Mursten
Af
Sanne Opstrup Wedel

Gamle mursten får nyt liv

Med stor ildhu, en særlig renseteknologi og omhyggelig håndsortering gør virksomheden Gamle Mursten det muligt, at mursten fra nedrivninger kan blive genbrugt i nye byggerier i stedet for at blive knust og brugt som vejfyld. Hver eneste genbrugt mursten sparer miljøet for 0,5 kg CO2.

Bæredygtighed
Innovation
Skandinavien

Når en 40 tons gravemaskine har brækket en bygning ned, er der både facadesten, mursten og andre materialer i, som en gravemaskine ikke kan skille ad. Derfor er byggeaffaldet i årevis blevet knust og brugt som fyld i havne og veje.

Men omkring årtusindskiftet fik Rudi Rusfort Kragh ideen til en maskine til rensning af gamle mursten, som i dag har ændret på den sag.

Han udviklede en prototype, som stod ude på en vindblæst plads på Svendborg Forbrændingsanlæg. Den fungerede ikke helt optimalt, men da Rudi Rusfort Kragh en dag var forbi Fyens Amts Avis for at sælge nogle plakater, mødte han servicechef Claus Juul Nielsen, som blev nysgerrig, da han hørte om Rudis murstens-maskine. Så han kørte ud og kiggede på maskinen og blev så begejstret for ideen, at han købte boet, da Rudi Rusfort Kragh i 2003 måtte lukke sin virksomhed.

Claus Juul Nielsen
Claus Juul Nielsen er direktør for virksomheden Gamle Mursten, som har skabt en forretning på at genbruge gamle mursten i nyt byggeri.

Historien bringes ind i en ny tid

Siden har Claus Juul Nielsen drevet virksomheden Gamle Mursten og undervejs udviklet et sorteringsanlæg, som kan skille de gamle mursten ud af affaldsmængden fra en nedrevet bygning. Dernæst renses murstenene på en maskine, som fungerer ud fra samme principper som Rudi Rusfort Kraghs oprindelige prototype: En patenteret vibrationsteknologi gør, at murstenene bliver tvunget frem gennem et system, der rasper mørtlen af. Dernæst håndsorterer fire mand stenene og renser de sidste mørtelrester af, inden en robot sætter hele molevitten på paller.

- Jeg er jo købmand og tænkte oprindeligt, at det gav god mening at sælge et byggemateriale, som hele Danmark er bygget på. Og jeg fandt ud af, at selv om nye mursten var temmelig billige, så var de ikke ret pæne, hvorfor folk godt ville give noget mere for smukke, gamle sten med sjæl og historie, fortæller Claus Juul Nielsen, der i dag også er glad for, at der er god ressource- og energiøkonomi i at genbruge murstenene.

- Internettet var kun i sin spæde vorden, og ingen havde hørt om FN’s Verdensmål, da jeg første gang hældte mursten ind i den ene ende af maskinen og løb ned i den anden ende og tog dem fra. Men det har hele tiden været en kæmpe tilfredsstillelse at tage de gamle murstens historie og bringe dem ind i en ny tid, hvor der nu er et kæmpe fokus på at mindske spild og øge genbrug, siger han.

"Vi er den første virksomhed i Europa, som er lykkes med at få CE-mærket et genbrugsmateriale"
Claus Juul Nielsen, direktør i Gamle Mursten

Byer er materiale-guldgruber

Men derudover mener Claus Juul Nielsen, at bæredygtighed er ved at være et fortærsket begreb, fordi mange virksomheder greenwasher og alting skal være så grønt, at forbrugerne bliver skrupforvirrede. I stedet snakker han om ressourcekortlægning af bygninger, der identificerer de dele af byggeaffaldet, der kan genbruges, og urban mining, hvor byerne ses som fremtidens miner til genvinding af alle slags materialer.

- Agendaen om at udnytte ressourcer i byggematerialer er blevet højaktuel, fordi det ikke er sikkert, at vi kan blive ved at skaffe ler og sand til mursten. Og når vi i 2050 lukker for de danske naturgaskilder i Nordsøen, skal vi så importere olie for at brænde mursten?, spørger Claus Juul Nielsen og understreger, at alle de fine begreber egentligt bare er nye betegnelser for det, som man har gjort i masser af år.

- Tidligere var husene faktisk bygget af gode materialer som kalkmørtel og ordentligt træ, så de kunne skilles ad igen. Og faktisk er det først fra 1960’erne, hvor vi glemte al fornuft og f.eks. begyndte at bruge fugemasse med kemi og mursten farvet med farvestof, at problemerne er opstået. Nu bor vi alle sammen i en plasticpose med deraf følgende udfordringer, men heldigvis er det ved at ændre sig, siger han.

Her genbruges gamle mursten

Frederiksbjerg Skole i Aarhus genbruger man både mursten og lokalhistorien. Her lever røde mursten fra det gamle amtssygehus i Aarhus videre i skolens facader. 400.000 røde mursten udgør et væsentligt bidrag til at minimere miljøbelastningen i byggeriet – i alt er 200 tons CO2 sparet.

Islands Brygge i København har NCC opført svanemærkede rækkehuse i gule maskinrensede mursten. Murstenene kommer fra Værløse Flyvestation og Hunsballe Frøavl i Slagelse. I alt er der genanvendt 640.000 mursten og sparet 320 tons CO2

Senest har Gamle Mursten fået 1000 ton sten fra det gamle Horsens Statsfængsel, som skal leveres tilbage med henblik på at bygge en ny børnehave af fængslets gamle mursten.

Se mere www.gamlemursten.dk.

CE-mærkning som den første

Som et skridt på vejen har virksomheden opnået CE-mærkning af sine mursten, hvilket blåstempler, at de lever op til de samme værdier som nye mursten.

- Vi er den første virksomhed i Europa, som er lykkes med at få CE-mærket et genbrugsmateriale, fortæller Claus Juul Nielsen, der også tager ud og piller mursten ud af huse, inden de bliver revet ned. Murstenene testes i virksomhedens eget laboratorium, så man med sikkerhed ved, om murstenene egner sig til 70 år mere, inden de rives ned. Og er stenene gode nok, er der ikke langt for kunden til at tage beslutning om at bygge af de samme sten igen.

- På den måde modnes markedet lige så stille, konstaterer han.

Og fra et miljøsynspunkt giver det grund til at glædes. For man bruger 98 pct. mindre energi til at rense en mursten end til at brænde en. Og en samfundsøkonomisk analyse fra Miljøstyrelsen anslår, at man kunne redde 47,3 mio. sten hvert år i Danmark, hvis man samlede alle de mursten op, der var egnet til genbrug.

- Det giver et kæmpe potentiale for forretningsudvikling og grøn omstilling på samme tid. Og når murstenene går fra at være affald til igen at være et produkt, der også skaber værdi for arkitekturen og kulturarven, så giver det hele god mening, afslutter Claus Juul Nielsen.

 

Omtale af lande, selskaber og/eller fonde i denne artikel skal ikke anses som en købsanbefaling fra Nordea Invest. Tal altid med din investeringsrådgiver, før du investerer.

Magasinet har sin egen app – hent den her!

MyInvest er udviklet af Nordea Invest og indeholder alt indhold fra Nordea Invest Magasinet samt mulighed for at følge dine favorit Nordea Invest fonde.

Download nu og bliv automatisk opdateret hver gang der kommer nyt