Af:
Sanne Opstrup Wedel

Du kan få svanemærket dit hus

Når man bygger nyt hus, er det muligt at få det svanemærket. Mærkningen sikrer bl.a. at det færdige hus indeholder mere miljørigtige materialer, har et lavere energiforbrug og er dokumenteret ned til mindste detalje.

hus

Den hvide svane flyver nu ind over danskernes private boliger. For selv om Svanemærket har eksisteret i mere end 30 år, og det siden 2005 har været muligt at certificere bygninger efter det nordiske miljømærke, så er det først i løbet af de seneste par år, at mærket for alvor har fået luft under vingerne i vores private boliger.

- Tidligere var argumentet, at svanemærkede boliger ikke kunne sælges til slutbrugeren, og i mange år blev mærkningen alene brugt af store investorer. Men de senere år har branchen rykket sig meget, og det har givet mærkningen meget medvind, siger Stephanie Carr, bæredygtighedsansvarlig hos det skandinaviske arkitektfirma AART, der arbejder effektbaseret med arkitektur.

For hvor det tidligere handlede meget om de behov og funktioner, som bygningen skulle opfylde, handler det nu også meget om bæredygtighedseffekter: Hvordan kan arkitekturen hjælpe brugerne i bygningen til at tage valg, der gør, at de agerer mere bæredygtigt i hverdagen?

- I Danmark, hvor vi bygger mange kvadratmeter i forhold til andre lande, er vores bolig en stor investering og samtidig også det sted, hvor vi tilbringer det meste af vores tid. Skal man bygge et parcelhus, giver det derfor virkelig god mening at bruge det her framework til at kvalitetsstemple sin investering og samtidig sikre, at rammen om ens liv er et rart og sundt sted at være, siger hun.

Stephanie Carr
Stephanie Carr, som er AARTs bæredygtighedsansvarlige, har særligt fokus på bæredygtighed og indeklima i det byggede miljø.

God kemi og bedre energimærke

Svanemærkningen på byggeri indeholder ifølge Stephanie Carr tre hovedtemaer samt en masse afledte effekter:

For det første stiller mærkningen skrappe krav til materialer. Det kan være inden for kemi, som mærket også er kendt for i andre sammenhænge som vaskepulver, tandpasta og shampoo. I byggerier kan kemien findes i f.eks. maling, fugemasse eller overfladebehandling som gulvlak. Desuden er der krav om, at træ i konstruktionerne – f.eks. tag, terrasser og facade – er certificeret, som sikrer, at træet stammer fra bæredygtigt forvaltede skove og er lovligt fældet, eller at der er brugt genbrugsaluminium til vinduerne.

Desuden skal et svanemærket byggeri være energimærket bedre end et almindeligt hus. Faktisk mindst 10 pct. bedre end det gængse krav, hvilket kan udmønte sig i f.eks. en super effektiv ventilation, varmepumpe og måske solceller på taget.

Grundig dokumentation

Derudover kræver certificeringen, at byggeriet dokumenteres mere grundigt end normalt. F.eks. via en tæthedsprøvning, som sikrer, at huset ikke er utæt, samt en komplet oversigt over materialer, så man senere altid kan se f.eks. hvilken maling eller fugemasse, der er brugt. Det giver sikkerhed, hvis huset skal sælges, eller hvis man selv senere får ny viden om et materiale og gerne vil vide, om det er brugt i huset. F.eks. som PCB, der blev brugt i f.eks. fugemasse og termoruder frem til 1977, fordi det er meget holdbart og har en god isoleringsevne, men som senere har vist sig kunne skade mennesker og miljø.

- Samlet set giver kravene værdi både for dem, der skal bruge huset, dem der skal bygge det, og dem, der skal fremstille materialerne, siger Stephanie Carr.

Godt dagslys

Hovedtemaerne giver også en række afledte effekter i et svanemærket hus – ikke mindst ift. dagslys. Bygningsreglementet, som udspecificerer, hvad Byggeloven kræver af et nybyggeri, indeholder en glasprocent ift. gulvprocent, men stiller ikke krav til placering af vinduerne.

