De kommende fem år vil vi se dybtgående forandringer i både små og store virksomheder. Ikke blot småjusteringer, men grundlæggende ændringer af forretningsmodellerne.
Det siger professor i ledelse Steen Hildebrandt, der siden 1980’erne har arbejdet med bæredygtighed og har udgivet et utal af bøger og artikler om emnet. De tungeste virksomheder er i gang, siger han.
- Hvis du tager alle de danske børsnoterede virksomheder, så er de på vej. De har bæredygtighedsafdelinger, bæredygtighedsledere, bæredygtighedskompetencer, og de laver udførlige rapporter om bæredygtighed. Det gælder i Danmark og overalt i verden. De er i gang, og det er fordi, de har set, at de skal.
Virksomhedernes ageren er nok ikke primært rodfæstet i et ønske om at redde verden og menneskeheden, fastslår Steen Hildebrandt. Det vil de naturligvis gerne, men deres motivation handler først og fremmest om at ruste forretningen.
- Ræsonnement er, at de ligeså godt kan være med fra starten. De ser koldt og klart, at bæredygtighedsdagsordenen er uafvendelig, og de har erkendt, at det ikke er nok at sige noget, men at de også skal handle, siger Steen Hildebrandt.
Han fremhæver en af de største danske virksomheder:
- Hvis du tager ud til A.P Møller Mærsk og ser på de ordrer, de har afgivet på skibe til levering om fem-ti år, så er bæredygtighed noget, de lægger meget vægt på: Hvad er det for brændstof? Hvordan er effektiviteten? Det er afgørende. Tager du ud til Novozymes, Coop, IKEA, Ørsted ..., så er der masser af konkrete ressourcedispositioner og produktions- og distributionsbeslutninger, der viser, at de arbejder målrettet mod verdensmålene, siger Steen Hildebrandt.
Eksempler er Mærsks løfte om at sejle fossilfrit i 2050 og svenske IKEAs mål om at stoppe salg af engangsplast og omlægge til CO2-neutral transport.
“Betragtet med videnskabens briller er kloden på mange måder på en kurs, der rettelig bør betegnes en katastrofekurs. Det skal vi efter min mening tale om og tydeliggøre”
En balancegang
Men omstillingen er i den grad en balancegang for virksomhederne, pointerer professoren. De kan ikke bare indføre CO2-neutralitet fra den ene dag til den anden og smide deres hidtidige forretningsmodel over bord.
- De vil allesammen sige: Vi gør, hvad vi kan, men der er samtidig grænser for hvor hurtigt og hvor meget, vi kan gøre på én gang. Går vi for hurtigt frem, bliver vi måske overhalet af konkurrenter her og nu. Det handler om at være realistiske og se på: hvad og hvor meget kan markedet være med til, siger Steen Hildebrandt.
Hensynene til konkurrenter, investorer, kunder, leverandører og kommende medarbejdere er altså noget, virksomhederne har med i deres overvejelser hver eneste gang de træffer grønne beslutninger.
- På alle de parametre skal de balancere. Investorer ønsker, at virksomheden bevæger sig i en bæredygtig retning, men ikke på en måde, så aktierne påvirkes for negativt. Medarbejderne har en ensidig interesse i, at virksomheden bliver bæredygtig, og i det hele taget presser interessenterne på.
Taber-adfærd
Steen Hildebrandt mener dog, at virksomheder, der vil omstillingen også må turde give afkald på gevinstmuligheder på kort sigt. Det handler om mod og om at tænke langsigtet.
- Jeg mener, man må acceptere relative fald i gevinsterne for at investere i fremtidsmuligheder. Nogle vil sige, jeg er for pessimistisk, og at jeg undervurderer den teknologiske udvikling. Det kan være, de har ret. Men jeg tror, erhvervslivet over en bred kam må indstille sig på lidt lavere gevinster i en periode for at være med på en ny dagsorden om fem år eller tidligere. Det kan pludselig gå stærkt, siger han.
Professoren fremhæver en virksomhed, der turde satse alt og vandt på det.
