En nat for snart 11 år siden kunne Dorte Martinsen ikke sove. Hun havde tre små børn og en stresset mand, som kort forinden havde overdraget hende nøglerne til sin virksomhed. En virksomhed, der i ånden var hendes svigerforældres, og hvis eneste aktiver på det tidspunkt var en flok rådvilde medarbejdere og en tom ordrebog.
Men hun havde en drøm, og den begyndte hun at tegne.
I dag er det stadig den samme tegning, som Dorte Martinsen grundlæggende styrer efter, når hun planlægger næste skridt for sin virksomhed BM Silo, der siden 1965 har ligget på en grusvej 5,3 kilometer fra Aulum – eller 14 kilometer fra Holstebro, hvis det hjælper.
Dengang opfandt hendes svigerfar en tørresilo i træ, og fordi konkurrencen i branchen var hård, fandt han på at putte det hele i en kasse, så siloerne nemt kunne eksporteres. Det gav ham en konkurrencefordel, som gælder den dag i dag, hvor virksomheden stadig eksporterer 85 pct. af sine silo-samlesæt, som nu er lavet i stål og sælges til landbrug og industri i 35 lande til opbevaring af tørre råvarer og materialer som korn, foder eller regranulat til at lave plastikflasker.
- Det lave co2-aftryk på transportdelen, hvor vi transporterer rigtig mange siloer på rigtig lidt plads, har gjort, at vi har været konkurrencedygtige gennem alle årene, fortæller Dorte Martinsen, der egentligt er uddannet ved Told & Skat, har drevet rideskole og hestestutteri og absolut ikke havde forestillet sig, at skulle sidde for bordenden i sin svigerfars eksportvirksomhed.
Men da hendes mand i 1996 overtog virksomheden, hvor hele svigerfamilien stadig var involveret, tænkte hun, at hun hellere måtte se lidt på, hvad forretningen var for en størrelse. Så hun sagde farvel til 100 kollegaer ved Told & Skat, rykkede ind på det samme kontor som sin mand, svigermor, svigerfar og svigerinde og brugte så ellers de næste år på at løse forskellige opgaver i virksomheden inden for salg, økonomi, marketing og indkøb. Lige indtil sommeren 2009, hvor hendes mand gav hende nøglerne og sagde: ”Så, nu er det din tur.”
- Jeg blev noget paf, men meddelte lidt efter, at så ville jeg gerne lave en anden virksomhed, og svaret var, at det var jeg hjerteligt velkommen til. Det var generøst, og han har holdt ord, for lige meget hvor mærkelige, han måske synes, mine ideer har været, så har han aldrig blandet sig utidigt, siger Dorte Martinsen.
En virksomhed i balance
Og så er vi tilbage ved tegningen, der blev lavet den nat i 2009, hvor ansvaret var hendes og opgaven uoverskuelig midt i en finanskrise, som havde kostet både halvdelen af omsætningen og medarbejderne.
Den viser en sol, der lyser ned på fire søjler – personligt, økonomisk, socialt og professionelt – som hver især skal være en del af strategien, for at virksomheden balancerer; som et bord, der kun kan stå lige, hvis alle fire ben er lige lange. Inden for hver søjle er der en række underpunkter, som Dorte Martinsen tog fat på horisontalt – således at første underpunkt i hver søjle blev løst samtidigt: Gør dit job spændende, sund økonomi, team-ånd og kunder.
- Nøgleordet er balance. Hvis ikke medarbejderne selv tager ansvar for at gøre deres job spædende, hvis ikke der er overskud på bundlinjen og projekter, som giver et fælles ståsted ud over den daglige drift, og hvis ikke vi tør vejlede kunderne i stedet for blot at producere det, de beder om, så kan vi lige så godt lukke virksomheden, forklarer hun.
Det var bestemt ikke verdens nemmeste opgave, men efter at have kastet medarbejdere fra stansemaskinen ind på kontoret, fyret værkførere og salgsafdeling, sagt farvel til 2.000 danske kunder og bænket alle ansatte i kantinen med den klare opgave at byde ind med løsninger på alle fire områder, lysnede det lige så stille.
- Vi lavede 53 punkter, hvoraf de 50 var ordnet efter tre uger. Lige siden har jeg faktisk brugt samme fremgangsmåde, når vi skal have løst forskellige udfordringer: Først er der plads til brok, så drømmer vi, derefter lægger vi en handlingsplan og så sætter vi action og bundlinje på, forklarer Dorte Martinsen.
”Jeg deltog i et pilotprojekt, hvor vi blev undervist i, hvordan man kan lave bundlinje i sin virksomhed baseret på verdensmålene, og her var det klare råd: vælg nu noget, der er svært og ikke kun det, der er ligetil"
Hun havde ingen penge til udviklingen, men hentede hjælp i erhvervsfremmesystemet til LEAN, salgsoptimering og sprogkurser og på uddannelsescentre til kontinuerlig uddannelse af de tilbageværende – ofte ufaglærte – medarbejdere, lige som hun investerede i robotter, der kunne afhjælpe tunge løft og lave serieproduktion om natten, så medarbejderne kunne lave noget andet om morgenen. Hele vejen igennem har hun forsøgt at koble uddannelse med den daglige drift, så medarbejderne under skoleopholdene har lavet et projekt, der var relevant for dagligdagen på fabrikken – fx et udvejningssystem til bolte, som kan sortere 2,5 mio. assorterede bolte i præcis de pakninger, der hører til de enkelte ordrer, så kunderne har nøjagtig de bolte, de skal bruge, når siloerne skal monteres ude i verden.
