Af:
Regner Hansen

Ja tak til økonomisk vækst – men på den nye betingelse, at jordkloden kan klare det

Erhvervslivet kan vise vejen til en ny model for økonomisk vækst, hvor det er muligt at tjene penge og på samme tid mindske aftrykket på Jordens ressourcer, miljø og klima. Det kræver en ny tænkemåde og en ny målestok for succes, lyder det fra en toneangivende ekspert.

Oslo Norge

Per Espen Stoknes bliver umiddelbart mødt med kritik fra blandt andet miljøorganisationer, når han erklærer sig som tilhænger af fortsat økonomisk vækst. For har vækst ikke været årsagen til rovdrift på ressourcer og opvarmning af vores fælles klode?

- Vi må ændre rammen for vækst, så det bliver en sund vækst i stedet for bare at sige nej til den, lyder svaret fra Stoknes, som er leder af Center for Grøn Vækst på BI Norwegian Business School.

- Vi skal have grøn vækst med mere værdiskabelse, som er baseret på et mindre materialeforbrug. Det kan ske ved genanvendelse af ressourcer. Cirka 90 procent af alle materialer, som i øjeblikket indgår i økonomien, bliver til affald eller forurening, siger Stoknes.

Han introducerer begrebet ressourceproduktivitet til at måle, om væksten foregår på den nye betingelse, at jordkloden kan klare det.

Per Espen Stoknes har en ph.d. i økonomi og er oprindelig uddannet psykolog. Han opruller sine visioner i Tomorrow’s Economy, som udkom tidligere i år på forlaget MIT Press. Han kalder frejdigt bogen for en guidebog.

Per Stoknes
Per Espen Stoknes er leder af Center for Grøn Vækst på BI Norwegian Business School.

Værdier, der ikke bliver talt med

Nordea Invest Magasinet møder Per Espen Stoknes på BI Norwegian Business School, som ligger i det nordlige Oslo og med udsigt til Holmenkollen-skihopbakken. Han er høj, sporty og ankommer med en rygtaske, hvorpå der er fastspændt en cykelhjelm.

Han fastslår, at det ikke går an at fortsætte som hidtil, hvor der sker ødelæggelse af jorden, forsuring af havene, ændringer af klimaet, reduktion i biologisk mangfoldighed og en vedvarende tapning af de begrænsede ressourcer. Der er tale om værdier, der ikke bliver opgjort i penge, men som burde tælle med i regnskabet.

Men moderat vækst vil efter hans opfattelse stadig være ønskeligt.

- Hvis vækstmodellen var en anden, så vil det være godt med en vis vækst til at opbygge nationalformuen, sikre virksomhederne en fortjeneste, skabe arbejdspladser og understøtte velfærden, siger Stoknes, som samtidig lægger afstand til en stræben efter maksimal vækst i bruttonationalproduktet i de rige lande.

- Vækst er også nødvendigt for at udbrede velfærd til flere mennesker på jordkloden. Der er to-tre milliarder mennesker i verden, som lever i fattigdom. De har en rimelig forventning om at kunne klatre op ad velfærdsstigen, siger han.

"Cirka 90 procent af alle materialer, som i øjeblikket indgår i økonomien, bliver til affald eller forurening"

Per Espen Stoknes, leder af Center for Grøn Vækst på BI Norwegian Business School i Oslo

Vækst findes i mange udgaver

Per Espen Stoknes har et andet hovedargument for vækst, og her støtter han sig til sin faglige indsigt som psykolog.

- Mennesker har siden barndommen forbundet mere og større med bedre. Det ligger så dybt i os, at vi er bedst stillet med at indrette os på det end at fornægte det. Og så skal man huske på, at vækst findes i mange udgaver. Det kan være vækst i viden og netværk. Det kan være cyklisk vækst, som vi ser i naturen, siger han og minder om, at vækst desuden er beslægtet med nysgerrighed, opdagelser og innovation, som er meget velkomne fænomener.

- Så spørgsmålet er snarere hvilken vækst, siger han.

Stoknes blev økonom, fordi har gerne ville udrette noget på et systemisk niveau. Forinden var han praktiserende psykolog og lindrede tilværelsen for enkeltpersoner. Han har også i en kort periode været stedfortræder i Stortinget for Miljøpartiet De Grønne. Men han ser erhvervslivet som en mulig hovedkraft i skiftet til grøn vækst. Markedet kan noget, og det skal fortsat være grundlaget.

- Markedets kompleksitet og dynamik kan fremme interaktioner, tillid og frihed, og markedet kan bidrage til menneskelig udfoldelse og skaberglæde, siger han og nævner, at alternativet, som desværre er ret udbredt, er udbyttejagt og monopoler.

