Kina Innovation
Af
Lasse Karner

Kan Kina innovere? Ja, men der er lang vej op til USA

Kina vil være verdens mest innovative nation i 2050 og et foregangsland allerede i 2030. På en række parametre har Kina gjort store fremskridt, men når det kommer til at lukke USAs teknologiske forspring inden for den mest videnstunge forskning er resultaterne mindre imponerende.

Asien
Indsigt
Industri

Den kinesiske ledelse har ikke for vane at holde sig tilbage, når det kommer til langsigtede målsætninger. Kina har således meldt ud, at man sigter efter positionen som verdens mest innovative land. Teknologisk udvikling har stået højt på den politiske dagsorden lige siden, Kina åbnede op mod verden i slutningen af 1970erne. I fire årtier har landets imponerende vækstrater taget udgangspunkt i eksport og udenlandske investeringer. En tilgang, der har sikret en konstant strøm af ny viden og teknologi. Men som økonomisk model er fremstilling af billige produkter til salg i andre lande ikke længere nok. Kina har brug for en mere innovativ økonomisk udvikling. Det er med andre ord ikke længere nok, at kopiere og bygge videre på andres ideer - kvaliteten af Kinas egne forskningsbaserede evner skal styrkes for at sikre fremtidens vækst.

En investering i fremtiden, der ikke er billig. Kina er i dag kun overgået af USA målt på offentlige udgifter til forskning og udvikling. I år budgetterer den kinesiske regering med at bruge 340 mia. kr. på området. Den kinesiske ledelse stiler efter at have de bedste universiteter i verden i 2050. Samtidig er Kina også begyndt at opbygge en række multidisciplinære nationale laboratorier. Det første får base i Beijing og forventes at komme til at huse 3.000 ansatte.

På en række områder er resultaterne allerede imponerende. Kina har bygget lynhurtige supercomputere, verdens største radioteleskop og gjort bemærkelsesværdige fremskridt inden for rumforskning blandt andet ved at sende en kvantekommunikationssatellit ud i rummet. På globale ranglister over innovation har Kina da også forbedret sin placering markant. Hvor Kina lå placeret som nummer 29 på The Global Innovation Index i 2007, ligger landet i år på en 14. plads. En anden hyppig anvendt markør for innovation er antallet af citationer i akademiske tidsskrifter.

Også her er der fremgang at spore. Eksempelvis i det anerkendte Nature Index, der blandt andet måler hvilke forskere, der udgiver i de mest ansete videnskabelige tidsskrifter. Siden indekset blev startet i 2012, er Kinas score steget fra 24% til 46% af den amerikanske score. Samme billede tegner sig inden for patenter på ny viden og teknologi. Kina blev allerede i 2012 det land i verden, der indgav flest patentansøgninger på nationalt plan.

Kina innovation
Innovationslysten er stor i Kina. Landet er i dag kun overgået af USA målt på offentlige udgifter til forskning og udvikling. Og den kinesiske ledelse stiler efter at have de bedste universiteter i verden i 2050.

Men fælles for mange af de metoder og ranglister, der forsøger at måle landes evne til at innovere, er, at de ofte har svært ved at måle kvaliteten af innovationen. Eksempelvis er mange af de akademiske artikler publiceret af kinesiske forskere lavet i samarbejde med forskere fra udlandet, mens de kinesiske patenter siger mere om Kinas størrelse end om graden af innovation i landet. Derfor er det værd at bide mærke i en ny undersøgelse bragt i tidsskriftet Journal of Contemporary China med titlen Measuring China’s International Technology Catchup. Her har forskere fra Brandeis Universitet i USA og Xian Jiaotong Universitet i Kina sammenlignet videnskabelig og teknologisk formåen i Kina, USA, Japan, Tyskland og Frankrig. Metoden tager udgangspunkt i patenter og kvalitetsjusterer ved at fokusere på internationale patenter opgjort af FN-agenturet World Intellectual Property Organization. Globale patenter bliver anset som værende en bedre indikator for kvaliteten af et patent, da de er dyrere at erhverve og vidner om, at patentansøgeren tror nok på forskningen til at ville beskytte det i udlandet.