Men også med udviklingen af modellen ”Spot et job” til indslusning af ledige, hvor nyansatte typisk vil blive placeret i funktioner, hvor specialiseringsgraden er lav, men hvor de har muligheden for at bidrage og opkvalificere sig. På den måde har alle medarbejdere altid har noget at bidrage med, de kan afløse hinanden ved behov og har forståelse for de funktioner, en anden har, fordi de ofte selv har prøvet at løse opgaven på et tidspunkt.
Tre verdensmål – én sluttet cirkel
For det arbejde blev Dorte Martinsen i 2015 indstillet til CSR People Prize, og da verdensmålene kom i 2017, var det oplagt at kaste sig over mål som sundhed og trivsel, ansvarlig produktion, anstændige jobs eller partnerskaber for handling, men heller ikke her valgte hun den lette løsning.
- Jeg deltog i et pilotprojekt, hvor vi blev undervist i, hvordan man kan lave bundlinje i sin virksomhed baseret på verdensmålene, og her var det klare råd: vælg nu noget, der er svært og ikke kun det, der er ligetil, forklarer Dorte Martinsen.
Ud fra tanken om, hvad siloerne bliver brugt til og hvilket forretningspotentiale, det indebærer, valgte hun derfor at fokusere på tre verdensmål: Nr. 2 om at stoppe sult, nr. 4 om kvalitetsuddannelse og nr. 12 om ansvarligt forbrug og produktion.
BM Silo producerer siloer, man kan opbevare råvarer i, men hvis råvarerne bliver ødelagt af skadedyr eller rådner, når de forarbejdes i procesanlæggene, inden de bliver til mad i ulandene, er man lige vidt. Ved at byde ind med løsninger på, hvordan råvarerne undgår at rådne på mellemstationen, kan virksomheden hjælpe til med at stoppe sult. Og på den måde er Dorte Martinsen og BM Silo faktisk tilbage ved den oprindelige tanke hos hendes svigerfar, som udviklede tørresiloen, fordi kornet var vådt, og hvis det var vådt, gik det i forrådnelse, hvilket der måtte findes en løsning på.
- Cirklen er sluttet, for pludselig er vi tilbage ved begyndelsen blot med de briller og udfordringer, vi har i dag, siger hun.
Bundlinjen er stadig afgørende
Når det gælder kvalitetsuddannelse, uddanner virksomheden kontinuerligt 5-7 lærlinge inden for 7 fagområder, hvilket giver medarbejderne livskvalitet og sikrer arbejdskraften for virksomheden. Og ift. ansvarligt forbrug og produktion stilles der nu krav til leverandørerne, så stålet anvendes fuldt ud, og alle råvarer går i cirkulation igen.
Alt i alt er BM Silo godt dækket ind via verdensmål, der har at gøre med kunder (nr. 2), med det enkelte menneske (nr. 4) og med leverandører og bundlinje (nr. 12). Og igen er det medarbejderne, der kommer med input og løsninger – senest ved en netop afholdt workshop om verdensmålene, hvor alle har budt på alle tre mål ift. 1. hvor virksomheden gør det godt, 2. hvor den kan gøre det bedre og 3. ideer til nye initiativer – det kunne være at sætte solceller på siloer, lave målsætning for praktikanter eller finde et alternativ til træemballage.
Når forslagene er prioriteret, er næste skridt at lave en handlingsplan med ansvarspersoner på, som arbejder med opgaverne frem til næste personalemøde, hvor de fremlægger en status og dokumenterer alle indsatser ud fra en bundlinje, så det giver værdi hele vejene rundt, og så målene ikke er verdensfjerne, men sikrer en vigtig værdiskabelse.
- Men jeg kan godt forstå, det er svært for mange mindre virksomheder, for der er ikke noget mere ensomt end at sidde for bordenden i en SMV. Du har ingen at sparre med, aben sidder altid på din skulder, og du kan aldrig vælge andet end daglig drift, og derfor er det så svært at tage sig tid til at udvikle og uddelegere, selv om man får en langt bedre forretning af det. Mit bedste råd er at lade dem, der går i det til hverdag, være en del af det, for de ved, hvor skoen trykker, siger Dorte Martinsen, der også altid siger godmorgen og giver kage. For at møde folk i øjenhøjde, for at fejre både succeser og fiaskoer sammen – og ikke mindst sige tak for hjælpen.
Omtale af lande, selskaber og/eller fonde i denne artikel skal ikke anses som en købsanbefaling fra Nordea Invest. Tal altid med din investeringsrådgiver, før du investerer.
