Ups! Tillad markedsføringscookies for at se indhold som dette fra Nordea

Loading

0:00/0:00

Af
Nina Azoulay (tekst) og Thomas Jensen (video)

Industrien er med: Kampen mod plastik går ind i ny fase

Kampen mod verdens plastik er rykket ind i en mere operationel og innovativ fase, hvor industri og detailhandel begynder at omstille sig og opfinde nye, smarte systemer til erstatning for den forurenende engangsplast. Der er grund til at være optimistisk – og som investor grund til at holde ekstra godt øje med markedet, lyder det fra miljøorganisationen Plastic Changes stifter, Henrik Beha Pedersen, som dette efterår gæster Nordea Invests investeringsmøder.

Global
Indsigt

Et affaldsfrit samfund, hvor alle produkter er designet til at blive vasket og brugt mange frem for at blive til affald straks efter brug. Det lyder måske utopisk, men ikke desto mindre er det den retning, store dele af erhvervslivet langsomt bevæger sig hen imod. 

Det er ikke længe siden, at Carlsberg afskaffede plastikemballagen rundt om sixpacken og erstattede den med lim. På den måde sparrer de 76 procent plastik i deres emballage og de fortsætter arbejdet med nye materialer og genbrugssystemer.

Stribevis af andre virksomheder som Coca Cola, Pepsi, Unilever, Nestlé og Mars har også meldt sig på banen for at finde genbrugssystemer og måder at reducere plastemballage. Og det er den vej, samfundet bør bevæge sig, påpeger Henrik Beha Pedersen, miljøbiolog og stifter af organisationen Plastic Change.

Henrik Beha
Henrik Beha Pedersen
Miljøbiolog og stifter af miljøorganisationen Plastic Change. (Foto: Chris Jordan)

- Det spændende er, om vi kan se det affaldsfri samfund for os, for hvis vi kan det, så tror jeg også på, at det kan ske. Jeg ser flere og flere modeller på, hvordan det kan skrues sammen, siger han og tilføjer:

- Jeg er meget inspireret af shippingindustrien, for der har man fundet ud af at indrette en hel branche med ens standarder og formater for eksempelvis containere. Med det for øje forestiller jeg mig, at eksempelvis vores rullepølse og mayonnaise i fremtidens affaldsfri samfund leveres i standardiserede bakker, som der er pant på, og som efter brug bliver indsamlet, vasket og brugt igen. 

Verdens største ‘plast-syndere’

Coca Cola, Nestlé, PepsiCo, Mondeléz og Unilever topper for andet år i træk listen over de virksomheder, som der findes allermest plastik fra ude i naturen. Det viser en undersøgelse, som den internationale bevægelse Break Free From Plastic, der har Plastic Change som styregruppemedlem. Her er der i 51 lande på seks kontinenter foretaget 484 såkaldte ’brand audits’ – oprydninger, hvor afsenderen på hvert eneste stykke affald kortlægges. 

Se rapporten og dens konklusioner

Kilde: Plastic Change og Break Free From Plastic

Henrik og affald
Henrik Beha Pedersen ved en affaldsindsamling ved Vesterhavet i Danmark. Hvert år smides der op mod 10 millioner tons plastikaffald i havet. (Foto: Plastic Change)

Selv om det måske er svært at forestille sig et samfund uden affaldscontainere i hver en indkørsel og baggård, er det sådan vi skal til at tænke, mener Henrik Beha Pedersen. 

Hvert år smides der mellem 8 og 10 millioner tons plastaffald i havet – det tæller alt fra vanddunke, slikposer, sodavandsflasker og vatpinde til engangslightere, skruelåg og fiskenet. Samlet svarer det til en fyldt lastvogn i minuttet. 

- Det er et omfangsrigt problem. På 60 år har vi formået at forurene hele vores verdenshav med plastik, siger Henrik Beha Pedersen. 

