Af:
Outi Rönnqvist

Derfor er investeringer til gavn for naturen

Har du nogensinde tænkt over, hvorfor der ikke længere klasker så irriterende mange insekter mod forruden af bilen, som da du var barn? Eller hvorfor der var mange flere svaler om sommeren i de gode gamle dage? Hvis du har undret dig, er din fornemmelse ikke helt forkert. Den understøttes nemlig af forskning. Og årsagen er desværre et alvorligt globalt problem: tab af biodiversitet

Naturt

Biodiversiteten, dvs. mangfoldigheden af levende dyr og planter på jorden, falder ifølge forskerne hurtigere end nogensinde før. Eksemplet med færre insekter på forruden afspejler det menneskeskabte fald i insektbestanden verden over. Det blev for et par år siden klart illustreret af forskning baseret på data fra Danmark. Dataene blev indsamlet over 20 år og viste et fald på 80 pct. i mængden af insekter.

Faldet i mængden af insekter er måske ikke i sig selv foruroligende, men det er effekten på fødekæden og naturen til gengæld. Det danske studie viste eksempelvis et tilsvarende fald i mængden af svaler, der lever af insekter. Udover at insekter er meget næringsrige, spiller mange af dem også en vigtig rolle i bestøvningen af planter.

Myndigheder over hele verden har udtrykt bekymring for den foruroligende udvikling i insektbestanden. Således advarede WHO allerede i 2015 om, at tab af biodiversitet kan få konsekvenser for folkesundheden og begrænse adgangen til fx sunde fødevarer og ferskvand samt udviklingen af medicin.

Bekymringen deles af NGO’er som fx World Wildlife Foundation (WWF), der siden 1998 har offentliggjort et Living Planet Index (LPI), som måler tilstanden af den biologiske diversitet i hele verden. Ifølge WWF’s Living Planet Report 2020, falder biodiversiteten hurtigere end i millioner af år. Faldet varierer fra region til region, men listen over truede arter bliver længere og længere, og økosystemerne får det hele tiden dårligere.

Elin Noring

Elin Noring

Responsible Investment Analyst, Nordea

Virksomheder må forbedre sig

Tabet af biodiversitet påvirker samfundet som helhed, herunder økonomien og virksomhederne. Det er grunden til, at også porteføljeforvaltere forsøger effektivt at inddrage biodiversitet i deres investeringsprocesser. Elin Noring, Responsible Investment Analyst i Nordea, er en af dem, der forsøger af finde praktiske løsninger på problemet.

- Ifølge World Economic Forum er den samlede økonomiske værdiskabelse på USD 44.000 mia. – halvdelen af verdens samlede BNP – i moderat til stærk grad afhængig af naturen. Men brugen af vores fælles goder er ikke blevet korrekt prissat, og dermed ender samfundet med regningen for de enkelte virksomheders forbrug af disse goder, forklarer Elin Noring.

Det vil før eller siden ændre sig. Vi ser allerede initiativer inden for klimaområdet. For eksempel har EU indført omkostninger for virksomheder for hvert ton drivhusgasser, de forurener med. Virksomheder må forberede sig på lignende omkostninger i forhold til deres forbrug af naturens goder. Det er en af grundene til, at biodiversitet betyder noget for en investor og derfor bør indgå som en naturlig del af vurderingen af risiko og muligheder i investeringsbeslutninger.

Drivhusgasser
Den Europæiske Union har indført omkostninger for virksomheder for hvert ton drivhusgasser, de udleder og forurener med.

"Stadig meget at gøre"

Det er både fra et investeringsmæssigt perspektiv og af hensyn til naturen og vores samfund vigtigt at identificere og udnytte de store muligheder, som en overgang til mere naturvenlige aktiviteter indebærer.

- Ifølge World Economic Forum kan det generere forretningsværdi for op til USD 10,1 mia. om året og skabe 395 mio. job frem mod 2030. Derfor er det ikke bare rigtigt, men også smart at sætte skærpet fokus på biodiversitet, siger Elin Noring.

Den seneste tids udvikling viser, at investorerne har været forud for lovgivningen og integreret fx klima- og miljøhensyn i deres investeringsbeslutninger.

- Det samme sker nu med hensyn til biodiversitet. Selvom vi stadig arbejder med at få etableret anvendelige målsætninger for biodiversitet, har vi i mange år diskuteret, hvordan vi kan styrke biodiversiteten, med politiske beslutningstagere og selskaber, vi investerer i, siger Elin Noring og fortsætter:

- For eksempel har WWF identificeret tropiske områder som de mest udsatte for tab af biodiversitet, og i den forbindelse har vi været i dialog med brasilianske politikere og erhvervsmyndigheder for at bremse skovrydningen i Amazonas-regnskoven. Med vores aktiebeholdninger i individuelle selskaber har vi også forsøgt at skubbe selskaberne i en mere positiv retning. Det gælder fx verdens førende kødproducent, brasilianske JBS SA.

- Vi har stillet krav til selskabet om at sikre, at det kvæg, man opkøber, ikke kommer fra ulovlige kvægfarme etableret ved skovrydning. I Indonesien ryddes regnskove for at give plads til palmeolieplantager. Her har vi derfor været i dialog med både lokale politikere og selskaber som fx Bank Rakyat Indonesia (en lokal bank, der via sin udlånsportefølje er eksponeret mod produktionen af palmeolie i landet, red.) samt globale selskaber som Nestlé for at fremme en mere bæredygtig palmeolieproduktion og bedre beskyttelse af regnskovene.

- Der er stadig meget at gøre både politisk og på selskabs- og forbrugerniveau, for at sikre at naturen beskyttes og genoprettes. Men jeg tror fuldt og fast på, at vi kan finde de rigtige løsninger, så fremtidige generationer igen kan blive irriteret over mange døde insekter på forruden, ligesom vi blev det for år tilbage, afslutter Elin Noring.