Af:
Outi Rönnqvist

Kan man få bugt med dårlige arbejdsforhold i tekstilindustrien?

Fast fashion og billigt tøj har forårsaget enorm vækst i den globale tøjproduktion, ofte med negative følger for tekstilarbejderne. Olena Velychko, ESG-analytiker hos Nordea Asset Management, har et bud på, hvordan man skal tackle problemerne og sikre bæredygtighed i branchen.

Garment China

Den stigende popularitet af Fast fashion, hurtigt og billigt fremstillet modetøj let tilgængeligt for mainstreamforbrugerne, har bidraget til, at den globale tøjproduktion er fordoblet de sidste 15 år, samt at mere og mere tøj ender i skraldespanden, før det er slidt op – fordi det går af mode eller er af for dårlig kvalitet.

Forbrugerne skifter oftere og oftere tøjet i garderoben ud med nyt. I dag bliver hver enkel beklædningsgenstand gennemsnitligt båret 36% mindre end for 15 år siden. Overforbruget er dels drevet af overproduktion af tøj og dertilhørende tøjpriser i frit fald, som frister forbrugerne til at købe mere tøj, end de har brug for. Og dels at tekstilvirksomhederne stadig hurtigere kan få tøjet fra fabrikkerne og ud til forbrugerne. I samme øjeblik forbrugeren ser tøjet på catwalken eller på Instagram, er det muligt at købe den i modehusets webshop.

Olena Velychko

Olena Velychko

ESG-analytiker i Nordea Asset Management

Tekstilvirksomhederne har med andre ord rigtig godt tag i forbrugerne. Og det har skabt en 'køb og smid væk'-kultur, som gennemsyrer hele tekstilindustrien. I bekymrende grad. For overforbruget og masseproduktionen er ikke gratis. Og det er i høj grad miljøet og de fattige udviklingslande, der betaler regningen.

- Fast fashion-virksomheder på jagt efter hurtigere og billigere produktion søger primært arbejdskraft i lande som Bangladesh, Myanmar og Etiopien, hvor de ikke skal bekymre sig om fagforeninger og arbejdstagerrettigheder. Hvor arbejdsforholdene er elendige, og hvor medarbejderne arbejder til sulteløn, siger Olena Velychko, ESG-analytiker i Nordea Asset Management.

- Virkeligheden er nemlig, at den tilladte minimumsløn i disse lande er på et niveau, der ligger under subsistensgrænsen og dermed ikke gør det muligt for de ellers arbejdssultne medarbejdere at leve en anstændig tilværelse. Og det har en negativ effekt på såvel den sociale som økonomiske vækst, siger Olena Velychko.

En fair fremtid for tekstilindustrien

Nordeas team for bæredygtige investeringer har kigget nærmere på, hvordan det vil påvirke fabrikspriserne, hvis der bliver indført en anstændig og bæredygtig løn til arbejdstagerne på fabrikkerne. De gennemsnitlige månedslønninger er vurderet på baggrund af

  1. data leveret af H&M, den eneste større tekstilvirksomhed, der er transparent i forhold til lønningerne i forsyningskæden
  2. de seneste lønningsestimater af Global Living Wage Coalition (bortset fra Tyrkiet og Cambodja, hvor vi har brugt wageindicator.org.

Den potentielle effekt af at indføre en anstændig løn på fabrikkerne afhænger i høj grad af det enkelte land. Men som udgangspunkt vil fabrikspriserne stige mellem 6% og 13%.

Når minimumslønnen eller forhandlede lønninger, fx gennem kollektive overenskomster, stiger, vil det påvirke alle købere på samme måde. Og det vil tvinge virksomhederne – også dem, som ikke har forpligtet sig til at udbetale anstændig løn – til at betale mere til fabrikkerne. Vi ser dette som en faktor, der vil lægge langsigtet pres på branchens samlede profitpulje. Det gælder især for de virksomheder, som ikke erkender og tager hånd om udfordringerne og de ESG-risici, der er forbundet med lønninger under eksistensminimum.

"Fast fashion-virksomheder på jagt efter hurtigere og billigere produktion søger primært arbejdskraft i lande som Bangladesh, Myanmar og Etiopien"

Olena Velychko, ESG-analytiker i Nordea Asset Management

- Vores helt klare holdning er, at virksomhederne bør tackle disse risici ved at tage del i brancheinitiativer og udvikle en mere ansvarlig indkøbspraksis, så de udsatte arbejdstagere kan få en fair løn, siger Olena Velychko.

Hun peger på, at tekstilvirksomheder kan effektivisere på det operationelle plan ved at stille større krav til leverandørerne om standarden og de overordnede arbejdsforhold på fabrikkerne. For ved at have mere fokus på arbejdstagernes helbred og motivation, kan man mindske udskiftningen blandt de ansatte og dermed øge produktiviteten og kvaliteten.

Et andet initiativ kan være at skabe mere awareness om problemerne, så forbrugerne er motiveret til at betale mere for produkterne og dermed tage aktiv del i den bæredygtige udvikling i branchen. Endelig kan virksomhederne investere flere ressourcer i research og udvikling, så man er bedre klædt på til at opdage de ”beskidte” led i forsyningskæden og skifte dem ud med bæredygtige praksisser.

- Det burde simpelthen være i enhver virksomheds interesse at gøre disse ting, fastslår Olena Velychko.

- Overordnet set kan man sige, at hvis virksomheder forholder sig mere til problemerne på fabrikkerne, og desuden tager hånd om dem på en bæredygtig måde, kan det få meget positiv indvirkning på driften. Både hos dem selv, men i særdeles også hos leverandørerne, sig hun og fortsætter:

- Vi oplever, at forbrugere i stigende søger bæredygtige alternativer, når de køber nyt tøj. Derfor vil bæredygtige initiativer og værdier i fremtiden også blive et af de største konkurrenceparametre i tekstilbranchen. At sikre fair forhold og lønninger til arbejdstagerne i udsatte lande er bare én måde, hvorpå virksomheder kan give deres brandværdi et bæredygtigt boost og dermed fremtidssikre forretningen.