Hongkong
Af
Lasse Karner

Hongkongs unikke rolle i Asien er under forandring

Protesterne i Hongkongs gader har sat fornyet fokus på, hvad der gør byen til noget særligt i Asien – og om den rolle kan fastholdes. Funktionen som finanscentrum og brohoved til det kinesiske fastland er Hongkong ikke længere ene om, men Kinas mest moderne metropol har fortsat meget at tilbyde investorer og udenlandske virksomheder.

Asien
Kina

I fire måneder har massive protester og voldsomme sammenstød mellem politi og sortklædte demonstranter sat Asiens foretrukne finanscentrum på den globale agenda. Hongkongs fredelige og ordnede ry er vendt op og ned. Tåregas og gadekampe er blevet det nye normale - uden nogen umiddelbar afslutning i sigte. For investorer og udenlandske firmaer rejser det en række spørgsmål om risikoscenarier og byens egnethed for fremtidige forretninger.

Den dramatiske udvikling i Hongkong bunder i en ulmende vrede blandt store dele af de 7,5 millioner indbyggere, hvoraf mange frygter at byens særlige status i Folkerepublikken langsomt er ved at blive udhulet. Gnisten, der antændte de folkelige frustrationer, var lokalregeringens lancering af et lovforslag, der ville gøre det muligt at udlevere personer til retsforfølgelse på fastlandet. En million borgere gik den 9. juni på gaden i protest. Ugen efter var antallet på to millioner. Lovforslaget er siden blevet trukket tilbage, men kravene fra demonstranterne har for længst ændret sig og inkluderer nu også frie valg af politiske ledere. Meningsmålinger viser, at Carrie Lam, den nuværende regeringschef, er den mest upopulære af slagsen siden målingerne startede efter Hongkongs overdragelse fra britisk styre til kinesisk i 1997.

Hongkong
I Hongkong har demonstranter længe fyldt gaderne for at protestere mod Kinas stigende indflydelse på byen.

Den politiske krise har på ny sat fokus på debatten om Hongkongs rolle i Asien og unikke, men også svære position i forhold til resten af Kina. I årtier har såvel Hongkong, det kinesiske fastland og et væld af udenlandske virksomheder nydt godt af formularen "et land, to systemer", der sikrer Hongkong en høj grad af autonomi og mange rettigheder, der ikke gælder andre steder i riget. Da Kina efter Maos Zedongs død begyndte at åbne sig op mod resten af verden, blev Hongkong det primære bindeled. Det ændrede sig ikke efter overdragelsen. Tværtimod. Kinas økonomiske mirakel er i vid udstrækning blevet finansieret i kraft af investeringer ført gennem Hongkong, mens kinesiske selskaber har skaffet kapital på byens børs. Som en platform for pengestrømme ind og ud af det kinesiske marked blev Hongkong Asiens finanscentrum. Det er byen fortsat. Men spørgsmålet er, om tiden er ved at løbe fra modellen.

Det mener Friedrich Wu, økonomiprofessor og ekspert i internationaliseringen af Kinas økonomi ved Singapores Nanyang Technological University.

- Hongkong er færdig. Det bliver endnu en andenrangs kinesisk by, og den proces har optøjerne accelereret, siger han.

Han peger på, at Hongkongs økonomiske fundament er udgjort af tre søjler, der alle vakler.

Ifølge Friedrich Wu vil Hongkong fremadrettet få sværere ved at tiltrække multinationale selskaber, hvilket skyldes en blanding af, at Beijing og Shanghai er blevet mere moderne og bedre til at tilbyde økonomiske incitamenter og skattefordele, mens protesterne i Hongkong trækker i den anden retning. For det andet har Kina liberaliseret reglerne for containertransport ind og ud af landet, hvilket har svækket Hongkongs status som logistisk knudepunkt. Som en konsekvens har havnene i Guangzhou, Shenzhen og Shanghai vokset sig større end Hongkongs. Og så er der rollen som finanscentrum.

Fakta: Hongkong

  • I forlængelse af Opiumskrigene i det 19. århundrede blev Hongkong indlemmet i det britiske imperium og forblev britisk frem til 1997, hvor området igen blev underlagt kinesisk kontrol. Siden har Hongkong haft status af Særlig Administrativ Region i Folkerepublikken Kina.
  • Regionen styres efter princippet om "et land, to systemer" og Hongkongs miniforfatning, der løber frem til 2047. Den foreskriver, at Kommunistpartiet og centralregeringen i Beijing kun håndterer udenrigs- og sikkerhedsanliggender, og at Hongkong beholder sine uafhængige domstole, en fri presse og selv udpeger sine politiske ledere. I realiteten er det dog kun på distriktsniveau, at der afholdes frie valg.
  • Byens regering ledes af en såkaldt Chief Executive, der udpeges af et valgråd bestående af 1.200 medlemmer. Det er under det nuværende system ikke tænkeligt, at rådet vælger en person, der ikke er på god fod med centralregeringen i Beijing.
  • Omkring halvdelen af medlemmerne af parlamentet vælges direkte, mens den anden halvdel udnævnes af brancheforeninger og interessegrupper i valgkredse. I praksis betyder det, at gruppen af parlamentarikere, der er venligt stemt over for Kinas Kommunistparti, har flertal.