- Derfor kan man godt placere alle vinduer samme sted i et rum og samtidig overholde reglementet, men det giver ikke nødvendigvis et godt dagslys. Men det tager Svanemærket højde for ved at stille krav om, hvor stort et areal, dagslyset skal dække, så man får en jævn fordeling af lys og ingen helt mørke rum. Det gode dagslys giver sammen med ventilation og fugtsikring et godt indeklima, hvilket har stor betydning for vores helbred, eftersom vi typisk tilbringer 13-16 timer i døgnet i vores bolig, forklarer Stephanie Carr.

Livscyklusberegning og hverdagens valg

Til gengæld indeholder Svanemærket ikke en livscyklusberegning på huset. Det betyder, at der f.eks. ikke er incitament til at vælge træ i konstruktionen, selv om det er mere bæredygtigt end beton og stål.

- Det er ellers dér, man kunne spare rigtig meget CO2, så det kunne man godt stille krav om som forbruger. Ligesom man kunne have krav til, at huset skal understøtte måden, vi agerer som mennesker, siger Stephanie Carr.

Hun mener, at det giver god mening at tænke over, hvilke bæredygtige vaner, man ville ønske, man havde i hverdagen, når man bygger nyt, så planløsningen hjælper med at tage de gode valg. Det kan være ved at give plads til at tørre tøj på badeværelset eller indtænke et overdækket tørrestativ udenfor, så man ikke bruger sin tørretumbler så meget. Eller ved at have en affaldssortering, som er nem at bruge i hverdagen. Og er man meget madinteresseret, skal der måske være plads til at opbevare råvarer på en god måde. Omvendt duer det ikke at lave et 25 kvadratmeter stort værelse med eget tekøkken og køleskab, hvis man gerne vil have sine teenagebørn til at bruge mindre tid på værelserne.

- Få huset til at spille på dit hold og vær ærlig omkring, hvad der betyder noget for dig. Med svanemærkningen har du som forbruger en defineret ramme for, hvilke bæredygtighedsmål dit hus skal kunne opfylde, og med stor knowhow i industrien og mange flere mærkede produkter, er det nemmere at træffe oplyste valg, afslutter hun.

Case: Bolig for Livet

Bolig for Livet ligger i Lystrup nord for Aarhus og er designet som verdens første Active House. Det er et hus designet af AART, som skaber et godt indeklima samtidig med, at elmåleren løber baglæns. Familien, som flyttede ind, blev fulgt i et år af designteamet for at samle erfaringer om, hvordan adfærd og energiforbrug hænger sammen. Det viste sig blandt andet, at beboerne prioriterede udsyn frem for afskærmning for solen, og at natkøling ikke er hensigtsmæssigt, når der skal ammes om natten, hvilket gjorde energiforbruget langt højere, end den teoretiske beregning viste. Projektet gav nogle gode erfaringer om, hvordan de funktioner, som kræves af en bolig, kan være forskelligartede og have en stor indvirkning på husets energiforbrug.

Case: En bæredygtig 'by' uden for Aarhus

Nord for Aarhus vokser en bæredygtig by frem – i den bredeste definition af begrebet. Der har været et stort fokus på at skabe fællesskaber, hvor AARTs effektteam har undersøgt, hvordan familierne synes, boligen fungerer i hverdagen. De antropologiske studier viser, at der kan måles en større følelse af fællesskab og aktivt naboskab i bebyggelsen, blandt andet på grund af fællesfaciliteter og et aktivt valg om at prioritere fælles naturmiljø i stedet for private haver. For at fællesskabet skal fungere, er det vigtigt at have en privat sfære, og dette blev sikret med god lydisolering, beskyttelse mod indsyn og et godt indeklima med ovenlys og sunde materialer, som giver en tryg og behagelig hjemmebase. Tækker Group og AART står for udviklingen af de første etaper med 30 rækkehuse og 20 etageboliger i træ.

 

Omtale af lande, selskaber og/eller fonde i denne artikel skal ikke anses som en købsanbefaling fra Nordea Invest. Tal altid med din investeringsrådgiver, før du investerer.