Genbrug
Af
Regner Hansen

Fra brug-og-smid-væk til brug-og-genanvend

Danske virksomheder er så småt ved at indføre principper om cirkulær økonomi, hvor ressourcer genanvendes i lukkede kredsløb så vidt muligt. Den nye produktionsmåde kan måske give Danmark en styrkeposition i verden.

Danmark
Industri

Verdens befolkning æder stadigt hurtigere af Jordens ressourcer. Det sker i form af skovfældning, jorderosion, tab af biodiversitet og ophobning af CO2 i atmosfæren.

Den 29. juli 2019 var alle de naturressourcer opbrugt, som er til rådighed i 2019, hvis jordkloden skulle være bæredygtig. Det er to måneder tidligere end for 20 år siden. Det viser en beregning fra den internationale tænketank Global Footprint Network.

Udviklingen har inspireret til fænomenet cirkulær økonomi, hvor produkter genanvendes i lukkede kredsløb. Hensigten er at strække ressourcerne, fordi de er begrænsede, samt at mindske miljøbelastningen. Principper om cirkulær økonomi vinder indpas i forretningsmodeller i erhvervslivet, i politisk planlægning og i forvaltningen i den offentlige sektor i disse år.

- Der er en masse vind i disse sejl. Man kan blandt andet se det på, at affald nu bliver omtalt som en ressource, siger Steen Vallentin, lektor på Copenhagen Business School og leder af CBS Sustainability.

Flemming Besenbacher var formand for den tidligere regerings såkaldte Advisory Board om cirkulær økonomi. Han betegner omstillingen som et paradigmeskift.

"Virksomheder, der hurtigt kan komme ud over rampen og måske i forvejen arbejder med ressourcer eller genanvendelse har et forspring"
Karin Klitgaard, underdirektør i DI

Vækst med eksportpotentialer

DI, der er Danmarks største erhvervsorganisation, fremhæver, at cirkulær økonomi kan skabe vækst og stimulere innovation, og det rummer eksportpotentialer.

Anvendelsen af råstoffer udgør en voksende andel af mange virksomheders produktionsudgifter, så genanvendelse er en vej til at tjene penge.

Samtidig kan det give en international konkurrencefordel, hvis danske virksomheder bliver blandt de mest ressourceeffektive, vurderer DI.

Ellen MacArthur Foundation, en international velgørende organisation, som arbejder på at fremme cirkulær økonomi, har i en analyse om Danmark skønnet, at en overgang til cirkulær økonomi inden 2035 kan øge bruttonationalproduktet med 0,8-1,4 procent og udvide nettoeksporten med 3-6 procent.

De største potentialer findes inden for byggeri og fødevarer, men også inden for elektronik, plast og tekstil er der gode muligheder, hedder det.

Mange modeller

Karin Klitgaard, underdirektør i DI, oplyser, at interessen blandt virksomheder er stor for at finde konkrete løsninger, så de kan skifte fra en lineær til en cirkulær økonomi.

- Vi arbejder med at udbrede cirkulære økonomiske principper ud fra to vinkler. En bagudrettet, hvor alle eksisterende produkter og bygninger bliver håndteret bedre efter endt brug. Og en fremadrettet, hvor nye produkter bliver designet, så de kan skilles ad og genanvendes, siger Karin Klitgaard.

Karin Klitgaard
Karin Klitgaard
Underdirektør, DI

En undersøgelse, foretaget af Miljøstyrelsen i 2017, viser, at over halvdelen af et repræsentativt udsnit af virksomheder allerede arbejder på at reducere brugen af materialer, råstoffer, spild eller affald i deres produktion eller drift. 88 procent har umiddelbart en positiv holdning til cirkulær økonomi.

- Der opstår mange modeller nu. Virksomheder, der hurtigt kan komme ud over rampen og måske i forvejen arbejder med ressourcer eller genanvendelse har et forspring. Platformsøkonomiske virksomheder kan også nemmere adoptere cirkulære principper. Desuden kan cirkulære forretningsmodeller åbne for partnerskaber, hvor forskellige virksomheder samarbejder om udveksling af ressourcer, siger Karin Klitgaard fra DI.

Kirsten Schmidt er postdoc på Aalborg Universitet og forsker i innovation og bæredygtig omstilling. Hun siger, at det er samtlige virksomheder, der er nødt til at tilpasse sig principperne om cirkulær økonomi.

Cirkulær økonomi
Cirkulær økonomi handler om at holde materialer og produkter i det økonomiske kredsløb med den højest mulige værdi længst muligt.

Bedre rammevilkår og regulering

I Danmark og EU bliver der taget tilløb til at fremme cirkulær økonomi, men både erhvervsliv og miljøorganisationer efterlyser mere vidtgående skridt.

Karin Klitgaard siger, at bedre rammevilkår kan sætte fart i udbredelsen af cirkulær økonomi. Heriblandt en bedre organisering af affaldssektoren i Danmark og etablering af et indre marked for affald i EU.

Det Økologiske Råd udtaler sammen med Danmarks Naturfredningsforening, at der hidtil er lagt for meget vægt på, at omstillingen skal løses ved hjælp af frivillige aftaler.

