Af:
Charlotte Holst

Grydeskeens snarlige død? Takeaway boomer

Takeaway er i dag langtfra kun slatne burgere og fedtet pizza. Udvalget er enormt, og aktører inden for online-madbestilling jagter de trecifrede milliardbeløb, markedet potentielt rummer. Færre laver mad fra bunden, og en rapport varsler hjemmekøkkenets død. Men vil vi virkelig stoppe med at lave mad selv?

Take away

De suser afsted på cykelstierne med store blå firkanter på ryggen. Budene, der kører mad ud for den finske leverandør Wolt, er blevet et hverdagssyn i det københavnske bybillede, ligesom i adskillige andre større byer i Europa. De vidner om en stigende tendens: vi klikker os til færdiglavede måltider frem for for selv at bruge tid i køkkenet. 

Markedet for madbestilling via apps som Just Eat, Hungry og Wolt er i galopperende vækst. Finske Wolt er et eksempel på, hvor stærkt det går. Virksomheden blev grundlagt i 2014 og byggede madudbringning på i 2016. I dag er budene med de blå køletasker synlige i mindst 53 byer i 15 lande, og i sommer fik virksomheden tilført en milliardinvestering fra Iconiq Capital, som forvalter Facebook-stifter Mark Zuckerbergs formue. 

Wolt har opereret i Danmark i to år og 2018-regnskabet bød på markant fremgang, hvor bundlinjen gik fra et underskud på 185.000 kroner til et overskud på en halv million kroner. 

Om markedet lige nu siger Wolts danske direktør, Søren Meier Svendsen. 

- Der bliver foretaget en masse investeringer, men de giver stadig mening i forhold til de samlede muligheder. Den nuværende samlede markedsværdi for aktørerne inden for madudbringning er tocifrede milliardbeløb, men med de aktuelle forbrugertendenser og vækstfremskrivninger vil det tal vokse til flere hundrede milliarder.

Søren Meier Svendsen

Søren Meier Svendsen

Direktør, Wolt i Danmark

Hungry.dk er en anden af tre store udbydere herhjemme og flere end 1400 restauranter er tilknyttet platformen, der har base i Aarhus og også dækker mindre byer i Danmark. Direktør Rune Risom peger på, at markedet på ingen måde er mættet.

- Vi ser en klar trend mod et voksende marked. Tiden brugt på at lave mad er tilbagegående, folk vælger det fra. Det lugter af endnu større efterspørgsel på mad, der ikke kræver tid. Hvordan det så vil fordele sig i fremtiden med varmt mad leveret til døren, eller for eksempel ‘ready-to-heat’ koncepter fra supermarkederne, kan vi ikke vide. Men markedet har årlige vækstrater på 7-10 procent. Det er ikke mange steder, man ser det. 

Rune Risom

Rune Risom

Direktør for Hungry.dk

Fra 35 til 365 milliarder dollars

Den voksende markedsværdi og forbrugernes ønske om, at madlavning skal være let og hurtigt, som de to direktører peger på, fremhæves også i rapporten Is the Kitchen Dead fra den schweiziske investeringsbank UBS: “Vi kunne befinde os i første fase af industriali­seringen af måltidsproduktion og levering,” skriver banken.

Og hvad betyder så det? Ja, som titlen på rapporten indikerer, er det et fremtidsscenarie, hvor hjemmekøkkenet simpelthen er overflødigt, fordi folk enten går på restaurant eller får leveret mad udefra med et klik på mobilen og kan vælge mellem hundredvis af udbydere og måltider. Fortravlede forbrugere vil have convenience i hverdagen, og banken forudser en stigning i global online-madbestilling fra en værdi i dag på 35 milliarder dollars til 365 milliarder dollars i 2030. 

- På mange markeder har restaurationsbranchen overhalet dagligvarer. Vi forventer, at denne tendens fortsætter i årtier, hvor restaurationsbranchen i sidste ende vil vokse sig dobbelt så stor som dagligvarebranchen, siger Søren Meier Svendsen.

