Kriser nedbryder og ødelægger. Men de skaber også åbninger, hvor nytænkende og innovative hjerner kan slå hul på nye markeder. Sådan lyder det fra flere kilder. En af dem er Peter Kofler, der er formand for Dansk Iværksætter Forening. Han starter med at sige, at coronakrisen har været – og fortsat er – hård for iværksættervirksomheder.
- Når vinden tager til i styrke, så er det dem, der er mindst velpolstrede, der ryger først. Sådan er det. Så på den korte bane er der en del, der bliver blæst væk.
Men så er der også en længere bane. Her har iværksætterne en fordel, siger Peter Kofler. De besidder nemlig agilitet og handlekraft og formår at rykke hurtigt på nye efterspørgselsmønstre.
- Nye territorier er åbne, og iværksætterne skal bare ud og prikke til det, siger han og peger på områder, han selv mener, rummer forretningspotentiale:
- Jeg tror, sådan noget som ‘staycation’ bliver stort: hvordan holder man ferie i sit eget hjem? Og så selvfølgelig, alt hvad der har med digitalisering at gøre. I det hele taget alt det, der bidrager til, at vi undgår fælles kontaktflader. Den nye situation åbner et mulighedsrum.
Peter Kofler
Formand, Dansk Iværksætter Forening
Kniven for struben
Men før mulighedsrummet åbenbares, er der nogle sår, der skal slikkes. Iværksættervirksomheder inden for kreative områder som møbel- og tekstilbranchen, var nogle af dem, der blev hårdt ramt, da krisen buldrede. For først gik alt i stå i deres produktionsland nummer ét. Kina.
- Mange af disse virksomheder får produceret varer i Kina, og da krisen satte ind, kunne man ikke leve op til de kontrakter, der var lavet med kunderne. Da varerne så endelig kom, så lukkede Danmark ned. Så det var et dobbelt slag, det var en virkelig hård omgang, fortæller Betina Simonsen, direktør for Lifestyle & Design Cluster, der arbejder for at fremme innovation og bæredygtig vækst hos små og mellemstore bolig- og beklædningsvirksomheder og relaterede kreative brancher.
Men en del af virksomhederne vandt efterfølgende noget andet på krisen. De fik blandt andet sat skub i deres digitale markedsføring, fortæller Betina Simonsen.
- Mange begyndte at være virkelig kreative online med små videoer med catwalks i butikkerne, og de fandt på nye services. Møbelvirksomheder tilbød for eksempel, at man kunne prøve deres produkter af i eget hjem. De oplevede en ekstrem udvikling i deres digitale kompetencer og det, der ellers ville have taget tre år at få lært og gjort, det tog tre måneder. Det er det der med, når kniven sættes for struben, så finder man løsninger.
Betina Simonsen nævner en undersøgelse, man lavede under finanskrisen i samarbejde med Aarhus Universitet. Her blev 210 livsstilsvirksomheder undersøgt før og efter finanskrisen.
- De virksomheder, der sagde, vi sparer ikke os selv væk, det er nu vi skal ud og innovere og skabe nyt, det var også dem, der kom ud på den anden side og klarede sig godt.
Betina Simonsen
Direktør, Lifestyle & Design Cluster
Værd at drible videre med
Iværksættervirksomheder er umodne. De er ikke låst fast i rutiner og ‘vi plejer'-kultur, men er mere agile og kan handle, når mulighederne opstår foran dem. Umodenhed kan derfor være en fordel under kriser, siger Christian Vintergaard, direktør i Fonden for Entreprenørskab, der skal sikre, at flere elever på alle uddannelsesniveauer møder undervisning i entreprenørskab.
- Iværksættervirksomheder er stadig ved at finde ud af, hvem der skal være deres kundebase, og i den tidlige fase prøver man meget af og ser, hvad der rammer skiven og er holdbart i det lange løb. I forhold til eksisterende og veletablerede virksomheder er iværksættere ofte bedre til at se nye muligheder. De har jo en kultur og nogle processer, der gør, at de ikke er situeret i faste måder at gøre tingene på.
Nye iværksættere kan søge mikrolegater hos Fonden for Entreprenørskab, og coronakrisen afspejler sig i ideerne i de seneste ansøgninger, fortæller Christian Vintergaard.
- Projekterne tager afsæt i den nye virkelighed. Det kan være unge fra medicinstudiet, der vil teste vira på en særlig måde. Vi fik flere ansøgninger, hvor det skinner igennem, at de har opdaget, de har en faglighed, som coronakrisen pludselig har givet ekstra værdi. Det er Georg Gearløs-pæren, der lyser. De ser pludselig noget, der kan være værd at drible videre med.
"Iværksættervirksomheder er stadig ved at finde ud af, hvem der skal være deres kundebase. Og i den tidlige fase prøver man meget af og ser, hvad der rammer skiven og er holdbart i det lange løb"
Taget pippet fra dem?
De seneste måneder har været præget af snak om konkurser, hjælpepakker og støtteordninger. Men erfaringen med efter-krisetider er også, at store væksteventyr kan folde sig ud i kølvandet på dem. Peter Kofler påpeger, at der på bagkant af finanskrisen opstod en bølge af nye globalt skalérbare virksomheder såsom Uber og Airbnb, og en opblomstring af sociale medier med Pinterest og WhatsApp.
Lysten til at blive iværksætter er tilsyneladende heller ikke forduftet hos de helt unge, fortæller Christian Vintergaard.
- Vi får jo ansøgninger til legater, der skal støtte deres tidlige udvikling, og jeg har da tænkt: gad vide, om krisen helt har taget pippet fra dem. Men der har vi faktisk haft rekordmange ansøgninger, så lysten til at prøve iværksætteri af er på ingen måde forsvundet, siger han.
Og selvom kriser er smertefulde og hårde, kan de ende med at være produktive og frugtbare - både for iværksættere og for etablerede virksomheder, mener Peter Kofler.
- Også personlige kriser gør jo ondt, men når du så er ude på den anden side, vil du ofte sige: jeg ville ikke have været den foruden. Og i forhold til at drive virksomhed sætter kriser ofte skub i en sund og eksistentiel gentænkning af kerneforretningen, siger han.
Omtale af lande, selskaber og/eller fonde i denne artikel skal ikke anses som en købsanbefaling fra Nordea Invest. Tal altid med din investeringsrådgiver, før du investerer