De to organisationer konstaterer, at mange grundlæggende ændringer af strukturen foretages bedst i EU-regi, men opfordrer til, at regeringen i mellemtiden får et afgiftssystem, der fremmer, at produkter designes, så de kan genanvendes. Organisationerne foreslår også, at reparationer gøres billigere gennem nedsat moms eller løntilskud, og at leverandører af produkter tvinges til at stille reservedele til rådighed, så produkterne kan repareres i hele deres levetid.

Industri cirkulær økonomi
Formålet med cirkulær økonomi er at strække ressourcerne og derigennem mindske miljøbelastningen.

- Generelt tilslutter politikerne sig dagsordenen om cirkulær økonomi, men historien om beskyttelse af miljø og natur viser, at det nødvendigt med regulering. Det er også kun rimeligt at stille krav om materialer, holdbarhed og genanvendelighed, siger Claus Ekman, direktør i Det Økologiske Råd.

Både DI og Det Økologiske Råd påpeger desuden, at den offentlige sektor kan være med til at drive udviklingen, fordi den står for en stor volumen i indkøb. For eksempel kan stat, regioner og kommuner forlange, at der foreligger totaløkonomiske vurderinger af produkter, som de overveje at købe. Heri indgår belastning af klima og miljø.

Det bliver en rejse

Når de skal gøre status, siger flere forskere samstemmende, at nok har Danmark gode forudsætninger for at skifte til cirkulær økonomi, men omstillingen er kun lige begyndt.

- Foreløbig er vi i bedste fald på vej mod en overgangsøkonomi med cirkulære økonomiske principper. Det vil tage lang tid at overgå til en helt cirkulær økonomi, siger Steen Vallentin fra Copenhagen Business School.

- Cirkulær økonomi bliver en rejse. Hele vores system er indrettet efter den lineære model, hvor vi smider en masse værdi ud, som er opbygget med ressourcer. Vi skal til at tænke på, hvordan vi får mest muligt ud af ressourcerne. Det er ikke nødvendigvis negativt. Men det er anderledes, siger Kirsten Schmidt fra Aalborg Universitet.

Historier fra industrien

Her er tre eksempler på indførelse af principper om cirkulær økonomi i produktionen. Eksemplerne hentet fra samfundsområder, der generelt bidrager relativt meget til udledningen af CO2 og andre klimagasser – og dermed medvirker til klimaændringerne. Nemlig transport, byggeri og fødevarer.

 

Fra gamle dæk til nye dæk

En del gamle, udtjente dæk fra biler og andre køretøjer bliver i øjeblikket brændt for at skabe energi. Men det er faktisk muligt at udvinde stoffet carbon black af nedslidte dæk.

Carbon black er en form for kulstof, der er afgørende til forstærkning ved fremstillingen af nye dæk og andre gummibaserede produkter. Genanvendt carbon black erstatter nyt carbon black, som produceres af olie, og genanvendelsen sløjfer dermed udledningen af store mængder CO2.

Omdannelsesprocessen består i såkaldt pyrolyse. Det er en en kemisk proces med opvarmning uden ilt, hvorved de kasserede dæk opspaltes.

Der er en fornuftig forretningsmodel i at genanvende carbon black fra dækkene og sælge stoffet til dækfabrikanter. Udtjente dæk har nemlig en negativ værdi, og det koster at bortskaffe dem.

 

Brugte vinduer i to lag

Der er ingen grund til at kassere gamle vinduer, selv om kravene til vinduernes energieffektivitet er skærpet i de mellemliggende år.

Vinduerne kan fint bruges i nybyggeri, hvis der træffes særlige foranstaltninger. Fremgangsmåden består i at sammenkoble gamle vinduer, der ellers var affald, med nye rammer. På den måde bliver der reelt to lag, og de genanvendte vinduer kan opfylde nutidens skrappere krav til energieffektivitet.

En anden måde at indføre cirkulære økonomiske principper i produktionen af vinduer er at lave særlige vinduer, hvor alle dele senere kan skilles ad og genanvendes. Der findes kunder, som af hensyn til miljø og ressourcer gerne vil betale lidt mere for vinduer, hvori ideen om genanvendelse indgår.

 

Mademballage med genanvendt plastik

En bedre indsamling og sortering af plastikaffald og -materialer kan øge muligheden for genanvendelse af plastik – for eksempel til at fremstille ny plastikemballage, der bliver brugt til at opbevare friske fødevarer, som er klar til at spise.

På den måde kan andelen af genanvendt plastik i ny emballage øges til mere end 25 procent ved produktion af mademballage. I takt med stigende genanvendelse af plastik vil afbrændingen af plastikaffald i Danmark dale.

Det store spring kan tages, når plastik designes, så det er egnet til genanvendelse. EU har lanceret en plaststrategi, der skal understøtte denne udvikling.

Et andet materiale til fremstilling af mademballage er aluminium. Her er det langt mere enkelt at opnå en høj grad af genanvendelse af råmaterialet, fordi al aluminium i princippet kan bruges igen, og materialet har en høj værdi. Eksempelvis er Danmark nået op på en grad af genanvendelse af aluminium på 88 procent.

 

Magasinet har sin egen app – hent den her!

MyInvest er udviklet af Nordea Invest og indeholder alt indhold fra Nordea Invest Magasinet samt mulighed for at følge dine favorit Nordea Invest fonde.

Download nu og bliv automatisk opdateret hver gang der kommer nyt