Ups! Tillad markedsføringscookies for at se indhold som dette fra Nordea

Loading

0:00/0:00

Af
Thomas Jensen, journalist

Godt for Danmark: Havvind bliver den billigste af alle energiformer

Der findes ingen industri, der kommer til at vokse med samme hastighed som vores i fremtiden, siger CEO Klaus Steen Mortensen fra Bladt Industries. Hans virksomhed står som mange andre danske virksomheder til at profitere af det voksende globale marked for havvindmøller. Nordea Invest Magasinet har kigget nærmere på, hvad der er sket, siden branchen, som ingen havde spået en stor fremtid for 10 år siden, i dag blomstrer.

Danmark
Indsigt
Industri

Der er sket en revolution med omkostningerne til at producere strøm fra vindmøller ude på havet. I dag er det ikke er dyrere end strøm fra for eksempel kulkraftværker. Det er sket hurtigt og uventet, selv for folk inden for branchen.

- Faldet i priserne skete i løbet af to-tre år i Europa, og det havde vi helt klart ikke forventet. Jeg vil kalde det en dramatisk prisudvikling, hvor det er gået meget hurtigt med at reducere omkostninger også på tværs af globale markeder, siger administrerende direktør i Vindmølleindustrien, Jan Hylleberg.

Han fremhæver, at det nu kan lade sig gøre at bygge vindmølleparker på havet næsten uden offentlige tilskud. Det svenske energiselskab Vattenfall vandt i 2018 et udbud med at bygge en hollandsk havvindmøllepark, hvor regeringen ikke skal betale Vattenfall en krone i støtte, men til gengæld har lovet at stå for tilslutningen af parken til det nationale elnet.

- Havvind er ligesom landvind og sol i dag fuld ud konkurrencedygtigt, siger Jan Hylleberg.

Figur 1
Den orange kurve viser priserne fra de parker, som endnu ikke står færdige, men hvor man kender prisen på strømmen. For otte år siden kostede det i omegnen af 1,10 kr. at producere en kilowatt-time strøm fra en vindmølle med hav omkring sig.

Længere end Rundetårn

De fleste kender de store vindmølleproducenter Siemens Gamesa og Vestas, der begge har omfattende produktion af møller i Danmark. Men de færreste kender til hele underskoven af leverandører, der leverer ind til vindmølleindustrien. Virksomheden Bladt Industries er en af de store, ‘ukendte’ virksomheder. Aalborg-virksomheden med 700 ansatte har eksisteret siden 1965 og laver store jern- og stålkonstruktioner.

Tidligere var det hovedsageligt til infrastrukturprojekter og olie- og gasindustrien, men virksomheden, der har været siden de første offshore-parker blev etableret i starten af 00’erne, er i de senere år blevet en stor spiller inden for levering af fundamenter og transformerstationer til havvindmøller. Det er for eksempel Bladt-fundamenter som Danmarks 24 nyeste vindmøller i Horns Rev 3 står på.

CEO Bladt
CEO i Bladt Industries, Klaus Steen Mortensen, i montagehallen, hvor de er ved at færdiggøre et såkaldt forbindelsesled.

Og det er virkelig store stål- og jernkonstruktioner, der er tale om. Selv CEO Klaus Steen Mortensen bliver en smule imponeret, når han viser rundt i montagehallen. Han klatrer ved hjælp af en stor stige op i et såkaldt forbindelsesled, der er leddet mellem den gigantiske jernpæl, der bliver banket ned i undergrunden og selve vindmøllen.

- Det her forbindelsesled er 8,5 diameter, og når man så forestiller sig, at det kommer til at sidde på toppen af en monopæl, som kan have en længde på 50 meter, og man ved, at Rundetårn er 30 meter, så har man en fornemmelse af, at det her bare er nogle fantastisk store komponenter, siger han.

Fald i priserne

Priserne på strøm fra havvind er som sagt på vej ned. Administrerende direktør i Vindmølleindustrien, Jan Hylleberg, siger, at det ikke kun er de store mølleproducenter, men i høj grad også alle underleverandørerne, der har arbejdet ihærdigt for, at priserne er faldet.

