Af:
Outi Ronnqvist

Fossilfri fremtid: Vi investerer i positive forandringer

Interessen for klimavenlige investeringer er steget markant i de senere år og dermed også udbuddet af investeringer i klima og miljø. Men det kan være svært for en investor at forstå, hvordan en ”fossilfri” investeringsfond egentlig er med til at fremme overgangen til en fossilfri fremtid.

Kvinde med vindmøller

Der er ingen klar definition af, hvad et fossilfrit selskab er, så fortolkningerne er mange. Mange af de filtre, der bruges til at skelne mellem selskaberne, udelukker nogle af de største producenter af alternativ energi, men inkluderer samtidig fortsat selskaber, der udleder store mængder CO2, og som ikke har reelle planer om at gennemføre en omstilling til fossilfri drift.

Harry Granqvist

Harry Granqvist

ESG-analytiker i Nordeas Responsible Investments-team

I stedet for at kategorisere investeringer som hhv. fossile eller fossilfri har flere eksperter i finansverdenen valgt en mere holistisk tilgang, hvor de kun investerer i energiselskaber, der gør en indsats for at begrænse den globale opvarmning, og frasælger dem, der gør for lidt. Vi har interviewet Harry Granqvist, senior ESG-analytiker, for at høre mere. Han er med til at udvikle klimarelaterede analyseværktøjer, som hele finanssektoren kan få gavn af.

Vi investerer i positive forandringer

Harry, du og dine kolleger i Nordeas team for ansvarlige investeringer er eksperter i at vurdere klimapåvirkningen af en fonds investeringer. Du har lavet rigtig mange analyser for at finde ud af, hvordan man bedst begrænser fossil udledning. Hvad er din konklusion?

- I Nordea ønsker vi at fremme de forandringer, som verden har så hårdt brug for til at begrænse den globale opvarmning, og derfor er den vigtigste konklusion, at vi proaktivt skal investere i selskaber, der leverer reel forandring. Det er selskaber, der reducerer deres CO2-udledning nok til at bidrage til, at vi når Paris-aftalens klimamålsætning. I de senere år har flere elektricitetsselskaber lagt ambitiøse planer for at udfase kul til fordel for alternative energikilder. Det er netop denne type omstilling, vi skal fremme. Bagsiden af medaljen er naturligvis, at vi skal holde op med at investere i fossile selskaber, der ikke bidrager til at begrænse den globale opvarmning i det omfang og tempo, der er behov for.

Alternativ energi
I Nordea Invest har vi skærpet reglerne for fossile aktiver i vores bæredygtige fonde for at tilpasse dem Parisaftalens klimamål.

Før vi dykker mere ned i forskellige metoder til at vurdere, hvilke selskaber, der leverer tilstrækkelig forandring – de såkaldte omstillingsparate selskaber, og hvilke, der fortsætter med at udlede store mængder CO2, er det værd at minde om, at omstilling til en fossilfri fremtid er både uundgåelig og presserende. Men det er også vigtigt at forstå, at dette ikke handler om at true store CO2-udledere på deres eksistens. Tværtimod handler det om at få dem til grundlæggende at ændre den måde, de opererer på. Over to tredjedele af den globale udledning stammer fra fossile brændsler. Derfor er det selskaber i sektorer, der er afhængige af fossile brændsler, der skal forandre sig mest. De skal omstille sig hurtigt, og den finansielle sektor skal bidrage til at fremskynde omstillingen. Men for de fleste er det ikke noget, der sker fra den ene dag til den anden. For at sikre en struktureret overgangsperiode skal vi have en langsigtet tilgang og fokusere på samarbejde.

Graf
Virksomheder med fossile aktive er ansvarlige for størstedelen af den globale CO2-udledning.

Problemet med fossil udledning er heller ikke bare sort og hvidt. Vi ved, at energiforbruget i moderne samfund stiger. I Norden vil vi fx altid have brug for opvarmning om vinteren. Selv med store effektivitetsforbedringer på energiområdet ved vi, at det globale energiforbrug stiger med mindst 20% over de næste 20 år. Samtidig dækker den nuværende produktion af grøn energi fortsat kun omkring 20% af det globale energiforbrug. Så vi er nødt til at give selskaberne tid til at omstille sig og investere i moderne og til tider meget dyre grønne forretningsmodeller og teknologier. Samtidig skal vi sende et klart budskab til de selskaber, der ikke vil foretage disse investeringer.