At madlavning i hjemmet er en truet aktivitet har man fokus på hos vidensorganisationen Madkulturen, der arbejder for at styrke madkulturen i Danmark. Her fortæller direktør Judith Kyst, at andelen af danskere, der laver mad fra bunden er faldet fra 55 procent i 2015 til 48 procent i 2018. 

- Der er sket et drastisk fald. Vi ser en tendens til, at det er i weekenderne, vi gør os umage, mens det i hverdagen bare skal gå stærkt, siger hun. 

Uber Eats
Uber Eats er en af de store globale spillere på markedet for online takeaway og er tilstede på samtlige kontinenter. (Foto: Uber Eats)

Nem mad til ældre og singler

Det er ikke kun i Danmark, at restaurationsmad og markedet for online-bestilling boomer. Trenden er international. I USA er Uber Eats og rivalen Grubhub store spillere på markedet. I rapporten fra UBS forudser man, at tendensen bider sig så meget fast, at man vil se den føromtalte “industrialisering af måltidsproduktion.” Et scenarie er storkøkkener, hvor forskellige leverandører kan leje sig ind og hvor ikke bare kokke og køkkenmedhjælpere, men også robotter vil fremstille mad og bringe ud til en stadig lavere pris, fordi nye teknologier opstår, og konkurrencen øges. 

Madlavning fra bunden er dog et stærkt ideal i Danmark, påpeger Judith Kyst. Men man er oppe imod en tidsånd, hvor travlhed og et væld af andre tilbud presser det ud. Hun peger også på, at der er en væsentlig socio-demografisk forklaring.

- Der er over én million singler, og det er oplagt for dem at gribe til de lette løsninger. Det ville jeg måske også gøre. En anden gruppe, der bruger takeaway i stigende grad, er de raske og rørige ældre, der er gået på pension. De synes, de har aftjent deres værnepligt i køkkenet, og nu findes der pludselig alle de her muligheder for at købe sig til lette løsninger. Det tidspunkt i livet, hvor madlavning falder mest drastisk, er der, hvor børnene flytter hjemmefra. 

Judith Kyst

Judith Kyst

Direktør for videns- og forandringsorganisationen Madkulturen. (Foto: Madkulturen)

Bred pallette af mad

Men hvorfor er det egentlig også vigtigt at kunne lave mad selv? Takeaway udbuddet er i dag ikke begrænset til fedtglinsende pommes frites eller en hurtig ’hotter’ ved pølsevognen. Hos Hungry.dk, som gør meget ud af at holde lave leveringspriser og bringe ud også i mindre byer, har man stadig mest pizzeriaer, kebab-barer og burgerrestauranter på listen. Men det er ved at ændre sig, siger Rune Risom.

- Vi har set vores opgave som at være tilstede med det udvalg, der nu er - også uden for København, Aarhus, Odense og Aalborg. Vi startede i 2013, og er gamle nok til at komme ud af den klassiske takeaway: altså pizza, burgere og så videre. Men vi står i en omvæltningsperiode, og der kommer flere high-end burgersteder, indiske restauranter, thaimad og så videre på vores liste. Kvaliteten af takeaway er generelt opadgående.

Hos Wolt, der er til stede i de store byer, vælter det frem med en bred pallette af hippe fiskerestauranter, vietnamesisk gadekøkken, plantebaseret raw-food og gourmet-smørrebrød.

Hvad er der i?

Men på trods af det mangfoldige udvalg, hvor det er nemt at undvige fede grillbarer, er det stadig et problem, at vi stopper med selv at lave mad, siger Judith Kyst.

- Jo sjældnere vi laver mad, desto mere distancerer vi os fra at forstå de råvarer, der udgør vores mad. Dermed mister vi evnen til at gennemskue hvilke råvarer, der er gode for os, og hvad der udgør et sundt måltid. At kunne lave mad selv er en forudsætning for at kunne træffe kritiske valg som forbruger og tage vare på egen sundhed.