- Dels har producenterne udviklet møller, der er mere effektive og kan hive mere energi ud af vinden. Samtidig har der været et betydeligt pres på at reducere omkostningerne ned gennem værdikæden, og det er alt fra den mindste komponent inde i møllen til fundamenter og kabler. Først var det de nære leverandører til producenterne, der leverer komponenter til møllerne, der har leverede betydelige bidrag, siden er turen så kommet til alt uden for møllen såsom fundamenter og kabling, siger Jan Hylleberg.

Han forklarer også, at der har været et enormt pres på de forskellige leverandører om at få organiseret sig anderledes.

- Det har nogen steder ført til sammenlægning af virksomheder, andre steder til flytning af produktion til billigere lande end Danmark. Det har været den klassiske konsolidering i en industri, hvor man enten slår sig sammen og bliver større og stærkere og tager omkostninger ud på den måde, eller også tager du omkostninger ud af dit produktionsapparat ved at bruge robotter eller flytte produktionen til lavtlønslande, siger han.

Bladt
Bladt Industries ligger i Aalborg Havn, hvor de store fundamenter afskibes og sejles direkte ud til havvindmølleparkerne.

Opfundet i Danmark

Havvind udgør stadig kun omkring ti procent af markedet for vindmøller. Det er stadig landvind, der er det suverænt største marked. I 2018 blev der installeret 51 GW vindkraft globalt, og af dem var 4,5 GW havvind. Men eftersom det bliver sværere og sværere at få lov til at opstille vindmøller på land, bliver det på havet, den store vækst kommer. 90 procent af al havvind er opstillet i Nordsøen, men det kommer til at ændre sig hurtigt. Ifølge Vindmølleindustrien er havvind ved at udvikle sig fra et regionalt til et globalt marked.

- Havvind er opfundet i Danmark, og fordi markedet har været her i Nordeuropa, og især Nordsøen, så er det en dansk spidskompetence, hvor der er et betydeligt potentiale. Fortsat succes forudsætter dog, at de danske virksomheder er i stand til at flytte med ud på det globale marked, ligesom de har gjort med landvind. Men det har jeg stor tiltro til, at virksomhederne kan, og så er der et betydeligt potentiale i den her industri set fra dansk side, siger Jan Hylleberg.

Figur 2
IRENA – International Renewable Energy Agency – viser her, hvordan de mener udbredelsen af havvind vil udvikle sig frem til 2050.

Årlig vækst på 15 procent

CEO hos Bladt Industries Klaus Steen Mortensen mener også, at fremtiden bliver lys for leverandørerne til havvindmølleindustrien, og at de danske underleverandører kan få god bid af kagen, når udbredelsen af havvind mere end syvdobles fra 20 GW i dag til estimeret 150 GW i 2050. Klaus Steen Mortensen mener, det er yderst vigtigt, at de nye havvindmølleparker kan levere det, man kalder ‘Levelized Cost Of Energy,’ altså strøm til en pris, der kan konkurrere med alle mulige andre former for energi. Og det slutter ikke der, mener han:

- Offshore-vind bliver den billigste energikilde i fremtiden, det tror jeg i hvert fald selv på. Vi oplever en årlig vækst på 15 procent, og der findes ingen industri, der kommer til at vokse med den hastighed i fremtiden. Så det er et helt fantastisk marked at være i, siger Klaus Steen Mortensen.

 

Omtale af lande, selskaber og/eller fonde i denne artikel skal ikke anses som en købsanbefaling fra Nordea Invest. Tal altid med din investeringsrådgiver, før du investerer.

Magasinet har sin egen app – hent den her!

MyInvest er udviklet af Nordea Invest og indeholder alt indhold fra Nordea Invest Magasinet samt mulighed for at følge dine favorit Nordea Invest fonde.

Download nu og bliv automatisk opdateret hver gang der kommer nyt