'Cykelkraft' på Karl Johans gate, hovedstrøget i Oslo.
Oslo, Norge

De planetære grænser skal være ramme

Stoknes opfordrer virksomhederne til at lægge grundlæggende om i stedet for at fremvise bæredygtigheds-initiativer, der i mange tilfælde er så overfladiske og sporadiske, at det minder om greenwashing.

- Hvad nytter det med få kosmetiske ændringer såsom CSR, solpaneler på taget og kødfrie mandage, hvis virksomheden i sin dybe kerne medvirker til en ødelæggende spiral?

Han siger, at virksomhederne bør indlede en samtale om værdi og vækst inden for den ramme, der med et videnskabeligt begreb kaldes de planetære grænser.

- Det unikke ved grøn vækst-modellen er at sammenholde værdiskabelsen med materialeforbruget. Hvor mange materialer bruges der til at tjene hver krone i virksomheden, og hvor stort et træk på klodens ressourcer har disse materialer, og hvor meget påvirker processen miljøet? Det er altså en balanceret opbygning af biologisk og økonomisk kapital, men også social kapital, og mindre ulighed globalt og i landene er et væsentligt element. Ressourceproduktivitet kommer ind som målestok, siger Per Espen Stoknes, som vurderer, at ressourceproduktiviteten skal være på mindst fem procent og helst over syv procent.

Per Espen Stoknes har udarbejdet en 'opskrift' på seks trin, der viser vejen til omstillingen.

- Vi skal til at genanvende materialer igen og igen. Også hos slutbrugerne. Mere med mindre bliver det nye slagord, siger han. Udbredelsen af vedvarende energi er en anden grundpille for grøn vækst.

Per Espen Stoknes er fuldt bevidst om, at et skift til grøn vækst støder sammen med traditionelle krav fra ejere og investorer om kortsigtede gevinster. Hvilket ifølge psykologen Stoknes svarer til Freuds teori om et barnligt behov for øjeblikkelig tilfredsstillelse.

Den næste innovationsbølge er grøn

Han siger, at innovationer i nyere verdenshistorie er kommet i bølger. Vi befinder os i it-æraen, og den sjette bølge bliver grøn. Flere internationale organer og nogle virksomheder har erkendt det. Blandt eksemplerne på grøn vækst-virksomheder i Norge er TOMRA, Kebony, Zaptec og Norcem (HeidelbergCement). Det er fremsynede ledere og investorer, der kan fremkalde forandringer i virksomhederne, mener han. Det er en fordel at være first mover.

Men markedet skal ikke stå alene. Stoknes understreger, at 'ansvarlig' politisk regulering og prissætning også er nødvendig for at fremme genanvendelse af ressourcer, mindske forurening og øge omfordelingen af goderne.

- En ny opgørelsesmetode kan føre til en ny tænkemåde. Hvis disse ændringer gennemføres, og genanvendelsen øges fra 10 procent til 50 procent, så kan vi få en grøn og retfærdig verden med en sund økonomi inden 2050. Det er planen, smiler Per Espen Stoknes.

Norske grøn vækst-virksomheder: Her er fire af slagsen

TOMRA: Sensorstyret sortering forbedrer udnyttelsen

TOMRA er en over 40 år gammel teknologivirksomhed, der begyndte som producent af pantmaskiner til drikkevareemballage. For cirka 10 år siden skruede firmaet op for ambitionerne ved at sætte et bredt mål om at ”lede ressourcerevolutionen” og muliggøre en mere fuldstændig udnyttelse af ressourcer.

Nu udgør en række andre sensorstyrede løsninger til avanceret sortering cirka halvdelen af forretningsaktiviteterne. TOMRA har udviklet specifikke teknologier til blandt andet at sortere æbler, tomater, blåbær og anden frugt og grønt. Plus plastik, træ og affald.

- Ressourceproduktivitet gennemsyrer vores virksomhed, siger Nicolai Prytz, direktør for bæredygtighed og strategi i TOMRA.

TOMRA
Hos teknologivirksomheden TOMRA er ressourceproduktivitet nøgleordet.

Æbler bliver sorteret ikke kun ud fra farve, størrelse og form, som alt sammen er synligt, men også ud fra deres stand. Hvis de er modne, skal de sælges hurtigt lokalt. Hvis de ikke er helt modne, kan de klare at blive transporteret. Hvis de er overmodne, kan de anvendes til syltetøj.

Plastemballage bliver sorteret, således at plasten så vidt muligt kan genbruges eller genanvendes.

- Der er rigtig mange produkter, der kan genanvendes. Potentialet er enormt, siger Nicolai Prytz.

Han giver som eksempler, at kun to tredjedele af samtlige fødevarer bliver udnyttet. Resten går tabt eller bliver til spild. Og kun en syvendedel af produceret plastemballage bliver recirkuleret.