Hvis vi bare udelukker selskaber på grundlag af deres nuværende udledning eller brug af fossile brændsler, ville vi totalt overse deres bestræbelser på at gennemføre omstillingen, og vi ville ikke være i stand til skelne mellem selskaber, der er omstillingsparate, og dem der ikke er.

"Over to tredjedele af den globale udledning stammer fra fossile brændsler. Derfor er det selskaber i sektorer, der er afhængige af fossile brændsler, der skal forandre sig mest"

Harry Granqvist, ESG-analytiker i Nordeas Responsible Investments-team

Stor global opbakning

Hvorfor investere i selskaber, der skal omstille sig? 

- Vi ved alle, at klimaforandringerne er et problem, vi skal håndtere hurtigst muligt. Derfor giver det mening for en investor at gå efter det bedst mulige resultat på den kortest mulige tid. I Nordea mener vi, at vi bedst kan begrænse den globale opvarmning ved at nedbringe CO2-udledningen fra fossile brændsler. Det kan vi kun gøre, hvis vi anerkender, at mange af morgendagens vigtigste leverandører af energi nu er i gang med en udfasning, hvor de reducerer brugen af fossile brændsler. Men det er også vigtigt at huske på, at der i de fleste lande vil gå mindst ti år, før brugen af fossile brændsler vil være stoppet helt.  Det er derfor, vi investerer i selskaber, der bidrager til at fremskynde denne udfasning, og sælger ud af de selskaber, der bremser den.

En anden fordel ved at tilpasse investeringerne til klimamålsætningen i Paris-aftalen er, at den har stor global opbakning, da 197 lande har tilsluttet sig aftalen. Med vores nye tilgang til brugen af fossile brændsler, sikrer vi også, at midlerne i vores bæredygtige fonde arbejder for netop dette klimamål.

Er der også ulemper ved denne tilgang?

- Vores tilgang virker kun, hvis vi har klimaeksperter, der fokuserer på at følge udviklingen ved hjælp af passende værktøjer og processer. Det kræver ekspertviden og ressourcer for at forstå, hvilke selskaber der gør gode fremskridt, og hvilke der ikke gør, og hvad de underliggende årsager er for hvert enkelt selskab. Man skal også holde sig opdateret om de seneste klimaanalyser og reguleringer og holde kontakt med selskaberne, så vi sikrer, at de lever op til forventningerne.

Hvordan kan det gøres i praksis på en troværdig måde?

- Vi mener, at det er vigtigt, at vurderingen er så gennemsigtig som muligt og foretages på basis af nøje udviklede værktøjer og indikatorer og i tråd med uafhængige industristandarder. Fx bruger vi i Nordea analyser fra Transition Pathway Initiative (TPI). Det er et redskab, der måler i hvor høj grad et selskab med fossile aktiver er forberedt på omstillingen. Vi bruger TPI til at forstå, om selskabets strategi fremmer eller forhindrer opfyldelsen af Paris-aftalens klimamålsætning. TPI er hurtigt blevet et benchmark for selskabernes klimaindsats, og med TPI-analysernes fokus på fremtiden snarere end historiske klimaindsatser kan investorer bruge dem som et vigtigt værktøj i deres bestræbelser på at støtte tiltag til at løse klodens klimaproblemer.

Udover TPI findes der en lang række andre klimarelaterede analyser. Derfor kræver det kompetence, erfaring og tid for at forstå, hvilke der er mest anvendelige for et bestemt selskab. Jeg er meget glad for at gøre min del i et team af prisvindende eksperter, som har både bidraget til og fulgt udviklingen af klimaindikatorer i mere end et årti – det har i høj grad lettet mit arbejde.

Men det er også vigtigt at nævne, at selvom mængden af klimadata vokser kraftigt, mangler vi stadig egnede værktøjer og processer til at vurdere udviklingen i mange industrier. Vi vil fortsætte med at bidrage til udviklingen med vores mangeårige erfaring, og forhåbentlig vil den finansielle sektor snart få endnu bedre værktøjer til rådighed til at træffe gode, klimavenlige investeringsbeslutninger.