Men hvis nu andre gør det for os, er det så ikke lige meget? Nej, siger Judith Kyst, fordi selvom der er masser af lækker takeaway at tage af, så er det stadig mere usundt.

- Jo mere takeaway, desto mere salt, sukker og fedt får du. Selv i maden fra de dyrere takeaway-udbydere, er der ekstra salt, sukker, fedt og smagsforstærker i. Det er derfor, det altid smager så godt. Men de færreste kan gennemskue, hvad der egentlig er i det takeaway, de køber, og det vil altså på den lange bange være mere usundt.

Et andet argument for at værne om madlavning som alment dannende disciplin er, at vi skal lære at spise anderledes, hvis vi skal redde kloden.

- Arktis smelter, Amazonas brænder og fødevarer er altså en afgørende del af løsningen. Hvis vi skal se på fødevaredelen, så skal vi forstå, hvad vi spiser og hvilke muligheder der er for at at bevæge os over i en grønnere og mere bæredygtig kost. For det er nødvendigt. Skal vi kunne det, skal vi også forstå råvarerne, og vi skal være vidende og kritiske i forhold til hvad vi putter i munden, siger Judith Kyst.

Et hjem uden køkken

Men travlhed, flere singlehusstande, smarte teknologiske løsninger og skærpet konkurrence indenfor takeaway skubber madlavning i eget køkken ud. Men vil hjemmekøkkenet virkelig uddø og blive en hobbyaktivitet for få entusiaster? Søren Meier Svendsen fra Wolt tror i hvert fald på, at det er realistisk, at man i fremtiden vil se boliger helt uden køkkener.

- Folk har travlt og vil gerne have det let og overkommeligt i hverdagen. Hvis vi tænker årtier frem og går ud fra, at den vækst, vi ser, fortsætter, er det faktisk et helt reelt spørgsmål, hvorvidt alle boliger vil have et køkken, som vi kender det i dag. I Asien er der allerede en del af nye lejligheder, der bygges uden køkkener.

Spørger man Hungry.dk’s direktør vil han heller ikke afvise, at man vil se boliger uden køkkener. Men han peger også på, at det kræver stor volumen og rækkevidde i udbuddet af takeaway, hvis man ligefrem skal undvære køkkenet.

- Vi er da nok der, hvor vi om 10 år vil opleve, at der bliver bygget uden køkkener i visse områder herhjemme. Men skal det udbredes for alvor, kræver det, at tilgængeligheden af takeaway bliver bedre. I dag er der en gigantisk forskel i udvalg og tilgængelighed i store byer og på landet. 

Uber Eats 1
Fremtiden kan byde på flere boliger helt uden køkkener, fordi al mad hentes udefra. (Foto: Uber Eats).

Ned i bolledejen

Judith Kyst er nu ret sikker på, at køkkenet vil overleve herhjemme. For i Danmark betragtes det hjemmelavede måltid som noget særligt.

- Danskerne vurderer selv, at maden smager dårligere, er mindre sund og generelt mere utilfredsstillende, når den ikke er hjemmelavet. Det kan vi se i vores undersøgelser. Det hjemmelavede måltid er et stærkt ideal i den danske madkultur, og vi tillægger det stor værdi, siger Judith Kyst.

Hun peger dog også på, at man er oppe imod en stærk strøm mod de lette madløsninger. Hun er stor fortaler for måltidskasser og andre løsninger, hvor man stadig selv er med til at fremstille maden.

- Jeg håber, der kommer flere spillere på banen, der tilbyder løsninger, der kan understøtte, at vi går i køkkenet og laver maden selv. Så vi kommer ned i bolledejen og mærker råvarerne mellem hænderne. Vi redder ikke madkulturen ved at kræve, at man altid laver mad fra bunden hver dag. Men kan vi understøtte madlavning i hverdagene med løsninger, hvor tingene er samlet, så det er let at gå hjem og lave et lækkert måltid, så tror jeg på, vi kan.