Kebony
Træ fra den norske trævirksomhed Kebony har et betydeligt lavere CO2-aftryk, end hvad der gælder for eksotiske træsorter.

Kebony: En bæredygtig afløser for tropisk træ

Kebony er en trævirksomhed, der fremstiller byggematerialer med samme egenskaber med hensyn til hårdhed, slidstyrke og stabilitet som hårdt tropisk træ, men gør det uden risiko for skovrydning og naturødelæggelse.

Et miljørådgivningsfirma har påvist, at Kebony-træ har et betydeligt lavere CO2-aftryk, end hvad der gælder for eksotiske træsorter.

Mette Valen, landeansvarlig for Kebony i Norge, oplyser, at virksomheden altid har været miljørigtig, men at det har været ”en lang rejse” at udvikle den særlige Kebony-teknologi. Processen er baseret på imprægnering af fyrretræ med en type alkohol, der er et biprodukt fra produktion af sukkerrør.

- Det bliver dyrere materialer, men den skærpede interesse for bæredygtighed har givet stigende efterspørgsel i Europa og USA, siger Mette Valen.

Det anslås, at tropisk skov i disse år skrumper i areal med cirka 120.000 kvadratkilometer årligt. Det er lidt mindre end tre gange Danmarks areal.

Zaptec
Norske Zaptec er i løbet af få år blevet blandt de førende på markedet for ladesystemer til elbiler.

Zaptec: Fra olie- og gassektor til ladesystemer til elbiler

Zaptec er en ung, norsk teknologivirksomhed, der i løbet af få år har opnået at blive blandt de førende på markedet for ladesystemer til elbiler.

Ladesystemerne er henvendt til boligforeninger, virksomheder og private husstande, og systemerne er smarte, derved at en enkel ladestander kan oplade flere biler samtidig.

Zaptec blev etableret, da ingeniører med en fortid i den norske olie- og gassektor brugte viden derfra om transformatorer til at hjælpe en europæisk elbilproducent. Hvilket førte videre til at udvikle ladesystemerne. Det oplyser Anders Thingbø, Zaptecs direktør. 

Alle Zaptecs produkter er designet, udviklet og produceret i Norge, og virksomheden har nu 65 ansatte. Hjemmemarkedet i Norge er stort, da 72 procent af alle solgte biler i Norge i august i år var elbiler. I Danmark var andelen i samme måned på 19 procent. Zaptec eksporterer desuden til flere europæiske lande.

- Vi har erfaret, at det er muligt at redde jordkloden og samtidig skabe en fortjeneste på grøn omstilling, konstaterer Anders Thingbø.

Norcem
Cementproducenten Norcem er ved at opbygge et separat anlæg til indfangning af CO2 i tilknytning til den ene af virksomhedens to norske fabrikker.

Norcem: På vej mod CO2-neutral cementfremstilling

Norcem er eneproducent af cement i Norge og har arbejdet med klimapåvirkningen længe, eftersom cementfremstilling kræver kolossale mængder varmeenergi og har et stort CO2-aftryk.

Således er Norcem ved at opbygge et separat anlæg til indfangning af CO2 i tilknytning til den ene af virksomhedens to norske cementfabrikker. Anlægget bliver det første i verden i fuld skala til dette formål, når det kan tages i brug i 2024.

Den CO2-holdige røggas renses for svovl og kvælstof og bliver omsat til en væske, som kan transporteres ud på Nordsøen og oplagres under havbunden.

- Den svære øvelse bliver at integrere de to anlæg, siger Per Brevik, som har været med i hele udviklingsprocessen. Han ansvarlig for politisk interessevaretagelse og tilladelser i den tyske koncern HeidelbergCements nordeuropæiske afdeling. Norcem indgår i HeidelbergCement. Han er også spændt på, om budgettet for det statsstøttede projekt holder.

Per Brevik vurderer, at tilsvarende anlæg til CO2-indfangning med henblik på oplagring vil vinde udbredelse i cementsektoren i takt med, at CO2-kvoteprisen fortsat stiger. Han ser ikke genanvendelse af indfanget CO2 som en mulig genvej, da det blot vil udsætte udslippet. Og bestræbelserne på at fremstille 'grøn' cement rækker efter hans vurdering heller ikke.

- Vi har et mål om, at vores betonprodukter i Norcem, hvor cementen er ’limet’, skal være CO2-neutrale i 2030. Det er vores store bidrag til den grønne omstilling, siger Per Brevik.

 

Omtale af lande, selskaber og/eller fonde i denne artikel skal ikke anses som en købsanbefaling fra Nordea Invest. Tal altid med din investeringsrådgiver, før du investerer.