De seneste år har Plastic Change haft et ekspeditionsskib i havet for at dokumentere omfanget af plastikforureningen. Foreløbig er skibet nået halvvejs rundt om jorden – fra Danmark via Middelhavet til Bermuda i Atlanterhavet og på tværs af Stillehavet fra Los Angeles og Hawaii til Papua ved Indonesien.

- Vi har haft trawl i vandet på vores ekspedition tre år i træk. Hver eneste dag på nær to dage har vi fundet plastik i trawlen, fortæller Henrik Beha Pedersen.

Plastic Change

  • Plastic Change er en dansk miljøorganisation, grundlagt i 2014 af miljøbiolog Henrik Beha Pedersen.
  • Plastic Change arbejder for at bekæmpe plastikforurening ved blandt andet at reducere engangsplastik og arbejde for genbrugssystemer, hvor vi bruger produkterne mange gange. Organisationen har blandt andet indgået en rækker partnerskaber med virksomheder og industri om at reducere og re-designe brugen af plastik.

Kilde: Plastic Change

På verdensplan forventes produktionen af plastik ifølge en række prognoser at blive firedoblet de næste 30 år. Samtidig genbruges kun cirka 9 procent af den plastik, vi gennem årene har produceret, påpeger han.

- Resten ligger på lossepladserne og flyder, bliver brændt af og bliver til klimaforandringer eller ender i maverne på havdyr og på vores middagstallerkener i form af mikroplast. Så der er noget, vi ikke lykkes med. Vi har et påtrængende problem. Jeg ville ikke kalde det på højde med klimaforandringerne, men det er et andet miljøproblem, og det er sådan set to sider af samme sag for det handler om et overforbrug, som vi ikke har fået styr på, siger Henrik Beha Pedersen. 

Henrik Beha og Plastic Change
Henrik Beha Pedersen og Plastic Change arbejder på at dokumentere plastforureningen. Tusindvis af frivillige hjælper til med at indsamle affald langs strande og andre steder i naturen. (Foto: Plastic Change)

Sæt de gamle vandposter op igen

Men selv om forureningen er enorm og problemet er påtrængende akut, er Henrik Beha Pedersen optimistisk. For de seneste års arbejde med at dokumentere plastforureningen og vække magthavere, erhvervsledere og forbrugere er begyndt at give pote.

- Vi er som samfund kommet igennem nogle erkendelser og nu nået til det mere operationelle plan, hvor industrien begynder at omstille sig, og detailhandlen gerne vil bruge mindre engangsplastik. De helt store knapper, vi har brug for at trykke på, er, at vi skal bruge mindre, siger han. 

Og det er svært, understreger han, for vores forbrugsmønstre gennemsyrer hele samfundet. For eksempel er stort set alle vandposter på gader og torve sløjfet, så man ikke kan genopfylde en drikkedunk, men må købe kildevand på engangsflaske, når man er på farten. 

- I Irland arbejder man med et mål om en vandpost for hver 400 meter i det offentlige rum. Det er et godt billede på, hvor vi skal hen. Bliver vand tilgængeligt for alle, kan vi spare millioner af plastikflasker, siger Henrik Beha Pedersen og tilføjer, at der vil følge en lang række servicejobs med til at drive og vedligeholde vandposterne. 

Vandposter erstatter flaskevand

  • Irland er det land i Europa, der producerer mest plastikaffald. Her har man de seneste år sat hundredvis af vandposter op i det offentlige rum, så man kan genopfylde sin vandflaske i stedet for at købe kildevand på plastikflaske. 
  • I Storbritannien er målet, at der i alle større byer skal være adgang til gratis vandposter inden 2021. Det forventes at reducere engangsanvendelsen af plastikflasker med et tocifiret millionbeløb om året.
  • Den multinationale kæde Whitbread, der har mere end 700 hoteller i Storbritannien, tilsluttede sig som den første virksomhed initiativet og tilbyder gratis postevand på alle hoteller og kontorer.