I 2010 blev Kina tildelt 4.919 internationale patenter mod 80.522 til USA. I 2017 var de kinesiske patenter vokset til 25.034 mod 126.321 amerikanske. Så ser man på antallet af udenlandske patenter, haler Kina ind på de største industrinationer og havde i 2017 overhalet Storbritannien. Den næste kvalitetsjustering foretaget af de amerikanske og kinesiske forskere ser på, i hvilket omfang de udvalgte landes internationale patenter bliver brugt i andre internationale patenter. Med andre ord om forskningen bliver brugt af andre forskere. Målt på den måde ser den kinesiske fremgang mindre imponerende ud. I opgørelsen fra 2010 bliver de 4.919 kinesiske patenter citeret 9.346 gange mod 25.353 citater i 2017, hvor Kinas patenter var steget til 25.034. Et resultat, der vidner om, at kvaliteten af de kinesiske patenter ikke kan følge med omfanget. Eller som forskerne beskriver det:

»Mens Kina viser en bemærkelsesværdig teknologiudvikling, især i mængden af patenter, er kvaliteten af Kinas avancerede patentproduktion faldet, efterhånden som antallet er steget«.

"Der, hvor de (kineserne, red.) er rigtig gode til at skabe nytænkning, er i forhold til forretningsmodellerne. Det her med at gøre tingene nemmere og hurtigere og mere bekvemt for forbrugeren"
Martin Bech, innovationsattaché ved det danske innovationscenter i Shanghai.

Samme tendens gør sig ikke gældende, når man ser på de amerikanske patenter - tværtimod. De 80.522 internationale patenter fra USA blev citeret 210,968 gange, hvilket i snit vil sige 2,62 gange per patent. I 2017 var gennemsnittet steget til 2,83 citeringer svarende til 357.488 i alt. På den baggrund konkluderer forskerne, at vedvarende strukturelle udfordringer i Kinas innovationssystem gør det svært for landet at lukke teknologihullet op til verdens førende og mest innovative nationer:

»Mens Kinas befolkning på 1,3 milliarder er flere gange større end befolkningerne i USA og Japan, har metoderne brugt i denne artikel vist, at Kina ikke desto mindre stort set ikke lukker afstanden til den teknologiske kapacitet i USA og Japan. Med hensyn til teknologisk fremgang forbliver Kina en kystøkonomi – faktisk endda stærkt lokaliseret langs kysten. Kinas evne til at lukke teknologihullet til USA og Japan afhænger sandsynligvis i sidste ende af dets evne til at udvide og integrere sine innovationsevner bredere i hele landet og derved gøre det muligt for andre kinesiske byer at specialisere sig i forskellige områder inden for forskning og udvikling og innovation og bidrage til Kinas teknologiske fremskridt«.

Martin Bech
Martin Bech
Innovationsattaché ved det danske innovationscenter i Shanghai.

Så selv om Kina poster milliarder af kroner i at skabe et mere innovativt samfund, er der stadig lang vej op til USA. Men den kinesiske ledelse er godt klar over udfordringerne, vurderer Martin Bech, innovationsattaché ved det danske innovationscenter i Shanghai.

- Man er fra regeringens side blevet meget opmærksom på, hvorvidt Kina har den nødvendige grundforskningskapacitet til at udvikle nye teknologier. Der peger man kikkerten mod universiteterne og siger, at nu har vi gennem 20 eller 30 år presset dem til at lave forskning, der kan blive til patenter eller skabe økonomisk vækst. Men særligt i forbindelse med udviklingen af halvledere og chip til brug i kunstig intelligens er man blevet opmærksom på, at det måske var sværere at lave dem, end man havde regnet med, og at man måske ikke har den nødvendige viden til at udvikle teknologier på en platform, der ikke er amerikansk eller europæisk, siger han.

Hvor Kina derimod står stærkt på andre fronter.

- Der, hvor de er rigtig gode til at skabe nytænkning, er i forhold til forretningsmodellerne. Det her med at gøre tingene nemmere og hurtigere og mere bekvemt for forbrugeren. Det gælder for eksempel forbrugerorienterede løsninger på det digitale område, forklarer Martin Bech.

Den kinesiske innovationsmodel tager ofte udgangspunkt i det store kinesiske marked og adgangen til enorme datamængder. Det kan både være en fordel og en ulempe.

- Det kan være meget kynisk og kræver tit store ressourcer. Et interessant eksempel på det, er delecyklerne, der flød ind over landet i 2017 og endte med at blive et stort problem for byerne med store cykelkirkegårde. Som case vidner det om en benhård konkurrence, hvor vinderen tager det hele, og hvor det er vigtigt at få så mange brugere på sin platform på så kort tid som muligt. Det skaber et stort ressourcespild, afslutter Martin Bech.

Magasinet har sin egen app – hent den her!

MyInvest er udviklet af Nordea Invest og indeholder alt indhold fra Nordea Invest Magasinet samt mulighed for at følge dine favorit Nordea Invest fonde.

Download nu og bliv automatisk opdateret hver gang der kommer nyt