- KLS Pureprint i Hvidovre gjorde det. For 10 år siden var denne virksomhed ved at dø som alle andre trykkerier, men så valgte den at gå all in på bæredygtighed. Ledelsen satsede alt, og så måtte det bære eller briste. Det fik de succes med.
KLS Pureprint er i dag en velfungerende, gennemført bæredygtig virksomhed, og der er heldigvis mange som den, pointerer Steen Hildebrandt, der også med sikkerhed tør fastslå, at virksomheder, der tøver og slet ikke tilpasser sig den grønne dagsorden, taber.
- Ikke-bæredygtig adfærd er taber-adfærd. Dem, der ikke går i en grøn retning, dør. Så hårdt kan man sige det. Der findes en stor gruppe af SMV’er (små og mellemstore virksomheder, red.) i Danmark, som befinder sig i et vakuum og fortsat tøver. De er klar over, de bør forholde sig til det her. De lytter til brancheforeninger, ser på rollemodeller, venter på lovgivningsinitiativer, udspil og krav fra kunder og så videre. Men spørgsmålet er, hvor længe de kan vente. De skal handle på det her, siger Steen Hildebrandt.
“Det er næsten uden for fatteevne, hvad vi mennesker kan finde på at gøre ved os selv, dyr, natur for at opnå kortsigtede og snævre økonomiske resultater”
Uden for fatteevne
I sin bog ‘Danmark og verdensmålene – en ny dagsorden’ skriver Steen Hildebrandt om ‘Den store Acceleration’. Det dækker over en eksplosion i – primært ikke-bæredygtig – produktivitet, vækst og profit og et støt stigende befolkningstal, der ifølge FN har passeret 7,5 milliarder mennesker. En så voldsom rovdrift på klodens ressourcer vil uvægerligt føre til katastrofer, skriver Hildebrandt med henvisning til forskning fra bl.a. Stockholm Resilience Center.
Det er sådanne katastrofer, verden nu er på vej ind i. Men får vi sat ord på katastrofekursen? Forstår vi den? Nej, mener Steen Hildebrandt.
- Jeg tror ikke, vi generelt forstår, hvor alvorligt det her er, det må jeg desværre sige. Udsigterne er meget alvorlige. Det er noget virksomhederne – særligt de store – opererer ud fra. De siger: For at have ‘license to operate’ også om 10 år, må vi sikre os, at vi ikke bliver anklaget for at have handlet uansvarligt. Det indgår i overvejelserne, at de er nødt til at opføre sig ansvarligt, så eftertiden også synes de er interessante at levere til, handle med, investere i og arbejde for. Mærsk har sagt: Vi skal være her om 10 år og også til den tid være en respekteret virksomhed, derfor skal vi agere bæredygtigt. Den indsigt hos virksomhederne er helt afgørende, siger Steen Hildebrandt.
Den gode nyhed
Afgørende er også investorer og kapitalforvaltere, siger professoren. Det er nemlig i høj grad dem, som styrer de enorme pengestrømme, der bestemmer, hvor verden bevæger sig hen.
- De har en helt enorm impact – ingen tvivl om det. De bestemmer, hvor pengene skal kanaliseres hen, hvilke aktier og virksomheder, der skal investeres i. Og det er jo egentlig ret få mennesker, vi her taler om, der bestemmer over verdens investeringer. De har en ganske enorm indflydelse. Den gode nyhed er, at de for længst har forstået, at man skal ud af fossile brændsler, væk fra den klassiske bilindustri og så videre. Ikke at de flygter ud, de forholder sig selvfølgelig mere nuanceret. Men hvis der er noget, de er i stand til, så er det at aflæse markederne, det er de gode til. Og det kommer verden til gode, at de har set og forstået, at bæredygtighed er den helt store trend, siger Steen Hildebrandt.
Omtale af lande, selskaber og/eller fonde i denne artikel skal ikke anses som en købsanbefaling fra Nordea Invest. Tal altid med din investeringsrådgiver, før du investerer.