Kilder: BBC, The Irish Times og Refill Ireland

Verden over spirer innovative alternativer til engangsplasten frem. I den tyske by Freiburg har universitetet været med til at udvikle den såkaldte ‘Freiburg Kop’, der er fremstillet af hård plast og tåler opvaskemaskine og derfor kan bruges hundredvis af gange. Med et depositum på en euro på koppen og en bred tilslutning fra byens cafeer og butikker, som sælger drikkevarer til kopperne, har de genbrugelige ‘to go’-kopper gjort engangskrus til kaffe og sodavand overflødige. Og det gør en forskel i et land, hvor der dagligt langes cirka 320.000 kaffe ‘to go’ over disken. På samme måde har Plastic Change sammen med Tuborg og 4 af Danmarks største festivaler (Roskilde Festival, Northside, Tinderbox og Grøn Koncert) udviklet en ‘festival-kop’ i genbrugsplast med pant, som kan vaskes igen og igen. Det betød i 2019 at festivalerne har sparet ca. 2 mio. engangsplastkrus og dermed mindsket affaldsmængderne på festivalerne betragteligt. 

- Det er de smarte systemer, der skal i brug, og vi ser flere og flere modeller på, hvad det kan være. På Roskilde Festival gik snakken blandt publikum på, hvorfor pizzabakkerne ikke kan genbruges på samme måde som ølkrusene. Der er kommet en enorm bevidsthed om, at vi skal bruge ting igen og igen i stedet for at smide ud. Hele ‘to go’-kulturen ændrer sig, og det mærker vi, at virksomhederne er opmærksomme på, siger Henrik Beha Pedersen. 

Henrik på scenen
Henrik Beha Pedersen besøger dette efterår en række af Nordea Invests investeringsmøder.

Store brands baner vejen 

Dette efterår besøger Henrik Beha Pedersen en række af Nordea Invests investeringsmøder for at fortælle om udfordringerne med engangsplastik og plastaffald. Og der er god grund for investorerne til at holde øje med markedet, når det gælder plastik og emballage, og med virksomheder, som satser på genbrug og genanvendelse, understreger han. 

- Hvis man vil rekruttere de bedst kvalificerede unge talenter i dag, er det afgørende, at man som virksomhed fejer for egen dør og bekender sig til en miljøpolitik. De er nødt til at have gennemtænkt, hvordan man agerer ansvarsfuldt, og hvad det er for en moral, de har med ud i markedet. Det er en meget spændende udvikling, for så begynder det også at betyde noget for de helt store brands, siger han.

Og det er netop når de store virksomheder går med forrest og er med til at præge og lægge pres på leverandører og forsyningskæder, at det rykker noget. Ifølge Henrik Beha Pedersen skyldes problemerne i dag i høj grad, at langt det meste plastik er designet så dårligt, at det hverken egner sig til genbrug eller til genanvendelse. Derfor er en adfærdsændring hos forbrugerne ikke nok. Det er afgørende, at de store virksomheder er med, og at der fra politisk side bliver sat nogle rammer, som sikrer mindre brug af plastik, langt flere genbrugssystemer og mere genanvendelse af den plastik, der alligevel produceres. Og Henrik Beha Pedersen mærker, at der sker en masse i øjeblikket.

- Det er kun fem år siden, vi overhovedet begyndte at tale om problemerne med plastik i verdenshavene, og i dag gennemsyrer plast-dagsordenen alle lag i samfundet. Vi er der i dag, hvor befolkningen vil, detailhandlen vil, og industrien vil også gerne, og selv statsministeren er begyndt at tale om plastik. Nu mangler vi, at politikerne tager ansvar og sætter nogle langsigtede rammer. Men alt i alt gør det mig optimistisk, at der er så stor tilslutning til at gøre noget, siger han.


Omtale af lande, selskaber og/eller fonde i denne artikel skal ikke anses som en købsanbefaling fra Nordea Invest. Tal altid med din investeringsrådgiver, før du investerer.

Magasinet har sin egen app – hent den her!

MyInvest er udviklet af Nordea Invest og indeholder alt indhold fra Nordea Invest Magasinet samt mulighed for at følge dine favorit Nordea Invest fonde.

Download nu og bliv automatisk opdateret hver gang der kommer nyt