Hongkong har været et vigtigt finanscenter for kinesiske virksomheder til at skaffe kapital i hård valuta. Men den rolle mindskes. Medmindre lokalregeringen snart kan genoprette lov og orden - hvilket jeg tvivler på - vil der ikke være mange internationale institutionelle investorer, der ønsker at købe kinesiske selskabers aktier udstedt af børsen i Hongkong. Det kaldes politisk risiko! Overordnet viser Global Financial Centers Index, at over de sidste fem år, har Shanghai halet ind på Hongkong. Den seneste placering fra september 2019 viser, at Shanghai har overhalet Tokyo og kun er en plads under Hongkong, siger Friedrich Wu.

Men ikke alle er enige i den vurdering. Det er fuldstændigt forkert at beskrive Hongkong som færdig, lyder det fra Richard Harris, direktør for Port Shelter Investment og en erfaren kommentator og investeringsekspert med base i Hongkong. Han medgiver, at dele af Hongkongs økonomi er ramt på grund af de månedlange protester, men understreger at de voldelige episoder er af meget lokal karakter og ikke påvirker den brede befolkning. Så selv om turismebranchen lider og velhavende indbyggere flytter nogle af deres aktiver ud, så er Hongkongs status ikke truet.

- Hongkong er ekstrem værdifuld for Kina. Hongkong har fri bevægelighed for varer, mennesker, tjenester og kapital, og så har den et uafhængigt retssystem og ytringsfrihed. Kina har brug for et sted inden for landets grænser, der tillader fri bevægelighed for kapital efter globale standarder, som Kina kan gøre brug af, siger Richard Harris.

Han peger på, at Hongkong i løbet af de sidste ni år har stået for 73 procent af oversøiske børsnoteringer foretaget af kinesiske virksomheder, og at 65 procent af de udenlandske investeringer foretaget i Kina kommer via Hongkong. Af samme grund vurderer Richard Harris, at protesterne forbliver et lokalt anliggende i Hongkong.

- Kina har kun én rød linje, og det er, at optøjerne i Hongkong ikke må sprede sig til resten af landet. Og at det skulle ske er meget, meget usandsynligt. Hongkongerne er ikke populære i resten af Kina. De bliver set som forkælede. Der kommer ikke en revolution på det kinesiske fastland, og derfor kommer vi ikke til at se den kinesiske hær i Hongkongs gader, siger han.

"Hongkong er ekstrem værdifuld for Kina. Hongkong har fri bevægelighed for varer, mennesker, tjenester og kapital, og så har den et uafhængigt retssystem og ytringsfrihed"
Richard Harris, direktør for Port Shelter Investment Management

Debatten om Hongkongs evner og muligheder i en region under markant forandring er ikke ny. Byens containerhavn er for længst blevet overhalet af Shanghai, der i mange år har været fastlandets mest internationale og moderne by. Shenzhen i naboprovinsen har udviklet sig fra et fiskerleje til en teknologihub med store ambitioner og tordner stadig frem. Senest har den kinesiske centralregering i august lanceret en ny plan, der skal styrke Shenzhen yderligere. Men på nogle områder har de kinesiske storbyer fortsat langt op til Hongkong.

Eksempelvis kårer den amerikanske tænketank The Heritage Foundation hvert år klodens frieste økonomier. Her er Hongkong kommet ind på en førsteplads de sidste 25 år, mens Kina i 2019-udgaven endte på plads nummer 100 – en placering foran Papu New Guinea og efter Namibia. Nummer to på listen, Singapore, er på mange måder en mere direkte konkurrent. Singapore kan byde på mange af de samme kvaliteter som Hongkong og er ligeledes et logistisk og finansielt knudepunkt i Asien. Derudover er Singapore tættere på nye vækstmarkeder i Sydøstasien og Indien.

Hongkong
Demonstranterne i Hongkong håber på Vestens opbakning i deres kamp for rettigheder og større frihed fra Kina.

Men til trods for den kinesiske kultur, der ligeledes er gældende i Singapore, er den geografiske beliggenhed længere væk fra det kinesiske fastland også en svaghed i forhold til Asiens største marked. Desuden ville den kinesiske ledelse i Beijing næppe være tilfreds med at overdrage Hongkongs status til et andet land i regionen.

Rivaliseringen mellem de to byer vil givetvis tage til, men måske er det ikke et enten eller – eller som det Asienspecialiserede konsulent- og rådgivningsfirma Dezan Shira & Associates skriver i en ny analyse:

"For udenlandske investorer skal beslutningen om at basere aktiviteter i Hongkong, det kinesiske fastland, Singapore eller andre steder ikke kun træffes ved at se på hver enkelt lands styrker og svagheder, men også på hvordan de passer ind i en bredere strategi for Asien. Hongkong vil fortsat være en væsentlig bidragyder til en vellykket Asienstrategi. Men hvor den engang var en bastion af stabilitet, gennemsigtighed og pålidelighed, skal den i stigende grad behandles mere i stil med de politisk uforudsigelige miljøer, der kendetegner store dele af det asiatiske vækstmarkeder."

Magasinet har sin egen app – hent den her!

MyInvest er udviklet af Nordea Invest og indeholder alt indhold fra Nordea Invest Magasinet samt mulighed for at følge dine favorit Nordea Invest fonde.

Download nu og bliv automatisk opdateret hver gang der kommer nyt