Grøn markedsplads vil fremme salg og forbrug af bæredygtige varer

Det begyndte med en stak traller og en bunke bordben i et tomt butikslokale i den lille østjyske stationsby Ry. Byen, som ud over at være kendt for Himmelbjerget ikke rager højt op i landskabet. Faktisk var der begyndende butiksdød og mange tomme lokaler i byen, da Mia Walde i 2016 fik ideen til hjælpe bæredygtige iværksættere i gang ved at give dem et fysisk udstillingsvindue, som samtidig kunne fremme forbruget af bæredygtige varer.

I dag er traller og bordben konverteret til en virtuel platform, men idéen er den samme: At tilbyde en markedsplads, hvor forhandlere, der ønsker at sælge bæredygtige varer, og kunder, der ønsker at købe dem, kan mødes.

- Gennem mit arbejdsliv har jeg set, hvor svært det er at hitte ud af, hvad der egentligt er bæredygtigt, og hvor svært det som lille virksomhed er at give sit CSR-arbejde luft under vingerne”, siger Mia Walde, der er uddannet cand.merc.(psyk.) i forandringsledelse. Det betyder, at hun ved noget om den menneskelige faktors betydning i organisationer – og qua sin erhvervserfaring hvordan vi som forbrugere agerer på trends som bæredygtighed.

Bæredygtigheds-vagthund

Efter studiet arbejdede hun først som CSR-manager hos en dansk producent af outdoor-tøj. Efter nogle år blev hun selvstændig konsulent inden for CSR-rådgivning, og det var her, hun fik øjerne op for manglen på et match mellem købere og sælgere af bæredygtige varer.

- Spørger man danskerne, så vil langt de fleste gerne gøre det rigtige som at mindske forurening og stoppe underbetaling af mennesker, der arbejder under dårlige forhold. Men det er næsten umuligt at gennemskue processerne og dermed at afgøre, hvad der reelt er bæredygtigt, og jeg tror, at de fleste forbrugere regner med, at virksomhederne tager sig af den del. Men der er virkelig mange varer i verden, som ingen har forholdt sig til, siger Mia Walde.

Derfor er hendes ønske at være en slags vagthund, som screener varer for bæredygtighed ud fra forskellige, fastlagte kriterier. Til det formål har hun udviklet et pointsystem ud fra otte CSR-parametre: Fair og social produktion, mindre spild, naturlige materialer, recycling/upcycling, bionedbrydelighed, certificeret miljø/social (som f.eks. Svanemærket, EU-Blomsten eller FSC-certificering), holdbarhed og håndlavet i Skandinavien.

Disse kriterier bruger hun til at udvælge de varer, der sælges i webshoppen Weensu, som er en sammentrækning af ”We Enable Sustainability”, der løst kan oversættes til, at platformen gør det muligt at købe og sælge bæredygtigt.

Ny tankegang

Og dermed har Mia Walde slået to fluer med ét smæk. For ud over at platformen prøver at komme udfordringen vedr. at hitte rundt i, hvad der reelt er bæredygtigt, til livs, så åbner den også muligheden for at løse det andet problem, hun har set: nemlig at små virksomheder, der fremstiller bæredygtige varer, har rigtig svært ved at komme ud over rampen rent forretningsmæssigt.

- Skal varerne sælges i de gængse butikker, pålægges der en relativt stor avance, og det kan en bænk lavet af flettede sikkerhedsseler ikke bære. Det vil jeg gerne gøre noget ved, for det kan godt være, det ikke redder verden at bruge brugte sikkerhedsseler til at lave bænke, men det sætter gang i en anden, inspirerende tankevirksomhed, som verden har brug for mere af, siger hun.

To verdensmål i centrum

Med bæredygtighed som den vigtigste værdi i virksomheden, ligger FN’s Verdensmål helt naturligt i kernen af Mia Waldes ambition. Virksomheden er indrettet efter mål nr. 8 vedr. anstændige jobs og økonomisk vækst og mål nr. 12 vedr. ansvarligt forbrug og produktion. Ved at hjælpe små iværksætter, som kæmper for at få sig et levebrød, bidrager Weensu til anstændige jobs, der således skaber økonomisk vækst steder, hvor man ellers ikke ser det. Med selve platformen og det bagvedliggende screeningsværktøj bidrager virksomheden til ansvarligt forbrug og produktion – også selv om alle må leve med, at ingen kan få absolutte svar.

- Bæredygtighed er ikke en eksakt videnskab, og derfor er det også svært at svare på, om det er bedst at bruge en karklud eller køkkenrulle til at tørre spildt mælk op med. Men vi kan forholde os til det, og selv om vi ikke kan måle på alt, kan vi forsøge at finde en balance i det værdidrevne og det videnskabeligt beviste, siger Mia Walde, der gerne deler ud af sin erfaring med, hvordan man kan komme i gang med verdensmåls-arbejdet.

Hendes råd er, at man altid begynder med at lave en interessentanalyse over de vigtigste interessenter, man har fra et bæredygtighedsperspektiv – det kan f.eks. være medarbejdere, kunder, naboer, leverandører eller myndigheder. Dernæst laver man en issues-analyse, der afdækker de vigtigste megatrends i samfundet ift. miljø, sociale forhold etc. Derefter kan man sammenholde de to og kortlægge forholdet mellem, hvor vigtigt et issue er for interessenterne, og hvor meget ens egen virksomhed kan påvirke eller bliver påvirket af det pågældende issue.

- Det giver et overblik over, hvad der er lavt hængende frugter, og hvad der er større projekter, og når indholdet således er på plads, vil der ofte helt naturligt være et verdensmål, som passer på det indhold. Så først indhold, så verdensmål, opsummerer Mia Walde.

Langt lys og store drømme

Hun understreger dog samtidig, at arbejdet med verdensmålene er et langsigtet arbejde, som man ikke skal forvente sig afkast af her og nu – fordi det kræver investeringer og eksperimenter. Til gengæld har man formentlig ikke en forretning, hvis ikke man gør det – fordi efterspørgslen kun bliver højere fremover.

- Det har simret længe. Og selv om der kan være vidt forskellige holdninger til bæredygtighed, så tror jeg, at den nuværende corona-krise kan være med til at facilitere processen, fordi vi finder ud af, at vi ikke har brug for overforbrug og måske godt kan producere til egne markeder. Hvorfor skal vi som danskere købe en hårelastik produceret i Kina?, spørger Mia Walde.

Hun drømmer om, at Weensu kan blive et mini-Amazon for bæredygtige varer, så platformen f.eks. kan hjælpe en forbruger i Kenya med at finde en kenyansk sælger, så varen ikke skal sendes til Danmark, men kun fragtes til nabobyen.

- Jeg ville være stolt, hvis Weensu kunne skabe sådanne lokale, bæredygtige cirkler, men jeg ved ikke, hvilket skridt der er bedst at tage som det første. Så at finde nogen, der har prøvet at gå den vej før mig, ville være guld værd, tænker hun.

Omtale af lande, selskaber og/eller fonde i denne artikel skal ikke anses som en købsanbefaling fra Nordea Invest. Tal altid med din investeringsrådgiver, før du investerer.