede investeringer og accelerere energisystemets omstilling," skrev han for nylig i en kommentar på agenturets hjemmeside.

Her pegede han samtidig på at til trods for, at konsekvenserne af coronakrisen nok er alvorlige, så er de også midlertidige. Det er truslen fra klimaændringer til gengæld ikke.

Tim Buckley
Tim Buckley
Direktør, Institute for Energy Finance Studies (IEEFA)

Et ofte anvendt argument blandt fortalere af grønne stimuluspakker er, at krisen har vist, at lande og regeringer verden over er i stand til at tage beslutninger, der vender op og ned på hverdagen for den enkelte for at sikre fællesskabets bedste på sigt. Med andre ord, at de gennemgribende tiltag temperaturstigningerne kalder på, ikke er umulige. Det kan virke tidligt at se frem mod en verden efter coronapandemien, mens smittetallene stadig stiger og de økonomiske konsekvenser fremstår mere dystre end nogensinde, men diskussionen er nødvendig nu, lyder det fra Tim Buckley, direktør for tænketanken Institute for Energy Finance Studies (IEEFA).

Han vurderer, at den krise, vi står i nu, vil få mange til at se anderledes på klimakrisen.

- Klimakrisen og den globale pandemi har mange ting til fælles. De har begge vist nødvendigheden af at acceptere og følge videnskabens anbefalinger. Konsekvensen af ikke at gøre det, kan læses direkte i dødstallene. Det er muligt, at ikke alle vil udvikle en større respekt for en videnskabelig tilgang til klodens udfordringer, men jeg tror, man kan forvente, at der vil ske en global forskydning i retning af større accept, siger han.

COVID-19
Ifølge tænketanken IEEFA bliver Europa et af de steder, hvor klima og miljø bliver tænkt nøje ind i et kommende langtidsbudget – på den anden side af coronapandemien.

Men ikke alle er enige i, at den økonomiske genopbygning efter pandemien bliver grøn. Tværtimod mener blandt andet Jason Bordoff, direktør for Center on Global Energy Policy ved Columbia University. "COVID-19 kan faktisk udhule den offentlige støtte til stærkere klimaforanstaltninger, fordi tempoet i klimaambitionerne aftager i tider med økonomisk modgang," skriver han i magasinet Foreign Policy i en artikel med overskriften Sorry, but the Virus Shows Why There Won’t Be Global Action on Climate Change. Her argumenterer han for, at en smitsom virus på samme vis som CO2-udledning skal bekæmpes globalt - og at den kollektive udfordring ikke er lykkedes: "Desværre er behovet for kollektiv handling for ofte en undskyldning for passivitet," skriver han.

Samtidig er der stærke økonomiske kræfter på spil, der ikke nødvendigvis mener, at tiden er til klimaindsats og strengere miljøkrav. I Europa er en række brancher hårdt ramt. Det gælder blandt andet inden for lufttrafik, bilproduktion og energi. Afhængig af, hvor længe krisen varer ved, vil presset øges på politikerne for at sikre millioner af arbejdspladser. Tjekkiet og Polen har allerede givet udtryk for, at EU bør sænke klimaambitionerne.

5 måder stimuluspakker kan booste grøn energi

  • Hurtigere udbygning af elbilinfrastruktur.
  • At løfte loftet på subsidier til solenergi.
  • Subsidiering af tungindustrien til at skifte til brint.
  • Fremme af subsidier til alternative brændstoftyper for lastbiler.
  • Øge incitamenter til at skifte til elektrisk opvarmning fra gas.

Kilde: Bloomberg

Alligevel er Tim Buckley fra IEEFA overbevist om, at Europa bliver et af de steder, hvor klima og miljø bliver tænkt nøje ind i et kommende langtidsbudget på den anden side af pandemien. Han tror ikke, at den tunge industri og energibranchen får lov til at bremse en grøn udvikling. Især hæfter han sig ved, at mange af de store, traditionelle energiselskaber er tvunget til at investere i mere bæredygtige energiformer.

- Jeg tror ikke, at de har noget valg. Prøv at sammenligne Shells aktier med Ørsteds. For bestyrelsen og direktøren i Shell er det et spørgsmål om overlevelse at gøre noget, hvis de ikke vil ende som dinosaurerne, siger han.

De store olie- og energiselskaber har muligvis stadig indflydelse i Washington under Trump, men i resten af verden skrumper deres politiske indflydelse i takt med deres finansielle nedtur. Men der er brug for handling, påpeger Tim Buckley. En global recession vil ramme bredt og også gå ud over mange af de store investeringsprojekter i vedvarende energi, der er på tegnebrættet rundt omkring på kloden.

Chandra Bhushan
Chandra Bhushan
Vicedirektør, Centre for Science and Environment

Derfor er det et bekymrende tegn, at strategiske klima- og miljøinvesteringer endnu ikke fylder mere i den politiske debat, lyder det fra Chandra Bhushan, vicedirektør med ansvar for klimaområdet ved den Delhi-baserede tænketank Centre for Science and Environment. Han efterlyser, at politikerne hurtigst muligt begynder at tænke langsigtet.

- Der er et stort pres på regeringer for at skabe vækst nu og her. I demokratiske lande vil folk forlange jobmuligheder inden for de eksisterende industrier. Men post COVID-19 vil være en verden med færre jobs, fordi disse industrier ikke vil hyre lige så mange som før. Vi bliver nødt til at se på, hvor vi kan investere langsigtet i miljø, sundhed og klima. Hvis vi er smarte, kommer hovedparten af investeringerne til at gå til de langsigtede formål, så vi kan skabe forandring og ikke ender samme sted, hvor vi startede og må løbe fra en krise til den næste, siger han.

Chandra Bhushan advarer imod at se coronakrisen som et nederlag for globaliseringen og åbne grænser. Men der er brug for nytænkning, hvis vi ikke vil ende i samme situation igen.

- Mange taler om globaliseringens endeligt, det kommer ikke til at ske. Men globalisering vil få en ny karakter, og det burde den også. Som det er i dag, udvander globaliseringen incitamentet for at producere lokalt og skabe jobs lokalt. Men globaliseringen skaber også massive fordele lige fra videns- og teknologideling til interaktion mellem mennesker. Så vi har brug for globaliseringen, men ikke i den udgave, hvor den beror på billig arbejdskraft og udnyttelse af miljøet, siger han.

Magasinet har sin egen app – hent den her!

MyInvest er udviklet af Nordea Invest og indeholder alt indhold fra Nordea Invest Magasinet samt mulighed for at følge dine favorit Nordea Invest fonde.

Download nu og bliv automatisk opdateret hver gang der kommer nyt